Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
foretage anholdelse og fængsling efter retsplejelovens<br />
kap. 71 og 12.<br />
S<strong>om</strong> det fremgår af det ovenfor s. 25 og<br />
26 anførte, anvendte man i det oprindelige<br />
straffelovsudkast fra 1912 udtrykket »krænker<br />
nogens <strong>fred</strong>« i indledningsordene samtidig<br />
med, at man i de følgende bestemmelser<br />
<strong>om</strong> krænkelse af brevhemmeligheden<br />
m. v. yderligere gav udtryk for et forbehold<br />
med hensyn til reglernes udstrækning<br />
ved anvendelse af ordet »uberettiget«. Det<br />
fandtes i de senere straffelovsudkast overflødigt<br />
med dette dobbeltforbehold, og resultatet<br />
blev, at man bibeholdt indledningsordene<br />
»den, s<strong>om</strong> krænker nogens <strong>fred</strong>«,<br />
men strøg »uberettiget«. Under folketingsbehandlingen<br />
blev et yderligere forbehold -<br />
udtrykt med ordene »uden rimelig grund« -<br />
imidlertid på ny indføjet, men alene for så<br />
vidt angår reglen <strong>om</strong> krænkelse af andres<br />
gemmer. S<strong>om</strong> nævnt s. 27 må man nærmest<br />
anse dette udtryk for overflødigt ved siden<br />
af forbeholdet i indledningsordene.<br />
Der antages generelt i strafferetten at<br />
gælde et forbehold <strong>om</strong>, at givne straffebestemmelser<br />
kan fortolkes, så de ikke <strong>om</strong>fatter<br />
handlinger, der vil falde ind under en<br />
given bestemmelses gerningsbeskrivelse, men<br />
er ganske atypisk i forhold til det, der er<br />
bestemmelsens sigte, jfr. Hurwitz, alm. del,<br />
s. 10, hvor den såkaldte retsstridighedsbetingelse<br />
<strong>om</strong>tales. Når man alligevel i en række<br />
straffebestemmelser ved udtrykkelig forbehold<br />
gør opmærks<strong>om</strong> på, at ikke enhver<br />
handling, der er <strong>om</strong>fattet af gerningsbeskrivelsen,<br />
bør falde ind under det strafbare<br />
<strong>om</strong>råde, skyldes det, at man her har at gøre<br />
med bestemmelser, man har måttet give en så<br />
bred udformning, at der helt regelmæssigt<br />
skal ske en udskillelse af legale handlinger,<br />
der i øvrigt ville falde ind under bestemmelsens<br />
ordlyd.<br />
Med hensyn til krænkelse af brevhemmeligheden<br />
og andres gemmer vil det fortsat<br />
være hensigtsmæssigt at markere, at nogle<br />
handlinger, der er <strong>om</strong>fattet af gerningsbeskrivelsen,<br />
efter en konkret vurdering må<br />
holdes uden for det strafbares <strong>om</strong>råde. Dette<br />
er udtrykt gennem ordet »uberettiget«. Ud<br />
58<br />
fra sproglige hensyn er dette udtryk placeret<br />
i indledningen til den pågældende bestemmelse,<br />
hvorved forbeholdet også vil <strong>om</strong>fatte<br />
den nye bestemmelse i nr. 3, der vedrører<br />
hemmelig aflytning. Straffelovrådet er ganske<br />
vist gået ud fra, at handlinger, der falder<br />
ind under denne bestemmelses gerningsbeskrivelse,<br />
i alle normaltilfælde bør anses<br />
for strafværdige. Man kan imidlertid nok<br />
nævne tilfælde - f. eks. den ene ægtefælles<br />
egen foranstaltning af aflytning over for den<br />
anden ægtefælle - hvor handlingen får en<br />
sådan karakter, at forholdet ikke er egnet<br />
til en samfundsmæssig regulering gennem<br />
straffebestemmelser.<br />
Til nr. 1. Bestemmelsen svarer til den hidtidige<br />
regel i § 263, stk. 1, nr. 1, men der er<br />
sket en ændring af formuleringen for at<br />
klargøre bestemmelsens rækkevidde.<br />
Med hensyn til den gældende bestemmelses<br />
formulering og fortolkning henvises til<br />
afsnittet ovenfor s. 26-27.<br />
S<strong>om</strong> nævnt s. 26 er det tvivls<strong>om</strong>t, <strong>om</strong> den<br />
gældende bestemmelse forudsætter, at gerningsmanden<br />
har haft forsæt til at gøre sig<br />
bekendt med indholdet af det brev m. v., der<br />
brydes. Straffelovrådet mener s<strong>om</strong> anført<br />
det nævnte sted ikke, at et sådant videregående<br />
forsætskrav bør opstilles. I den foreslåede<br />
formulering fremgår dette modsætningsvis<br />
af, at man ved siden af åbning af<br />
andres breve selvstændigt har kriminaliseret<br />
det at gøre »sig bekendt med indholdet«.<br />
Igennem denne udvidelse af gerningsindholdet<br />
har man endvidere gjort det klart, at<br />
bestemmelsen skal <strong>om</strong>fatte den, der ikke<br />
selv bryder brevet, men gør sig bekendt med<br />
indholdet af et brev, s<strong>om</strong> fremtræder s<strong>om</strong><br />
oprindelig sendt til en anden i lukket forsendelse,<br />
jfr. s. 26.<br />
Er der ikke tale <strong>om</strong>, at den pågældende<br />
selv gør sig bekendt med indholdet af brevet,<br />
men blot fra en anden skaffer sig meddelelse<br />
<strong>om</strong>, hvad dets indhold var, vil forholdet<br />
falde ind under den foreslåede bestemmelse<br />
i § 264 b, jfr. nedenfor.<br />
S<strong>om</strong> nævnt ovenfor s. 27 er telefonaflytning<br />
blevet henført under § 263, stk. 1, nr. 1,