Bind 4 - Oktober

152 V. I. LENIN
ringen ikke længere har kraft til at undertrykke revolutionen,
mens revolutionen endnu ikke har kraft nok til at feje
de Sorte Hundreders regering til side. Opløsningen i tsarregeringenerifuldgang.Menunder
sin opløsning i levende
live forgifter den Rusland med sin liggift. Opløsningen
blandt tsardømmets, kontrarevolutionens kræfter må ubetinget
straks, ufortøvet, uden den ringeste forhaling konfronteres
med organiseringen af de revolutionære kræfter.
Organiseringen er netop i den sidste tid forløbet med
herlig fart. Derom vidner både dannelsen af afdelinger af
en revolutionær hær (forsvarsgrupper osv.) og den hurtige
udvikling af socialdemokratiske masseorganisationer i
proletariatet og oprettelsen af bondekomiteer blandt de
revolutionære bønder og de første frie møder af vore proletariske
brødre i matros- og soldateruniform, som baner
sig en svær og vanskelig, men sikker og løfterig vej til frihed
og til socialisme.
Det, der nu mangler, er akkurat, at alle virkelig revolutionære,
alle allerede aktive revolutionære kræfter forener
sig. Det der mangler er et alrussisk politisk centrum, levende,
frisk, stærkt ved sine dybe rødder i folket, i besiddelse
af ubetinget tillid hos masserne og af sydende revolutionær
energi, nært forbundet med de organiserede revolutionære
og socialistiske partier. Et sådant centrum kan
kun skabes af det revolutionære proletariat, som førte den
strålende politiske strejke og nu organiserer den væbnede
folkeopstand, og som har skaffet Rusland halvdelen af friheden
og vil skaffe det hele friheden.
Hvorfor skulle arbejderrepræsentanternes sovjet da ikke
blive kimen til et sådant centrum? Fordi det ikke kun er
socialdemokrater, der sidder i sovjetten? Det er ikke et minus,
men et plus. Vi har altid sagt, at socialdemokraterne
og revolutionære borgelige demokrater skal forene sig til
kamp. Det er nødvendigt. Vi sagde det, og arbejderne gjorde
det. Og det er storartet, at de gjorde det. Da jeg i Novaja
Sjisn læste brevet fra arbejderkammerater, som tilhører
det socialrevolutionære parti og protesterer mod sovjettens
tilslutning til et enkelt parti, kunne jeg ikke komme
udenom, at disse arbejderkammerater i mangt og meget
har ret i praksis. Selvfølgelig har vi andre anskuelser end
dem, selvfølgelig kan der ikke være tale om sammensmeltning
af socialdemokrater og socialrevolutionære, men det