Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

More documents

Recommendations

Info

foretage anholdelse og fængsling efter retsplejelovens kap. 71 og 12. Som det fremgår af det ovenfor s. 25 og 26 anførte, anvendte man i det oprindelige straffelovsudkast fra 1912 udtrykket »krænker nogens fred« i indledningsordene samtidig med, at man i de følgende bestemmelser om krænkelse af brevhemmeligheden m. v. yderligere gav udtryk for et forbehold med hensyn til reglernes udstrækning ved anvendelse af ordet »uberettiget«. Det fandtes i de senere straffelovsudkast overflødigt med dette dobbeltforbehold, og resultatet blev, at man bibeholdt indledningsordene »den, som krænker nogens fred«, men strøg »uberettiget«. Under folketingsbehandlingen blev et yderligere forbehold - udtrykt med ordene »uden rimelig grund« - imidlertid på ny indføjet, men alene for så vidt angår reglen om krænkelse af andres gemmer. Som nævnt s. 27 må man nærmest anse dette udtryk for overflødigt ved siden af forbeholdet i indledningsordene. Der antages generelt i strafferetten at gælde et forbehold om, at givne straffebestemmelser kan fortolkes, så de ikke omfatter handlinger, der vil falde ind under en given bestemmelses gerningsbeskrivelse, men er ganske atypisk i forhold til det, der er bestemmelsens sigte, jfr. Hurwitz, alm. del, s. 10, hvor den såkaldte retsstridighedsbetingelse omtales. Når man alligevel i en række straffebestemmelser ved udtrykkelig forbehold gør opmærksom på, at ikke enhver handling, der er omfattet af gerningsbeskrivelsen, bør falde ind under det strafbare område, skyldes det, at man her har at gøre med bestemmelser, man har måttet give en så bred udformning, at der helt regelmæssigt skal ske en udskillelse af legale handlinger, der i øvrigt ville falde ind under bestemmelsens ordlyd. Med hensyn til krænkelse af brevhemmeligheden og andres gemmer vil det fortsat være hensigtsmæssigt at markere, at nogle handlinger, der er omfattet af gerningsbeskrivelsen, efter en konkret vurdering må holdes uden for det strafbares område. Dette er udtrykt gennem ordet »uberettiget«. Ud 58 fra sproglige hensyn er dette udtryk placeret i indledningen til den pågældende bestemmelse, hvorved forbeholdet også vil omfatte den nye bestemmelse i nr. 3, der vedrører hemmelig aflytning. Straffelovrådet er ganske vist gået ud fra, at handlinger, der falder ind under denne bestemmelses gerningsbeskrivelse, i alle normaltilfælde bør anses for strafværdige. Man kan imidlertid nok nævne tilfælde - f. eks. den ene ægtefælles egen foranstaltning af aflytning over for den anden ægtefælle - hvor handlingen får en sådan karakter, at forholdet ikke er egnet til en samfundsmæssig regulering gennem straffebestemmelser. Til nr. 1. Bestemmelsen svarer til den hidtidige regel i § 263, stk. 1, nr. 1, men der er sket en ændring af formuleringen for at klargøre bestemmelsens rækkevidde. Med hensyn til den gældende bestemmelses formulering og fortolkning henvises til afsnittet ovenfor s. 26-27. Som nævnt s. 26 er det tvivlsomt, om den gældende bestemmelse forudsætter, at gerningsmanden har haft forsæt til at gøre sig bekendt med indholdet af det brev m. v., der brydes. Straffelovrådet mener som anført det nævnte sted ikke, at et sådant videregående forsætskrav bør opstilles. I den foreslåede formulering fremgår dette modsætningsvis af, at man ved siden af åbning af andres breve selvstændigt har kriminaliseret det at gøre »sig bekendt med indholdet«. Igennem denne udvidelse