Bind 4 - Oktober

SOCIALDEMOKRATIETS STILLING 143
bejdsbetingelserne på dem: 1) Lønnen, 2) Arbejdsdagen, 3)
Driftsledelsens optræden, 4) Boligforholdene osv. E) Administrationen:
semskije natjalniki, byoldermanden, skriveren,
volostdommeren, politiet, præsten. F) Semstvoen: repræsentanter
for bønderne, semstvoembedsmændene: lærer, læge, biblioteker,
skoler, beværtninger. G) Kommunalforsamlinger: deres
sammensætning og forretningsgang. H) Organisationer: »bondeforbundet«,
de socialrevolutionære, socialdemokraterne.
Når den socialdemokratiske bondekomité har gjort sig bekendt
med disse ting, er den forpligtet til på møderne at få gennemført
de beslutninger, der må udspringe af den eller den unormale tilstand.
Sideløbende hermed driver en sådan komité også kraftig
propaganda og agitation for socialdemokratiets ideer blandt
masserne, organiserer cirkler, hurtige møder, massemøder, fordeler
proklamationer og litteratur, indsamler penge til partikassen
og opretholder forbindelsen mellem distriktsgruppen og
kredsorganisationen.
Hvis det lykkes os at oprette en hel række sådanne komiteer, da
vil socialdemokratiets fremgang være sikret.
Kredsorganisatoren.
Det er en selvfølge, at vi ikke vil påtage os den opgave at
udarbejde detaljerede praktiske direktiver, som kammeraten
taler om: dette påhviler de lokale kammerater og det
praktisk ledende russiske centrum. Vi agter af bruge
Moskvakammeratens indholdsrige brev til en klarlæggelse
af 3. kongres' resolution og partiets aktuelle opgaver
i det hele taget. Af brevet fremgår, at de betænkeligheder,
der er fremkaldt af 3. kongres' resolution, kun delvis skyldes
teoretiske tvivl. En anden kilde til dem er et nyt, ikke
tidligere opstået spørgsmål om forholdet mellem de »revolutionære
bondekomiteer« og de »socialdemokratiske
komiteer«, der arbejder blandt bønderne. Selve det, at
dette sidste spørgsmål stilles, vidner allerede om, at det
socialdemokratiske arbejde blandt bønderne har gjort betydelige
fremskridt. På dagsordenen stilles allerede forholdsvis
detaljerede spørgsmål, der er opstået i praktiske
krav i den »land«agitation, der er begyndt at fæstnes og
antage faste, stabile former. Og brevets forfatter glemmer
ofte, at når han anker over uklarhed i kongressens resolution,
så søger han i virkeligheden svar på et spørgsmål, som
partikongressen ikke har stillet og ikke kunne stille.
Således har forfatteren f. eks. ikke ganske ret, når han
mener, at såvel propaganda for vore ideer som støtte til