Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
36<br />
V. I. LENIN<br />
lagt af kam. Martynov i hans berømte »To diktaturer«: nyiskristerne<br />
holder ikke af at mindes problemstillingen, der<br />
(allerede før den 9. januar) (12) er givet i dette ærkekhvostiske<br />
skrift, men dets idémæssige indflydelse på<br />
konferencen er hævet over enhver tvivl.<br />
Men lad os forlade resolutionens titel. Dens indhold viser<br />
os fejl, der uden sammenligning er dybere og alvorligere.<br />
Her er dens første del:<br />
»Revolutionens afgørende sejr over tsarismen kan kendetegnes<br />
enten ved dannelsen af en provisorisk regering, der<br />
er udgået af den sejrrige folkeopstand, eller ved et revolutionært<br />
initiativ fra det ene eller det andet repræsentative<br />
organ, der under folkets umiddelbare revolutionære tryk<br />
beslutter at organisere en konstituerende forsamling, valgt<br />
af hele folket.«<br />
Således fortæller man os, at revolutionens afgørende sejr<br />
over tsarismen kan være både den sejrrige opstand og . . .<br />
et repræsentativt organs beslutning om at organisere en<br />
konstituerende forsamling! Hvad er dette? Hvorledes dog<br />
det? Den afgørende sejr kan være kendetegnet af en »beslutning«<br />
om at organisere en konstituerende forsamling??<br />
Og en sådan »sejr« stilles side om side med dannelsen<br />
af en provisorisk regering, »der er udgået af den sejrrige<br />
folkeopstand«!! Konferencen har ikke bemærket, at en<br />
sejrrig folkeopstand og dannelsen af en provisorisk regering<br />
betyder revolutionens sejr i gerning, mens en »beslutning«<br />
om at organisere en konstituerende forsamling betyder<br />
revolutionens sejr alene i ord.<br />
Mensjevikkernes og nyiskristernes konference har begået<br />
samme fejl, som de liberale og osvobosjdentserne til stadighed<br />
begår. Osvobosjdentserne slynger om sig med fraser<br />
om den »konstituerende« forsamling, mens de forlegent<br />
lukker øjnene for, at styrken og magten forbliver i tsarens<br />
hænder, og glemmer, at vil man »konstituere«, må<br />
man have styrke til at konstituere. Konferencen har ligeledes<br />
glemt, at der er lang vej fra hvilke som helst repræsentanters<br />
»beslutning« til denne beslutnings virkeliggørelse.<br />
Konferencen har ligeledes glemt, at så længe magten bliver<br />
i tsarens hænder, vil enhver beslutning fra hvilke som<br />
helst repræsentanter blive samme tomme og elendige snak<br />
som »beslutningerne« i det berømte Frankfurter-parlament,<br />
vi kender fra den tyske 1848-revolutions historie. Det