50 Xenia-Aase Mærsk - Handels- og Søfartsmuseet

BAMDELS- 03 SØFARTSMUSEET
FA KADASCRG
H/s. Zampa. (I). N J W 1. III _ 13.
Helsingør Avis Tirsdag 15. Oktober 1867:
I Anledning af Overseilingen af Færgebaaden ved
Kallehave er der blevet optaget Politiforhør i Kallehave
og Forklaring ved Sø- og Handelsretten i
Kjøbenhavn, men der er ikke derefter fundet Anledning
til at forfølge Sagen videre, "Vordingborg
Avis" giver et Udtog af Forhørene og kommer derefter
til det Resultat, at der er begaaet Feil paa
begge Sider, omend i forskjellig Grad, og at navnlig
Baadførerens Skyld er saa overveiende, at Dampskibsførerens
derved bliver aldeles forsvindende.
Berlingske Tidende Fredag 18. Oktober 1867:
Om Overs eilingen ved Kallehave s
indeholder "Vordingborg Avis" for 14. ds. nedenstaaende
Meddelelse, der for de factiske Oplysningers
Vedkommende støtter sig paa de optagne Forhør,
og som i det Hele taget har et officielt Præg:
Ved Forhøret i Kallehave oplystes, at Færgebaaden
før Sammenstødet var blevet styret af Færgeeieren,
medens de tvende Færgekarle passede S ellene,
dog saaledes at den ældste Færgekarl, der i
henved dex Aar har været ved Færgen, var Baadens
Fører. Denne, den ældste Færgekarl, udtalte, at
da Dampskibet kom vesterfra, i nordøstlig Cours,
op imod Kallehave, gik Færgebaaden ud imod det,
styrende mod Borre Banke, med den Hensigt at lægge
til om Styrbord, da Dampskibsføreren havde sagt.
at naar der kun var een Baad, skulde denne altid
lægge til i Læ. Han bestyrkedes i denne sin Hensigt
ved at see Damperen ligge saa høit, at Styrbords
Boug var synlig, og holdt derfor et Par Streger
lettere, fra S. S. V. til Syd, ned imod Koster.
Den anden Færgekarl raadede vel kort før denne
Coursændring til at gjøre et Slag ind imod Landj
for at lægge til om Bagbord, men han (Baadens Fører)
kunde ikke gaae ind paa Rigtigheden heraf.
Da Dampbaaden pludselig faldt Styrbord over til
henimod S. O., kom den til at stevne Baaden, denne
vedblev ved at staae sydefter i den Tro, at Damperen
vilde støtte for at tage den om Styrbord,
men Dampskibet vedblev at falde af, og derved skete
Sammenstødet.
De øvrige Forklaringer gaae i samme Retning,
dog udtalte Færgeeieren, at hans oprindelige Tanke,
da han styrede ud, havde været at lægge til om
Bagbord, og at han fraveg denne paa Baadførerens
Tilskyndelse, der støttedes ved, at Dampskibet
stod saa længe og høit op imod Kallehave. De to
Færgefolk erklærede, at Alt, hvad der i sidste
øieblik kunde frelse dem fra Sammenstødet, var
gjort, idet Skjødet var affiret. Den af Passagererne,
som er bleven afhørt, tiltræder den givne
Forklaring, men han tilføier, at han, der vel ikke
er Sømand, men dog har et nøie Kjendskab til de
stedlige Forhold, for sit Vedkommende ogsaa var