27.07.2013 Views

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1. Den norske fotografilov fra 1960 indeholder<br />

i § 15 en almindelig regel <strong>om</strong> retten til<br />

eget billede:<br />

»Personfotografier kan, uden hensyn til<br />

<strong>om</strong> billedet er undergivet eneret i henhold<br />

til denne lov, alene gengives, udstilles offentligt<br />

eller på anden måde gøres tilgængeligt<br />

for almenheden med den afbillede persons<br />

samtykke. Fotografen kan dog udstille billedet<br />

i reklameojemed for sin virks<strong>om</strong>hed,<br />

såfremt den afbillede ikke forbyder dette.<br />

Uden den afbilledes samtykke kan følgende<br />

fotografier gengives og vises offentligt.<br />

1. Portrætter af aktuel og almen interesse.<br />

2. Billeder, hvor den afbillede person alene<br />

spiller en tilfældig rolle i forhold til det,<br />

der er hovedindholdet i billedet.<br />

3. Billeder, s<strong>om</strong> forestiller forsamlinger, optog<br />

i det fri og forhold og begivenheder af<br />

almen interesse.«<br />

Den tidligere norske fotografilov fra 1909<br />

indeholdt en tilsvarende regel, jfr. Andenæs,<br />

Avhandlinger og foredrag, 1962, s. 382 ff.<br />

Andenæs nævner, at man i den nedenfor <strong>om</strong>talte<br />

nordiske k<strong>om</strong>itébetænkning fra 1951<br />

foreslog den norske bestemmelse ophævet.<br />

Han finder, at en sådan ændring ville være<br />

et tilbageskridt, og s<strong>om</strong> det fremgår, blev<br />

resultatet da også, at man i den nye norske<br />

lov opretholdt reglen. Den norske bestemmelse<br />

havde ganske vist aldrig været påberåbt<br />

i en retssag, men dette skyldtes efter<br />

Andenæs' opfattelse bl. a., at reaktionsmuligheden<br />

kun var privat påtalt straffesag<br />

(bøde). I stedet for at slette beskyttelsen<br />

burde man tværtimod styrke reaktionsmulighederne<br />

ved at give den krænkede krav på<br />

godtgørelse for ikke-økon<strong>om</strong>isk skade.<br />

38<br />

v.<br />

FOTOGRAFILOVGIVNINGEN<br />

Ved § 16 i den norske fotografilov af<br />

1960 blev påtalereglerne ændret, således at<br />

overtrædelser er undergivet betinget offentlig<br />

påtale (offentlig påtale kan alene finde<br />

sted på den krænkedes begæring, eller når<br />

almene hensyn gør det påkrævet). Derimod<br />

er der ikke givet nogen speciel regel <strong>om</strong><br />

godtgørelse for ikke-økon<strong>om</strong>isk skade. Med<br />

hensyn til den almindelige norske regel <strong>om</strong><br />

godtgørelse for krænkelse af <strong>privatlivets</strong><br />

<strong>fred</strong> henvises til afsnittet s. 18.<br />

2. Fotografilovgivningen i de nordiske lande<br />

hviler på et fællesnordisk udvalgsarbejde,<br />

idet der i 1951 blev afgivet en betænkning<br />

(nr. 24/1951) med et nordisk udkast til lov<br />

<strong>om</strong> retten til fotografiske billeder. Dette udkast<br />

indeholdt ingen almindelig regel <strong>om</strong> retten<br />

til eget billede, men blot en regulering<br />

af forholdet i de tilfælde, hvor den portrætterede<br />

selv har afgivet bestilling på billedet<br />

(et fotografisk billede udført efter bestilling<br />

må ikke fremstilles i flere eksemplarer eller<br />

gøres tilgængeligt for almenheden uden bestillerens<br />

samtykke. Fotografen kan dog udstille<br />

billedet på sædvanlig måde i reklameøjemed,<br />

såfremt bestilleren ikke forbyder<br />

det). Synspunktet var det, at fotografilovgivningen<br />

byggede på almindelige immaterielretlige<br />

principper - beskyttelsen af fremstillerens<br />

eneret - og at man ikke burde bryde<br />

dette grundsynspunkt ved indsættelse af<br />

en regel <strong>om</strong> retten til eget billede, der bygger<br />

på ganske andre motiver.<br />

3. I den gældende danske fotografilov (lov<br />

nr. 157 af 31. maj 1961 <strong>om</strong> retten til fotografiske<br />

billeder) har man fulgt det fællesnordiske<br />

oplæg, og loven indeholder således<br />

ikke en regel s<strong>om</strong> den <strong>om</strong>talte norske.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!