50 Xenia-Aase Mærsk - Handels- og Søfartsmuseet

HANDELS- CG S5R-A^rASiV' T uS
PA KRCAEDRG
H/s. Zampa. (I). N J W L. III - 14.
B. T. 18/10 1867. (2):
af den Anskuelse, at man skulde gjøre et Slag ind
imod Land og da løbe agterom Damperen for at lægge
til om Styrbord. Udtalelserne om Bjergnings-Forholds*
reglerne gaae ud paa, gaae ud paa, at "Zampas" Bagbords-Jolle
ikke var klar til hurtig at sættes i
Vandet.
Ved Forhøret i Kjøbenhavn udtaltes af Skibets
Fører, at han befandt sig paa Commandobroen før og
under Sammenstødet, baade han og Roergjængerne ere
enige om, at da Skibet kom vesterfra, styrende N.
0. til 0. 1/2 0. op imod Kallehave, med frisk Kuling
af N. N. V., fik de den fra Kallehave kommende
Færgebaad isigte forud een til to Streger om Bagbord.
Baaden laa S. S. V. over. Styrmanden gjorde
Faldrebet klar til at modtage Færgefartøiet om Bagbord,
og Føreren nærede ingen Tvivl om, at den vilde
lægge til paa denne Side. Vel havde han anmodet
Færgekarlene om at lægge til i Læ, naar der var
"haard Sø", men deels var der ikke saamegen Sø, at
dette den.ommeldte Dag kunde komme i Betragtning,
deels var Vindens Retning saaledes, at Dampskibet
vilde komme til at ligge med Vinden agterind, naar
det optog Færgebaaden, som Forudsætningen var, efterat
det, følgende Seilløbet, havde forandret
Cours til 0. S. 0., ned imod Stege. Der vilde altsaa
blive lige lidt Læ paa begge Sider. De øvrige
af Besætningen havde ikke seet Baaden før Sammenstødet,
men den bekjendte Mand udtalte, at den
Coursforandring, der fandt Sted før Sammenstødet,
stemmede med Farvandets Beskaffenhed og med den
Navigeringsmaade, "Zampa" altid havde fulgt. Det
fremhævedes under Forhøret, at naar Færgebaaden
tidligere var lagt til i Læ, havde den altid holdt
sig til Luvart, indtil Dampskibet stoppede, og endelig
udtaltes, at hvis baaden, der kort før Sammenstødet
havde forandret Cours, [fra S. S. V. til
S.) havde gjort dette paa en mere iøinefaldende
Maade, kunde Damperen maaske have gjættet dens Hensigt,
men Bevægelsen var for umærkelig tilitide at
kunne skjønnes fra Skibet. Man havde ikke bakket
umiddelbart før Sammenstødet, da man var bange for,
at Baaden med Besætning skulde komme ind under Hjulene.
Om Fartøiernes Klargjøring til .bjergning efter
Sammenstødet udtaltes, at der ikke var medgaaet
mere Tid hertil, end dette Arbeide altid maa udkræve,
naar man kun raader over faa Folk. Kun een
Passager var blevet bjerget af Baaden fra Koster,
der løb agterom, ligesom "Zampas" Styrbordsfartøi
kom paa Siden med de øvrige. Begge Redningsbøierne
vare udkastede og kom til liytte.
Vil man efter det her Oplyste søge at danne sig
en Mening om, hvor Feilen skal søges, da maa man
vistnok, som næsten altid i slige Tilfælde, komme
til den Slutning, at der er begaaet Feil paa begge
Sider, om end i forskjellig £rad.
Hovedaarsagen til de allerfleste sammenstød ved
høilys Dag er, at de paagjældende Fartøier gjøre
feilagtige Gisninger med hensyn til hinandens Hensigter
og ikke ere tilstrækkelig forberedte paa,