Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
normalt kun kan få tilkendt skadeserstatning,<br />
ders<strong>om</strong> han kan bevise, at han har lidt<br />
et økon<strong>om</strong>isk tab, medens han ved »libel«<br />
kan få injurianten idømt en betydelig erstatningspligt<br />
uden at behøve at præstere et sådant<br />
bevis. Endvidere kan kun »libel« blive<br />
strafferetligt forfulgt. Begrundelsen for denne<br />
sondring har man i ældre tid set i den<br />
<strong>om</strong>stændighed, at skrevne eller trykte injurier<br />
gennemsnitligt betragtet dels indebærer<br />
en større grad af »ondskabsfuldhed«, dels er<br />
egnet til at virke langt mere skadende end de<br />
blot mundtlige injurier. Nu <strong>om</strong> dage anerkendes<br />
det dog almindeligt, at sondringen er<br />
irrationel. Ikke desto mindre blev sondringen<br />
opretholdt, da man i 1952 gennemførte<br />
en særlig injurielov (Defamation Act). Loven<br />
indførte navnlig særlige regler <strong>om</strong> fritagelsesgrunde<br />
for injuriesøgsmål s<strong>om</strong> f. eks.<br />
en uforbeholden undskyldning i forbindelse<br />
med et tilbud <strong>om</strong> betaling af en passende<br />
erstatning. Det kan bemærkes i denne forbindelse,<br />
at de engelske d<strong>om</strong>stole i øvrigt<br />
ofte idømmer eksorbitant høje erstatninger<br />
for »libel«; f. eks. er 10.000 £ og opefter<br />
ikke ualmindeligt.<br />
S<strong>om</strong> bemærket har engelsk ret i mangel af<br />
mere adækvate retsregler eller generelle principper<br />
søgt at ramme visse former for indgreb<br />
i <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong> ved hjælp af reglerne<br />
<strong>om</strong> ærefornærmelser. S<strong>om</strong> eksempel kan<br />
nævnes, at det er blevet anset for retsstridigt<br />
at benytte en kendt amatørgolfspillers billede<br />
uden hans tilladelse i et chokoladefirmas reklamer,<br />
fordi det blev anset for fornærmeligt,<br />
idet anvendelsen af hans billede s<strong>om</strong><br />
reklame kunne bibringe folk det indtryk, at<br />
han havde ladet sig betale derfor og derved<br />
havde optrådt på en for en amatørsportsmand<br />
uværdig måde.<br />
Det erkendes imidlertid fra mange sider,<br />
at den nuværende retstilstand i engelsk ret<br />
giver en alt for ringe beskyttelse af <strong>privatlivets</strong><br />
<strong>fred</strong>, navnlig mod offentlig <strong>om</strong>tale af<br />
rent private forhold samt udspionering.<br />
I 1961 blev der i Overhuset fremsat et<br />
forslag (Lord Mancrofts Bill) til beskyttelse<br />
af »right of privacy«. Lovforslaget ville principielt<br />
indrømme en klageret mod enhver,<br />
s<strong>om</strong> uden vedk<strong>om</strong>mendes samtykke i aviser,<br />
film, fjernsyn eller radio fremsætter udtalelser<br />
<strong>om</strong> hans personlige forhold eller adfærd.<br />
Forslaget blev imidlertid ikke gennemført.<br />
I 1967 fremsattes der yderligere<br />
et par forslag i Underhuset, et med forslag<br />
til almene regler <strong>om</strong> »right of privacy«, og<br />
et vedrørende forbud mod telefonaflytning,<br />
men ingen af disse forslag er blevet vedtaget.<br />
Problemerne er nu blevet overgivet til The<br />
Law C<strong>om</strong>mission, s<strong>om</strong> dog endnu ikke er<br />
fremk<strong>om</strong>met med noget reformforslag.<br />
Derimod har den britiske afdeling af<br />
Den internationale juristk<strong>om</strong>mission i januar<br />
1970 afgivet en betænkning, der dels<br />
indeholder en redegørelse for engelsk rets<br />
nuværende util<strong>fred</strong>sstillende stilling med litteraturhenvisninger,<br />
dels en - på retssammenlignende<br />
grundlag - rek<strong>om</strong>mandation af<br />
en ny lovgivning vedrørende <strong>privatlivets</strong><br />
<strong>fred</strong>. Det foreslås navnlig, at der gennemføres<br />
en civilretlig beskyttelsesregel med ethvert<br />
væsentligt og uberettiget indgreb i en<br />
persons private forhold dog under rimelig<br />
hensyntagen til samfundets interesser, navnlig<br />
presse- og ytringsfriheden. Der er altså<br />
nærmest tale <strong>om</strong> at legalisere »<strong>privatlivets</strong><br />
<strong>fred</strong>« s<strong>om</strong> et generelt princip (retlig standard),<br />
og indgrebet gøres altså til en selvstændig<br />
»tort«. Dernæst foreslås det i vidt<br />
<strong>om</strong>fang at kriminalisere brugen af elektroniske,<br />
optiske eller andre apparater til hemmeligt<br />
at overvåge (udspionere) andres private<br />
forhold. Endvidere er der i efteråret<br />
1969 fremsat et privat lovforslag »Right of<br />
Privacy Bill«, s<strong>om</strong> for tiden er til debat i<br />
Underhuset. Lovforslagets hovedbestemmelse<br />
er praktisk talt identisk med den ovennævnte<br />
betænknings forslag <strong>om</strong> at gøre uberettigede<br />
indgreb i <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong> til en selvstændig<br />
tort.<br />
IV. VESTTYSKLAND<br />
Ældre tysk ret anerkendte de klassiske former<br />
for angreb på personligheden og <strong>privatlivets</strong><br />
<strong>fred</strong>, sås<strong>om</strong> æresfornærmelser, angreb<br />
på legeme og sundhed samt frihedsberøvelse.<br />
Og Bürgerliches Gesetzbuch fra 1900<br />
85