50 Xenia-Aase Mærsk - Handels- og Søfartsmuseet

HANDELS- S 3 ?0.'-ARiSMU&cfcT
?A K.rv^; ir-v !"^
H/s. Zampa. U). N J W L. III - 15
B. T. 18/10 1867. {2)z
at disse Gisninger vise sig feilagtige. Havde Dampskibets
Fører ikke for trygt bygget paa sin Overbevisning
om, at Færgebaaden vilde lægge til om Bagbord,
da vilde han noget tidligere have holdt den
østligere Cours (hvad hans .flåds i farvandet efter
Modpartens Udtalelser ikke synes at være til
Hinder for) og var Baaden end ikke derved bleven
klog paa hans Hensigt, havde han vundet mere Plads
til at stoppe og bakke paa. Men paa den anden Side
maa det i høieste G-rad paaskjønnes, at Capitainen
havde Koldsindighed nok til umiddelbart før Sammenstødet
ikke ao udtale det "bak", der ligger enhver
Dampskibsfører paa Munden i sligt et Øieblik.
Vel har Dampskibets Ifører, som bemærket, for
trygt stolet paa at færgebaaden skulde lægge til
om Bagbord, men dette maa kun i meget rixige G-rad
lægges ham til Last, da uaaden denne Gang maneuvrerede
anderledes, end den pleiede, naar den
vilde løbe ned i Læ, hvilket ikke blot fremgaaer
af Dampskibsførerens Udtalelse, men særlig bestyrkes
ved den UeniHghed, der viser sig at have været
i Baaden under Udseilingen. Baadens Fører maa det
derfor ogsaa bebreides, at han i eensidig Tillid
til sin lange Erfaring var saa stiv i at holde
paa sin Anskuelse om at lægge til i Læ (om Styrbord)
. Han anfører vel til sit Forsvar Dampskibsførerens
Ønske om, at der skulde lægges til i "Læ",
naar der "kun var een Baad", men Dampskibsføreren
paastaaer, at han har forlangt, at der skulde lægges
til i Læ, naar der var "svær Sø". Som et Ønske,
udtalt fra Sømand til Sømand, maae vi ubetinget
ved dets Forstaaelse slutte os til Dampskibsførerens
Opfattelse, hvordan Ordene end eme faldne. 1
ethvert Tilfælde maae man høilig beklage, at denne
Baadførerens Opfattelse forhindrede ham i at følge
sin Makkers Eaad, hvorved ethvert Sammenstød ubetinget
var blevet undgaaet, men selv om han saa bestemt
vilde staae paa sin Mening, hvorfor vedblev
han da at skære Dampskibets Cours, da dette pludselig
faldt Styrbord over? havde han i samme Øieblik
bjerget sit Storseil og holdt plat væk for
Fokken, da var det blevet Dampskibets Sag at tage
ham paa Siden - havde det løbet ham over, havde
han været sagesløs, medens som Sagerne nu staae,
.hans Skyld, Alt taget i Betragtning, maa ansees
som saa overveiende, at Dampskibsførerens derved
bliver heelt forsvindende.
Under Bjergningen har Enhver gjort sit Bedste,
isbasr Færgeeieren. At "Zampas" ene Baad ikke var i
bedste Orden, er vistnok Noget, åen har tilfælles
med de bedste Passageerfampere i mindre Farvande
- et Uvæsen, som denne Sag, maa man haabe, vil give
et Stød til at afhjælpe.