27.07.2013 Views

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

foretage anholdelse og fængsling efter retsplejelovens<br />

kap. 71 og 12.<br />

S<strong>om</strong> det fremgår af det ovenfor s. 25 og<br />

26 anførte, anvendte man i det oprindelige<br />

straffelovsudkast fra 1912 udtrykket »krænker<br />

nogens <strong>fred</strong>« i indledningsordene samtidig<br />

med, at man i de følgende bestemmelser<br />

<strong>om</strong> krænkelse af brevhemmeligheden<br />

m. v. yderligere gav udtryk for et forbehold<br />

med hensyn til reglernes udstrækning<br />

ved anvendelse af ordet »uberettiget«. Det<br />

fandtes i de senere straffelovsudkast overflødigt<br />

med dette dobbeltforbehold, og resultatet<br />

blev, at man bibeholdt indledningsordene<br />

»den, s<strong>om</strong> krænker nogens <strong>fred</strong>«,<br />

men strøg »uberettiget«. Under folketingsbehandlingen<br />

blev et yderligere forbehold -<br />

udtrykt med ordene »uden rimelig grund« -<br />

imidlertid på ny indføjet, men alene for så<br />

vidt angår reglen <strong>om</strong> krænkelse af andres<br />

gemmer. S<strong>om</strong> nævnt s. 27 må man nærmest<br />

anse dette udtryk for overflødigt ved siden<br />

af forbeholdet i indledningsordene.<br />

Der antages generelt i strafferetten at<br />

gælde et forbehold <strong>om</strong>, at givne straffebestemmelser<br />

kan fortolkes, så de ikke <strong>om</strong>fatter<br />

handlinger, der vil falde ind under en<br />

given bestemmelses gerningsbeskrivelse, men<br />

er ganske atypisk i forhold til det, der er<br />

bestemmelsens sigte, jfr. Hurwitz, alm. del,<br />

s. 10, hvor den såkaldte retsstridighedsbetingelse<br />

<strong>om</strong>tales. Når man alligevel i en række<br />

straffebestemmelser ved udtrykkelig forbehold<br />

gør opmærks<strong>om</strong> på, at ikke enhver<br />

handling, der er <strong>om</strong>fattet af gerningsbeskrivelsen,<br />

bør falde ind under det strafbare<br />

<strong>om</strong>råde, skyldes det, at man her har at gøre<br />

med bestemmelser, man har måttet give en så<br />

bred udformning, at der helt regelmæssigt<br />

skal ske en udskillelse af legale handlinger,<br />

der i øvrigt ville falde ind under bestemmelsens<br />

ordlyd.<br />

Med hensyn til krænkelse af brevhemmeligheden<br />

og andres gemmer vil det fortsat<br />

være hensigtsmæssigt at markere, at nogle<br />

handlinger, der er <strong>om</strong>fattet af gerningsbeskrivelsen,<br />

efter en konkret vurdering må<br />

holdes uden for det strafbares <strong>om</strong>råde. Dette<br />

er udtrykt gennem ordet »uberettiget«. Ud<br />

58<br />

fra sproglige hensyn er dette udtryk placeret<br />

i indledningen til den pågældende bestemmelse,<br />

hvorved forbeholdet også vil <strong>om</strong>fatte<br />

den nye bestemmelse i nr. 3, der vedrører<br />

hemmelig aflytning. Straffelovrådet er ganske<br />

vist gået ud fra, at handlinger, der falder<br />

ind under denne bestemmelses gerningsbeskrivelse,<br />

i alle normaltilfælde bør anses<br />

for strafværdige. Man kan imidlertid nok<br />

nævne tilfælde - f. eks. den ene ægtefælles<br />

egen foranstaltning af aflytning over for den<br />

anden ægtefælle - hvor handlingen får en<br />

sådan karakter, at forholdet ikke er egnet<br />

til en samfundsmæssig regulering gennem<br />

straffebestemmelser.<br />

Til nr. 1. Bestemmelsen svarer til den hidtidige<br />

regel i § 263, stk. 1, nr. 1, men der er<br />

sket en ændring af formuleringen for at<br />

klargøre bestemmelsens rækkevidde.<br />

Med hensyn til den gældende bestemmelses<br />

formulering og fortolkning henvises til<br />

afsnittet ovenfor s. 26-27.<br />

S<strong>om</strong> nævnt s. 26 er det tvivls<strong>om</strong>t, <strong>om</strong> den<br />

gældende bestemmelse forudsætter, at gerningsmanden<br />

har haft forsæt til at gøre sig<br />

bekendt med indholdet af det brev m. v., der<br />

brydes. Straffelovrådet mener s<strong>om</strong> anført<br />

det nævnte sted ikke, at et sådant videregående<br />

forsætskrav bør opstilles. I den foreslåede<br />

formulering fremgår dette modsætningsvis<br />

af, at man ved siden af åbning af<br />

andres breve selvstændigt har kriminaliseret<br />

det at gøre »sig bekendt med indholdet«.<br />

Igennem denne udvidelse af gerningsindholdet<br />

har man endvidere gjort det klart, at<br />

bestemmelsen skal <strong>om</strong>fatte den, der ikke<br />

selv bryder brevet, men gør sig bekendt med<br />

indholdet af et brev, s<strong>om</strong> fremtræder s<strong>om</strong><br />

oprindelig sendt til en anden i lukket forsendelse,<br />

jfr. s. 26.<br />

Er der ikke tale <strong>om</strong>, at den pågældende<br />

selv gør sig bekendt med indholdet af brevet,<br />

men blot fra en anden skaffer sig meddelelse<br />

<strong>om</strong>, hvad dets indhold var, vil forholdet<br />

falde ind under den foreslåede bestemmelse<br />

i § 264 b, jfr. nedenfor.<br />

S<strong>om</strong> nævnt ovenfor s. 27 er telefonaflytning<br />

blevet henført under § 263, stk. 1, nr. 1,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!