Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

genlunde samme måde som i de nordiske
lande forbyder den slags krænkelser. Ulovlige
telefonaflytninger har spillet en betydelig
mindre rolle. De tilfælde, som domstolene
har bedømt, har vedrørt politiets aflytninger.
Spørgsmålet er ikke lovreguleret, men domstolene
har anset det principielt for ulovligt
af hensyn til en tiltaks ret til at forsvare
sig. Elektroniske aflytningsapparater synes
endnu ikke at have spillet nogen større rolle.
I nogle nyligt afgjorte retstilfælde har domstolene
anvendt artikel 1382 på fiktive eller
forvrængede interviews.
Som følge af domstolenes beredvillighed
til med hjemmel i artikel 1382 at give privatlivets
fred og personligheden en vidtgående
beskyttelse har man ikke anset større
lovreformer for nødvendige. Det har været
drøftet, om der burde skabes særlige regler
for massemedierne, men også her har domstolene
i de senere år været indstillet på at
gå temmelig langt med hensyn til beskyttelsen.
I 1953 blev der afgivet en større betænkning
fra en sagkyndig komité med et
reformforslag vedrørende code civil. Forslaget
indeholder et afsnit »om personlighedsretten«,
men de heri indeholdte regler har
dog ikke større interesse, da reglerne mest
vedrører retten til eget billede samt brevhemmeligheden.
Artikel 165 indeholder dog
en mere generel regel, idet den udtaler, at
enhver ulovlig krænkelse af personligheden
giver den skadelidte ret til at kræve forbud
mod fortsat krænkelse, uden at han herved
mister sin ret til at kræve erstatning af den
skyldige. Det nye i denne bestemmelse er, at
den under indflydelse fra tysk ret udtrykkelig
giver den krænkede ret til at nedlægge
forbud som et yderligere retsmiddel ved siden
af erstatnings- eller godtgørelseskravet.
VI. LITTERATUR
Af nordisk litteratur om fremmed rets stilling
og emnet i det hele må navnlig henvises
til C. Popp-Madsen, Bod, Kbh. 1933, Johs.
Andenæs, Privatlivets fred, Strejflys over et
moderne rettsproblem, T. f. R. 1958, s.
88
367 ff., Stig Strömholm, Right of privacy
and rights of the personality, A comperative
survey, Stockholm 1967, samt forhandlingerne
på Det 22. nordiske juristmøde (Reykjavik
1960) vedrørende »Privatlivets fred«
med Gunnar Thoroddsen som indleder, Det
24. nordiske juristmøde (Stockholm 1966)
vedrørende »Personlighetsskyddet och massmedia«
med Kurt Grönfors som indleder og
Det 25. nordiske juristmøde (Oslo 1969)
vedrørende »Erstatning for ideell skade«
med Kristen Andersen som indleder.
Særlig om ulovlig aflytning henvises til
svensk betænkning: SOU 1970:47, kap. 14.
VII. SAMMENFATNING
Den foran givne oversigt over retsudviklingen
i USA, England, Vesttyskland og Frankrig
viser med tydelighed, at behovet for og
ønsket om effektive beskyttelsesregler mod
krænkelser af privatlivets fred og personligheden
har været i stadig stigende vækst i de
senere år. Opfindelsen af elektronisk aflytningsudstyr,
båndoptagningsapparater, spionkameraer
etc. samt massemediernes stadig
større udbredelse og indflydelse har utvivlsomt
haft væsentlig betydning for denne udvikling.
I alle de nævnte lande har der været fremsat
en række reformforslag til ændringer og
udbygning af lovgivningen med henblik på
en øget beskyttelse af privatlivets fred, og
selv om kun enkelte af disse lovforslag indtil
dato er blevet gennemført, er de et tydeligt
vidnesbyrd om udviklingen.
Bemærkelsesværdig er også domstolenes
øgede lydhørhed for på basis af almene retsprincipper
at give beskyttelsen af personligheden
og privatlivets fred et væsentligt større
område end hidtil. Det må her tilføjes, at
det i vidt omfang synes at være lykkedes
domstolene, navnlig de vesttyske og franske
at nå frem til rimelige og anerkendelsesværdige
standpunkter ved en afvejelse af hensynet
til privatlivets fred over for offentlighedens
interesse i fri information, debat og
saglig kritik fra massemediernes side.