Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

More documents

Recommendations

Info

af de presseetiske regler, der var opstillet vedrørende kriminalreportagen, kunne anses for overtrådt. Man rejste spørgsmål om en klargøring af reglen i forbindelse med den gennemgang af selve de presseetiske regler, der efter det oplyste var iværksat af Fællesrepræsentationen, og om man eventuelt kunne ændre titlen på de presseetiske regler, så de ikke kun fremtræder som omhandlende »pressens behandling af straffesager«. Fællesrepræsentationen ville overveje disse spørgsmål. Pressenævnets formand oplyste, at man i nævnet i et vist omfang havde behandlet sager, hvor det var evident, at injurielovgivningen var overtrådt. Han fandt det rigtigt, at de presseetiske regler således til dels dækkede forhold, som i forvejen var dækket af retsregler, til dels omfattede forhold, der lå uden for den retlige normering. Overlapningens betydning lå i, at den krænkede fik mulighed for en hurtig behandling, men så til gengæld gav afkald på en retlig reaktion. Man havde ikke i pressenævnet kendskab til noget tilfælde, hvor en sag, der havde været behandlet af nævnet, senere var blevet indbragt for domstolene. Man kunne derfor gå ud fra, at det ikke var forekommet. Sammenfattende gav man fra Fællesrepræsentationens side udtryk for, at man tillagde ordningen stor pædagogisk betydning, idet pressen altid måtte arbejde med bevidstheden om, at der findes et presseetisk organ. Journalistforbundet kunne derimod ikke dele denne positive vurdering, da reglernes snævre område og nævnets sammensætning har bevirket, at journalisterne ikke har anerkendt den eksisterende ordning. 3. Straffelovrådets vurdering. En beskyttelse af privatlivets fred gennem presseetiske regler frembyder betydelige fordele sammenlignet med en almindelig retlig regulering. Systemet kan virke smidigere og hurtigere; pressenævnets behandling kan foregå med udgangspunkt i en formløs klage fra den, der føler sig krænket, og juridisk bistand for de implicerede er ikke påkrævet. 46 Hertil kommer, at en krænket, der viger tilbage for den yderligere belastning, en retssag vedrørende en sket privatlivskrænkelse kan betyde, ikke vil have tilsvarende betænkeligheder ved at sende en klage til pressenævnet. Det må imidlertid erkendes, at det presseetiske system, som det indtil nu er udformet her i landet, er behæftet med en række svagheder, der reducerer systemets betydning: 1°. De presseetiske regler er udformet med henblik på politireportagen. Efter at pressenævnets kompetence er udvidet, således at man også kan behandle privatlivskrænkelser, der sker uden for politireportagen, er udformningen af reglerne ikke længere dækkende. Pressen er, som det fremgår af det ovenfor anførte, selv indstillet på at gennemføre en revision, der vil imødekomme dette kritikpunkt. 2°. De presseetiske regler er fastsat af Danske Dagblades Fællesrepræsentation og dækker det store flertal af dagblade. Der er som tidligere nævnt givet tilsvarende regler for Danmarks Radio. Derimod er andre periodiske skrifter - f. eks. ugeblade og distriktsblade - ikke omfattet af reglerne. 3°. En anden afgørende begrænsning i det gældende presseetiske system ligger i det forhold, at det alene er udgiverne, der anerkender pressenævnets kompetence, medens journaliststanden som ovenfor nævnt afviser den gældende ordning. 4°. Endelig må det nævnes, at det presseetiske system kun i begrænset omfang vil kunne fungere som alternativ til almindelige retsregler, så længe den eneste sanktionsmulighed består i pressenævnets misbilligelse af en eventuel overtrædelse. Det ville være klart utilfredsstillende, såfremt man ved alvorligere krænkelser skulle nøjes med den reaktion, der ligger i en nævnstilkendegivelse. Straffelovrådet mener at burde fremhæve de muligheder, der ligger i en udbygning af det presseetiske system på de nævnte punkter. Selv om en fremtidig udvikling af et
sådant system ikke kunne føre til ændring af de lovbestemmelser, der nu foreslås opstillet til værn om privatlivets fred - bl. a. fordi det langt fra er således, at en krænkelse kun kan ske gennem pressen - måtte man regne med, at en udbygning af det presseetiske system ville indskrænke behovet for anvendelsen af de almindelige retsregler i forhold til pressen. 47
Page 1 and 2: STRAFFELOVRÅDETS BETÆNKNING OM PR
Page 3 and 4: INDHOLD Side Indledning 5 I. De sen
Page 5 and 6: Straffelovrådet blev nedsat ved ju
Page 7 and 8: finde frem til fælles forslag. Som
Page 9 and 10: I. DE SENERE ÅRS DISKUSSION AF PRO
Page 11 and 12: 3. Spørgsmålets behandling i Nord
Page 13 and 14: at aflytte samtaler, der føres i d
Page 15 and 16: Konklusionen af drøftelserne var,
Page 17 and 18: ettiget bryter brev eller annet luk
Page 19 and 20: etale slik oppreisning som retten f
Page 21 and 22: Till böter eller fängelse i högs
Page 23 and 24: I slutningen af 1967 f remlagdes i
Page 25 and 26: IV. GÆLDENDE STRAFFEBESTEMMELSER O
Page 27 and 28: vægt på at bevare indholdet for s
Page 29 and 30: Forretningsforhold, private Forenin
Page 31 and 32: 2° Ved referater af udtalelser, de
Page 33 and 34: man bestemmelsens stk. 1 op i to be
Page 35 and 36: egnet til at virke særlig generend
Page 37 and 38: fremme i den offentlige debat. Man
Page 39 and 40: Dette er imidlertid ikke ensbetyden
Page 41 and 42: nordisk basis været behandlet på
Page 43 and 44: kræve optagelsen udleveret eller t
Page 45: adio- og fjernsynsudsendelser (nr.
Page 49 and 50: hederne ved et upræcist straffekri
Page 51 and 52: strafværdige bør modarbejdes genn
Page 53 and 54: som udspejdning med kikkert normalt
Page 55 and 56: striel spionage, ansattes hemmeligh
Page 57 and 58: 3. Forslag til ændrede straffebest
Page 59 and 60: ved en analogi, jfr. straffelovens
Page 61 and 62: for s. 55 skitserede ændring af ko
Page 63 and 64: stemmeise også med hensyn til priv
Page 65 and 66: hvilke ansvarsgrundlag og hvilke sk
Page 67 and 68: Erstatningsret, medens Gomard i Jur
Page 69 and 70: på anden måde end aftalt. Ved Ø.
Page 71 and 72: foreslå, at bestemmelsen gøres ti
Page 73 and 74: Hvad derimod angår legemskrænkels
Page 75 and 76: x. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER Str
Page 77 and 78: GOD PRESSESKIK VED OMTALE AF STRAFF
Page 79 and 80: form og indhold klart fremgå, at d
Page 81 and 82: 1. Pressenævnets virksomhed er bas
Page 83 and 84: sen af privatlivets fred. Af nyere
Page 85 and 86: normalt kun kan få tilkendt skades
Page 87 and 88: Uhjemlet anvendelse af en andens na
Page 89 and 90: Til trods for de væsentlige forske
Page 91 and 92: Photography Act, it being deemed mo

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?