Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

Efter oplysninger fra de observatører, der
som nævnt s. 5 har fulgt udvalgsarbejdet i
Sverige og Danmark, er der ikke aktuelle bestræbelser
i gang på en udbygning af disse
regler.
4. England.
De vigtigste regler i engelsk ret til beskyttelse
af privatlivet er reglerne om æreskrænkelse,
indtrængen i privat område og
generende adfærd. Reglerne, der gør det
muligt for domstolene at tilkende skadeserstatning,
skaber dog kun retsværn for adfærd,
der falder inden for de klassiske former
for freds- og æreskrænkelser, og er således
ikke udtryk for, at der i England består
et almindeligt værn for den enkeltes personlige
integritet. Der findes heller ikke i England
regler, der specielt beskytter mod beluring,
fotografering, brug af båndoptagere,
aflytningsapparater og benyttelse af billede.
Der er i den engelske lovgivning hjemmel
til at forbyde fabrikation og import af radiosendere
i det omfang, dette er påkrævet af
frekvenstekniske grunde, og sådant forbud er
i et vist omfang udstedt. Besiddelse og anvendelse
af radiosendere kræver i øvrigt særlig
tilladelse.
Der har i de senere år været gjort forsøg
på at udvide beskyttelsen af privatlivets fred.
I 1961 blev der således i overhuset fremsat
et privat forslag til en almindelig lov om beskyttelse
af privatlivets fred. Forslaget havde
støtte hos et flertal af överhusets medlemmer,
men blev trukket tilbage, da regeringen ikke
ønskede at støtte det. I 1967 blev et tilsvarende
forslag og et forslag om forbud mod
telefonaflytning fremsat i underhuset. Ingen
af disse forslag er endnu blevet vedtaget, og
regeringen har ikke selv fremsat forslag til en
lovgivning om privatlivets fred, men der arbejdes
fortsat med problemerne.
5. Den tyske forbundsrepublik.
Støttet på almindelige grundregler om menneskets
værdighed og ukrænkelighed i den
vesttyske grundlov fra 1949 anerkendes i
Vesttyskland en almindelig beskyttelse af
22
personligheden og privatlivets fred. Krænkelse
af denne almindelige regel kan forfølges
gennem erstatningssøgsmål. Domstolene
er på dette grundlag blandt andet skredet ind
over for udspionering med teknisk apparatur.
I den tyske straffelov findes bl. a. regler
om husfredskrænkelse og krænkelse af brevhemmeligheden,
som i det væsentlige svarer
til de tilsvarende danske bestemmelser. Derudover
blev der i 1968 i den tyske straffelov
indført to ny lovregler til beskyttelse af privatlivets
fred. Efter den ene straffes med
fængsel indtil 6 måneder og/eller med bøde
den, der uberettiget aflytter andens privatsamtale
ved hjælp af aflytningsapparat eller
uberettiget indspiller andens privatsamtale
på bånd og derigennem krænker hans privatliv.
Den anden regel retter sig mod tjenestemænd
og forbyder dem uberettiget at røbe
hemmeligheder, som er betroet dem i embeds
medfør, eller private oplysninger, som de har
modtaget i tjenesten, og som berettiget eller
uberettiget er indspillet på bånd eller opfattet
ved hjælp af aflytningsapparat.
Der findes derudover i Bürgerliches Gesetzbuch
regler, der på visse områder, der
traditionelt henføres under privatlivets fred,
giver en civilretlig beskyttelse af personlige
rettigheder. Der findes således regler, der
beskytter en person mod andres uberettigede
anvendelse af hans slægtsnavn samt regler,
der minder om bestemmelserne i § 15 i den
danske ikrafttrædelseslov til straffeloven.
Der findes endvidere i Vesttyskland straffebestemmelser
til beskyttelse af post- og
telehemmeligheden, ligesom der er truffet
forskellige næringsretlige forholdsregler mod
aflytningsapparater. Forholdsreglerne gælder
erhvervsmæssig fremstilling, salg og import
af aflytningsapparater. Undtagelse kan gøres
til bestemt formål, f. eks. videnskabelige undersøgelser.
6. Holland.
I gældende hollandsk ret findes straffebestemmelser,
der beskytter såvel mod krænkelse
af husfreden som mod krænkelse af
post- og telehemmeligheden.