Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

for industriel spionage, også vil komme til at
gælde den, der f. eks. køber oplysninger, der
er fremkommet ved spionagen.
Det fremgår af formuleringen: »skaffer
sig eller udnytter oplysninger m. v.«, at bestemmelsen
ikke alene er anvendelig over for
den, der udfolder aktivitet for at få kendskab
til resultatet af fredskrænkelsen, men
også den, der blot gør brug af oplysninger,
andre frit videregiver til ham, jfr. herved
den ovenfor s. 26 omtalte dom i U 1937, s.
836 0.
Med udtrykket »oplysninger m. v.« sigtes
til, at fredskrænkelsen ikke behøver at have
resulteret i en egentlig oplysning, men at
der f. eks. kan være tale om et fotografi
optaget i strid med § 264 a, der nu udnyttes
ved publicering i en avis.
Til § 264 c.
Bestemmelsen svarer til dels til de gældende
regler i § 263, stk. 1, nr. 3-4, men har dog
et bredere anvendelsesområde.
Med hensyn til de gældende reglers indhold
og fortolkning henvises til s. 27.
Som nævnt ovenfor s. 53 har straffelovrådet
fundet behov for ved siden af den
gældende beskyttelse mod offentlig omtale
eller billedgengivelse af private forhold at
give mulighed for at ramme udbredelse af
billeder taget under sådanne omstændigheder,
at det på forhånd er klart, at en
offentliggørelse vil virke overordentlig krænkende.
Som det fremgår af det tidligere anførte,
har straffelovrådet forudsat, at den
foreslåede udvidelse af straffebestemmelsen
fik et meget snævert anvendelsesområde.
Man har markeret det snævre anvendelsesområde
med ordene: »billeder af den pågældende
under omstændigheder, der åbenbart
kan forlanges unddraget offentligheden«
.
Medens der i de gældende regler kræves
»offentlig meddelelse« har man i udkastet
udvidet bestemmelsen til at omfatte »den,
der uberettiget videregiver«. Medens man
naturligvis ikke kan straffe personer, der på
legal måde kommer under vejr med andres
personlige forhold eller - f. eks. i forbin-
62
delse med bekendtskab - i besiddelse af billeder
af andre under rent private forhold,
kan man opstille et værn imod, at sådanne
oplysninger og billeder videregives til udenforstående
med den risiko for videre udbredelse,
der ligger heri. Uden for straffebestemmelsen
vil fortsat falde den blotte forevisning
af billeder for andre.
Om betydningen af det forbehold, der
ligger i ordet »uberettiget«, kan henvises til
bemærkningerne s. 58.
Udtrykket »meddelelser eller billeder vedrørende
en andens private forhold« skal ses
i sammenhæng med ordet »uberettiget«, og
der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i
forhold til de gældende regler vedrørende
»rent hjemlige forhold« og »andre privatlivet
tilhørende forhold, som med rimelig
grund kan forlanges unddraget offentligheden«
.
Som anført ovenfor s. 31 og 36 er det
tvivlsomt, om de gældende regler i § 263,
stk. 1, nr. 3 og 4, omfatter krænkende meddelelser
m. v. vedrørende afdøde personer,
men stærke reale hensyn taler herfor. At der
er praktisk behov for beskyttelsesregler, der
bl. a. kan værne mod urimelig omtale af
selvmord, viser den pressenævnsafgørelse,
der er refereret i Juristen 1969, s. 437.
Under den drøftelse, som straffelovrådet
som omtalt s. 7 har haft med advokatrådet
om problemerne omkring sikring af privatlivets
fred, har man fra advokatrådets side
stærkt betonet behovet for klare regler vedrørende
beskyttelsen over for omtale af afdøde
personer.
Straffelovrådet er enig i, at der bør ske
en afklaring af retstilstanden, derved at det
udtrykkeligt fastsættes, at den nye bestemmelse
i § 264 c - der som ovenfor nævnt er
en udbygning af de gældende regler i 263,
stk. 1, nr. 3 og 4, - også kan anvendes, hvor
meddelelsen eller billedet vedrører en afdød
person. Man har overvejet, om man skulle
formulere en selvstændig straffebestemmelse
herom i lighed med den bestemmelse, der i
§ 274 findes vedrørende ærefornærmende
udtalelser mod afdøde, jfr. ovenfor s. 36.
Ved at formulere en selvstændig straffebe-