Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

x.
SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
Straffelovrådet har i denne betænkning behandlet
spørgsmål vedrørende en udvidet
beskyttelse af privatlivets fred. Det har været
rådets opgave at overveje såvel straffebestemmelser
som de muligheder, der ligger i
en udbygning af de erstatningsretlige regler.
Som der nærmere er redegjort for i indledningen
s. 7, har man i et vist omfang måttet
begrænse emnet. En række problemer, der i
og for sig har sammenhæng med spørgsmålet
om beskyttelsen af den enkeltes privatliv og
personlighedens integritet, behandles allerede
af andre organer (EDB-registrering og andre
former for registrering, anvendelsen af båndoptagelser
som bevismiddel og straffeprocessuelle
spørgsmål). Straffelovrådet har derfor
kunnet koncentrere sig om de tilfælde, hvor
fremkomsten af det såkaldte spionudstyr
giver private - eventuelt pressen - nye muligheder
for på utilbørlig måde at blotlægge
andre borgeres private forhold.
I betænkningens kapitel I har man opsummeret
de senere års faglige og politiske
debat af problemet.
Kapitel II indeholder en kort teknisk
beskrivelse af det såkaldte spionudstyr, og
man gengiver nogle sagkyndiges opfattelser
med hensyn til mulighederne for at hindre
udbredelse (import, salg o.s.v.) af dette udstyr.
Kapitel III indeholder oplysninger om de
regler, der gælder i en række andre lande.
En bredere fremstilling af udviklingstendensen
i fremmed ret findes i en oversigt udarbejdet
af professor, dr.jur. A. Vinding Kruse,
der er optaget som bilag 3 til betænkningen.
De gældende straffebestemmelser (vedrørende
brevhemmeligheden, husfreden o.s.v.)
gennemgås i kapitel IV. Udover en gen-
givelse af de gældende bestemmelser og
deres forhistorie har man givet en nærmere
indholdsmæssig fortolkning. Man har herved
fremdraget en lang række punkter, hvor en
ajourføring af formuleringen vil være hensigtsmæssig.
Fotografilovgivningen behandles i kapitel
V, og der redegøres for baggrunden for, at
den danske lov om retten til fotografiske billeder
- i modsætning til den tilsvarende
norske lov - ikke indeholder en regel, der
som udgangspunkt forbyder udbredelsen af
billeder af andre personer. Straffelovrådet
foreslår ikke en regel om retten til eget billede
indført i den danske fotografilov, idet
man finder det mere hensigtsmæssigt at regulere
fotografering i sammenhæng med andre
spørgsmål om privatlivets fred.
Der antages i dansk ret udover de specielle
lovbestemmelser at gælde en almindelig
ulovfæstet regel om beskyttelsen af privatlivets
fred og personlighedens integritet. En
nærmere redegørelse herfor findes i kapitel
VI. Det fremhæves, at svagheden ved det
gældende system er de ringe reaktionsmuligheder,
der eksisterer i tilfælde, hvor domstolene
ud fra den almindelige retsgrundsætning
karakteriserer en bestemt handling
som retsstridig. Man kan hindre, at handlingen
fortsættes, men i de tilfælde, hvor
krænkelsen allerede er sket, har den krænkede
typisk ingen mulighed for at opnå en
økonomisk godtgørelse. Dette kapitel skal ses
i sammenhæng med kapitel IX, hvor der
foreslås en almindelig beskyttelsesregel i
form af økonomisk godtgørelse til de krænkede.
Kapitel VII indeholder en gennemgang
og vurdering af de presseetiske regler. Straf-
75