af gerningsindholdet har man endvidere gjort det klart, at bestemmelsen skal omfatte den, der ikke selv bryder brevet, men gør sig bekendt med indholdet af et brev, som fremtræder som oprindelig sendt til en anden i lukket forsendelse, jfr. s. 26. Er der ikke tale om, at den pågældende selv gør sig bekendt med indholdet af brevet, men blot fra en anden skaffer sig meddelelse om, hvad dets indhold var, vil forholdet falde ind under den foreslåede bestemmelse i § 264 b, jfr. nedenfor. Som nævnt ovenfor s. 27 er telefonaflytning blevet henført under § 263, stk. 1, nr. 1,
ved en analogi, jfr. straffelovens § 1. Telefonaflytning foreslås nu udtrykkeligt kriminaliseret gennem den nye, selvstændige bestemmelse i § 263, nr. 3, jfr. nedenfor. Straffelovrådet har drøftet, hvorledes straffebestemmelserne kan udformes, så de tager hensyn til det forhold, at anvendelsen af diktat - eventuelt ved brug af diktermaskine - i vidt omfang er trådt i stedet for egenhændige skriftlige optegnelser. Behovet for strafferetligt værn omkring denne moderne teknik er den samme, som gælder i forhold til de traditionelle skriftlige meddelelser og optegnelser. Med henblik på at imødekomme dette beskyttelsesbehov har man omformuleret § 263, nr. 1, ved anvendelse af ordene: »bryder eller unddrager nogen . . . anden lukket meddelelse eller optegnelse, eller gør sig bekendt med indholdet«. Bestemmelsen tilsigter at ramme såvel den, der bryder en forsendelse med en indtalt meddelelse, som den, der på et kontor gør sig bekendt med indholdet af et stenogram eller maskinelt diktat, idet selve den anvendte teknik giver meddelelsen den fornødne »lukkede« karakter. Den tekniske udvikling har yderligere gjort det nødvendigt, at beskyttelsen også omfatter brevet eller meddelelsen på tilblivelsesstadiet. Det forhold, at uvedkommende skaffer sig kendskab til f. eks. indholdet af et brev ved at foretage aflytning på det tidspunkt, brevet indtales til diktermaskine, eller ved at foretage fjernfotografering, medens det skrives, må ganske sidestilles med det forhold, at uvedkommende skaffer sig kendskab til indholdet, efter at brevet er afsendt. Den anvendte formulering »lukket meddelelse« sigter derfor også til de nævnte tilblivelsesstadier. I overensstemmelse hermed vil også aflytning af telekommunikation - f. eks. telex - i det omfang kommunikationen ikke har karakter af samtale og derfor falder ind under bestemmelsen i nr. 3, være dækket af den her omhandlede bestemmelse. Ved at udelade ordene »til en anden rettet« i den hidtidige bestemmelse og yderligere ved siden af »meddelse« at medtage »optegnelse« har man tillige opnået, at også ensidige optegnelser, f. eks. dagbøder, er omfattet. Dette gælder også regnskabsbøger og kartoteker, hvis fortrolige karakter vel normalt understreges af det forhold, at de uden for kontortid anbringes specielt aflåst (og derved vil være omfattet af § 263, nr. 2). Indenfor kontortid vil disse optegnelser på grund af deres almindelige karakter af at være lukket for udenforstående blive beskyttet af reglen i nr. 1. Til nr. 2. Som nævnt ovenfor s. 27 og 58 må det særlige forbehold, der i den gældende bestemmelse er udtrykt med ordene »uden rimelig grund«, nærmest anses for overflødigt ved siden af det almindelige forbehold, der findes i indledningen til § 263. Som ovenfor anført foreslår straffelovrådet bibeholdt et almindeligt forbehold i indledningen til § 263 (udtrykt ved ordet »uberettiget«), og man har derfor strøget det særlige