Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1. Den norske fotografilov fra 1960 indeholder<br />
i § 15 en almindelig regel <strong>om</strong> retten til<br />
eget billede:<br />
»Personfotografier kan, uden hensyn til<br />
<strong>om</strong> billedet er undergivet eneret i henhold<br />
til denne lov, alene gengives, udstilles offentligt<br />
eller på anden måde gøres tilgængeligt<br />
for almenheden med den afbillede persons<br />
samtykke. Fotografen kan dog udstille billedet<br />
i reklameojemed for sin virks<strong>om</strong>hed,<br />
såfremt den afbillede ikke forbyder dette.<br />
Uden den afbilledes samtykke kan følgende<br />
fotografier gengives og vises offentligt.<br />
1. Portrætter af aktuel og almen interesse.<br />
2. Billeder, hvor den afbillede person alene<br />
spiller en tilfældig rolle i forhold til det,<br />
der er hovedindholdet i billedet.<br />
3. Billeder, s<strong>om</strong> forestiller forsamlinger, optog<br />
i det fri og forhold og begivenheder af<br />
almen interesse.«<br />
Den tidligere norske fotografilov fra 1909<br />
indeholdt en tilsvarende regel, jfr. Andenæs,<br />
Avhandlinger og foredrag, 1962, s. 382 ff.<br />
Andenæs nævner, at man i den nedenfor <strong>om</strong>talte<br />
nordiske k<strong>om</strong>itébetænkning fra 1951<br />
foreslog den norske bestemmelse ophævet.<br />
Han finder, at en sådan ændring ville være<br />
et tilbageskridt, og s<strong>om</strong> det fremgår, blev<br />
resultatet da også, at man i den nye norske<br />
lov opretholdt reglen. Den norske bestemmelse<br />
havde ganske vist aldrig været påberåbt<br />
i en retssag, men dette skyldtes efter<br />
Andenæs' opfattelse bl. a., at reaktionsmuligheden<br />
kun var privat påtalt straffesag<br />
(bøde). I stedet for at slette beskyttelsen<br />
burde man tværtimod styrke reaktionsmulighederne<br />
ved at give den krænkede krav på<br />
godtgørelse for ikke-økon<strong>om</strong>isk skade.<br />
38<br />
v.<br />
FOTOGRAFILOVGIVNINGEN<br />
Ved § 16 i den norske fotografilov af<br />
1960 blev påtalereglerne ændret, således at<br />
overtrædelser er undergivet betinget offentlig<br />
påtale (offentlig påtale kan alene finde<br />
sted på den krænkedes begæring, eller når<br />
almene hensyn gør det påkrævet). Derimod<br />
er der ikke givet nogen speciel regel <strong>om</strong><br />
godtgørelse for ikke-økon<strong>om</strong>isk skade. Med<br />
hensyn til den almindelige norske regel <strong>om</strong><br />
godtgørelse for krænkelse af <strong>privatlivets</strong><br />
<strong>fred</strong> henvises til afsnittet s. 18.<br />
2. Fotografilovgivningen i de nordiske lande<br />
hviler på et fællesnordisk udvalgsarbejde,<br />
idet der i 1951 blev afgivet en betænkning<br />
(nr. 24/1951) med et nordisk udkast til lov<br />
<strong>om</strong> retten til fotografiske billeder. Dette udkast<br />
indeholdt ingen almindelig regel <strong>om</strong> retten<br />
til eget billede, men blot en regulering<br />
af forholdet i de tilfælde, hvor den portrætterede<br />
selv har afgivet bestilling på billedet<br />
(et fotografisk billede udført efter bestilling<br />
må ikke fremstilles i flere eksemplarer eller<br />
gøres tilgængeligt for almenheden uden bestillerens<br />
samtykke. Fotografen kan dog udstille<br />
billedet på sædvanlig måde i reklameøjemed,<br />
såfremt bestilleren ikke forbyder<br />
det). Synspunktet var det, at fotografilovgivningen<br />
byggede på almindelige immaterielretlige<br />
principper - beskyttelsen af fremstillerens<br />
eneret - og at man ikke burde bryde<br />
dette grundsynspunkt ved indsættelse af<br />
en regel <strong>om</strong> retten til eget billede, der bygger<br />
på ganske andre motiver.<br />
3. I den gældende danske fotografilov (lov<br />
nr. 157 af 31. maj 1961 <strong>om</strong> retten til fotografiske<br />
billeder) har man fulgt det fællesnordiske<br />
oplæg, og loven indeholder således<br />
ikke en regel s<strong>om</strong> den <strong>om</strong>talte norske.