Bind 4 - Oktober

TO SLAGS TAKTIK 67
Semskij sobor kræve en konstituerende forsamling. Endelig skal
vi med alle mulige foranstaltninger — demonstrationer, strejker
og, hvis det bliver nødvendigt, opstand — tvinge Semskij sobor til
at indkalde en konstituerende forsamling eller erklære sig selv for
en sådan. Det væbnede proletariat må være den konstituerende
forsamlings forsvarer, og de to tilsammen* går frem mod
den demokratiske republik.
Sådan er den socialdemokratiske taktik, og kun den kan sikre os
sejren.«
Nu skal ingen læser tro, at alt dette utrolige vrøvl blot er
en prøve fra en eller anden uansvarlig og ikke indflydelsesrig
nyiskrists pen. Nej, dette siges i organet for hele den
nyiskristiske Tifliskomité. Ja, ikke nok med det. Dette
vrøvl er direkte godkendt af Iskra, i hvis nr. 100 vi læser
om denne Social-demokraten:
»Det første nummer er levende og talentfuldt redigeret.
Man mærker redaktørens og skribenternes erfarne og dygtige
hånd...Man kan med sikkerhed sige, at bladet på strålende
måde vil løse den opgave, det har sat sig.«
Ja! Hvis denne opgave består i at give alverden en illustration
af den fuldkomne idémæssige opløsning i nyiskrismen,
da er den virkelig løst »strålende«. Mere »levende,
talentfuldt og dygtigt« kan ingen udtrykke nyiskristernes
fornedrelse til liberalt-borgerlig opportunisme.
8. Osvobosjdisme og nyiskrisme
Lad os nu gå over til den anden anskuelige bekræftelse af
nyiskrismens politiske betydning.
I en udmærket, fremragende og lærerig artikel: »Hvordan
skal man finde sig selv?« (nr. 71 af Osvobosjdenije),
drager hr. Struve i felten mod vore yderliggående partiers
»programmatiske revolutionisme«. Mig personlig er hr.
Struve særlig utilfreds med**. Hvad mig angår, da er jeg
*) Både det væbnede proletariat og »de fra regeringen fjernede« konservative?
**) »I sammenligning med de herrer Lenins og kammeraters revolutionisme er
Bebels og endog Kautskys vesteuropæiske socialdemokratis revolutionisme en
opportunisme, men grundlaget også for denne allerede mildnede revolutionisme
er udvasket og skyllet bort af historien.« Det er et meget vredt polemisk udfald.
Men hr. Struve tager fejl, når han tror, at han uden risiko kan skyde mig alt i skoe-