forbehold i nr. 2. Bortset herfra er den foreslåede regel enslydende med den gældende. Til nr. 3. Bestemmelsen, der beskytter mod hemmelig aflytning, er ny. Begrundelsen for og indholdet af den foreslåede bestemmelse er gennemgået ovenfor s. 50. Ved at anvende ordet »apparat« har man begrænset bestemmelsen, så den ikke omfatter f. eks. lytten ved døre, jfr. s. 51. Det er den hemmelige aflytning, bestemmelsen rammer. Der ligger ikke heri noget krav om, at apparatet i sig selv skal være skjult, men blot at det skal være skjult i forhold til dem, mod hvem aflytningen rettes. Også tilfælde, hvor apparatet anvendes åbent fra en gade, men rettes mod et vindue, således at tilfældige forbipasserende kan se, at aflytning foregår, men dette er uoplyst for dem, der opholder sig i lokalet med det pågældende vindue, vil således falde ind under straffebestemmelsen. Som nævnt s. 51 har straffelovrådet kun ment, at straffebestemmelsen skulle ramme telefonsamtale, anden samtale, eller forhandlinger som føres mellem andre, derimod ikke samtaler m. v., som den pågældende selv deltager i og har ret til at deltage i. Man 59
Page 1 and 2:
STRAFFELOVRÅDETS BETÆNKNING OM PR
Page 3 and 4:
INDHOLD Side Indledning 5 I. De sen
Page 5 and 6:
Straffelovrådet blev nedsat ved ju
Page 7 and 8: finde frem til fælles forslag. Som
Page 9 and 10: I. DE SENERE ÅRS DISKUSSION AF PRO
Page 11 and 12: 3. Spørgsmålets behandling i Nord
Page 13 and 14: at aflytte samtaler, der føres i d
Page 15 and 16: Konklusionen af drøftelserne var,
Page 17 and 18: ettiget bryter brev eller annet luk
Page 19 and 20: etale slik oppreisning som retten f
Page 21 and 22: Till böter eller fängelse i högs
Page 23 and 24: I slutningen af 1967 f remlagdes i
Page 25 and 26: IV. GÆLDENDE STRAFFEBESTEMMELSER O
Page 27 and 28: vægt på at bevare indholdet for s
Page 29 and 30: Forretningsforhold, private Forenin
Page 31 and 32: 2° Ved referater af udtalelser, de
Page 33 and 34: man bestemmelsens stk. 1 op i to be
Page 35 and 36: egnet til at virke særlig generend
Page 37 and 38: fremme i den offentlige debat. Man
Page 39 and 40: Dette er imidlertid ikke ensbetyden
Page 41 and 42: nordisk basis været behandlet på
Page 43 and 44: kræve optagelsen udleveret eller t
Page 45 and 46: adio- og fjernsynsudsendelser (nr.
Page 47 and 48: sådant system ikke kunne føre til
Page 49 and 50: hederne ved et upræcist straffekri
Page 51 and 52: strafværdige bør modarbejdes genn
Page 53 and 54: som udspejdning med kikkert normalt
Page 55 and 56: striel spionage, ansattes hemmeligh
Page 57: 3. Forslag til ændrede straffebest
Page 61 and 62: for s. 55 skitserede ændring af ko
Page 63 and 64: stemmeise også med hensyn til priv
Page 65 and 66: hvilke ansvarsgrundlag og hvilke sk
Page 67 and 68: Erstatningsret, medens Gomard i Jur
Page 69 and 70: på anden måde end aftalt. Ved Ø.
Page 71 and 72: foreslå, at bestemmelsen gøres ti
Page 73 and 74: Hvad derimod angår legemskrænkels
Page 75 and 76: x. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER Str
Page 77 and 78: GOD PRESSESKIK VED OMTALE AF STRAFF
Page 79 and 80: form og indhold klart fremgå, at d
Page 81 and 82: 1. Pressenævnets virksomhed er bas
Page 83 and 84: sen af privatlivets fred. Af nyere
Page 85 and 86: normalt kun kan få tilkendt skades
Page 87 and 88: Uhjemlet anvendelse af en andens na
Page 89 and 90: Til trods for de væsentlige forske
Page 91 and 92: Photography Act, it being deemed mo
show all

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?