Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
VI.<br />
GÆLDENDE RETLIGT VÆRN HVILENDE PÅ<br />
ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER<br />
Det er almindeligt antaget, at der i dansk<br />
ret gælder en beskyttelse af personligheden<br />
og <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong>, der bygger på almindelige<br />
retsgrundsætninger og således rækker ud<br />
over den beskyttelse, der kan bygges på specielle<br />
lovregler.<br />
De handinger, der tænkes på i forbindelse<br />
med beskyttelse af personligheden, er navnlig<br />
anvendelse af en privatpersons navn,<br />
billede, stemme, f. eks. i en litterær eller<br />
scenisk fremstilling; der kan også være tale<br />
<strong>om</strong> tilfælde, hvor en persons levned eller<br />
egenskaber på genkendelig måde anvendes<br />
s<strong>om</strong> model. Det er et fællestræk ved disse<br />
tilfælde, at sider af en privatperson anvendes<br />
af en anden, uden at denne har fået den fornødne<br />
tilladelse. Krænkelsen kan siges at<br />
bestå i, at egenskaber og træk ved en privatperson,<br />
s<strong>om</strong> umiddelbart kan iagttages af<br />
den, der k<strong>om</strong>mer i kontakt med den pågældende,<br />
gøres til et mere eller mindre offentligt<br />
anliggende.<br />
I modsætning hertil kan man tale <strong>om</strong> beskyttelse<br />
af <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong>, når der sættes<br />
grænser over for blotlæggelse af forhold, der<br />
ikke er umiddelbart tilgængelige for andre,<br />
der k<strong>om</strong>mer i forbindelse med den pågældende.<br />
S<strong>om</strong> eksempel på <strong>om</strong>råder, der ikke falder<br />
ind under de gældende straffebestemmelser,<br />
men hvor en beskyttelse, der bygger<br />
på en almindelig retsgrundsætning kan blive<br />
aktuel, kan nævnes systematisk indsamling<br />
af oplysninger vedrørende en anden, skygning<br />
for at få et bestemt forhold oplyst, forfølgning<br />
med henvendelser m. v.<br />
De sanktionsmuligheder, der kan k<strong>om</strong>me<br />
40<br />
på tale i tilfælde, hvor der på grundlag af<br />
en almindelig retsgrundsætning statueres<br />
retsstridighed, er i første række forbud, jfr.<br />
retsplejelovens § 646, stk. 1, og 650. Det vil<br />
sige, at den krænkede kan få retsmyndighedernes<br />
bistand til at få bragt forholdet til<br />
ophør. I det <strong>om</strong>fang, der ved den retsstridige<br />
hardling er tilføjet den krænkede et økon<strong>om</strong>isk<br />
tab, kan dette kræves erstattet efter<br />
almindelige erstatningsretlige regler. Derimod<br />
kan der ikke i disse tilfælde fås nogen<br />
godtgørelse for en ikke-økon<strong>om</strong>isk skade.<br />
Godtgørelse for tort o. 1. antages kun at<br />
kunne tilkendes på grundlag af en særlig<br />
lovhjemmel, jfr. ikrafttrædelseslovens § 15.<br />
Der kan blive tale <strong>om</strong> at anvende straf over<br />
for gerningsmanden på grundlag af den tidligere<br />
<strong>om</strong>talte bestemmelse i straffelovens<br />
§265.<br />
Der kan bl. a. henvises til Borum, Personretten,<br />
s. 3, Hurwitz, spec.del, s. 296, og<br />
Koktvedgaard, Forhandlingerne ved det 24.<br />
nordiske juristmøde i Stockholm 1966, s.<br />
279. Spørgsmålet har specielt været behandlet<br />
med henblik på beskyttelse mod billedgengivelse,<br />
jfr. navnlig Torben Lund, Billedkunsten<br />
i retlig belysning, 1944, s. 308,<br />
Richard, Juristen 1947, s. 205, Rasting,<br />
Presseretten 1951, s. 112, Torben Lund,<br />
Festskrift til Poul Andersen, 1958, s. 268,<br />
og Spleth, Ugeskrift for Retsvæsen, 1965 B,<br />
s. 227.<br />
I norsk ret antages at gælde en tilsvarende<br />
beskyttelse, der bygger på almindelige retsgrundsætninger,<br />
jfr. Andenæs, TfR, 1956,<br />
s. 369 (optrykt i Avhandlinger og foredrag,<br />
1962, s. 378). Spørgsmålet har i øvrigt på