Bind 4 - Oktober

TO SLAGS TAKTIK 83
me som at lege med ordene og bevidst forøge uklarheden
der, hvor fuld klarhed er nødvendig.
*
Den afsluttende del af den nyiskristiske resolution giver
ikke noget nyt materiale til kritik af de principielle tendenser
i den genopstående »økonomisme« i vort parti, men
illustrerer det ovenfor sagte fra en noget anden side.
Her er denne del:
»Kun i ét tilfælde burde socialdemokratiet selv stile efter
at få magten og om muligt beholde den i længere tid, —
nemlig hvis revolutionen forplantede sig til de fremskredne
lande i Vesteuropa, hvor betingelserne for at gennemføre
socialismen allerede har nået en vis(?) modenhed.
I dette tilfælde kan den russiske revolutions begrænsede
historiske rammer blive betydeligt udvidet, og der opstår
mulighed for at slå ind på vejen til socialistiske omdannelser.
Det socialdemokratiske parti indretter sin taktik med
henblik på, at partiet under hele den revolutionære periode
kan bevare sin stilling som yderste revolutionære opposition
over for alle regeringer, der afløser hinanden under
revolutionens gang, og på den måde bedst kan forberede
sig til at udnytte regeringsmagten, hvis denne falder (? ?) i
socialdemokratiets hænder.«
Hovedtanken er her den, der gentagne gange er blevet
formuleret af Vperjod, som siger, at vi ikke (som Martynov)
skal være bange for socialdemokratiets fuldstændige
sejr i den demokratiske revolution, dvs. proletariatets og
bøndernes revolutionære demokratiske diktatur, for en sådan
sejr vil give os mulighed for at opflamme Europa, og
når det europæiske socialistiske proletariat har afkastet
bourgeoisiets åg, vil det på sin side hjælpe os med at gennemføre
den socialistiske omvæltning. Men se, hvor denne
tanke er blevet forfusket i nyiskristernes affattelse. Vi vil
ikke opholde os ved enkeltheder, — ved det nonsens, at
magt skulle kunne »falde« i hænderne på et bevidst parti,
derbetragter erobring af magten som en skadelig taktik, —
ved det faktum, at i Europa har betingelserne for socialismen
nået almindelig modenhed og ikke blot en vis modenhed,
— ved det træk, at vort partis program ikke kender
til nogen socialistiske omdannelser, men kun kender en so-