af de presseetiske regler, der var opstillet vedrørende kriminalreportagen, kunne anses for overtrådt. Man rejste spørgsmål <strong>om</strong> en klargøring af reglen i forbindelse med den gennemgang af selve de presseetiske regler, der efter det oplyste var iværksat af Fællesrepræsentationen, og <strong>om</strong> man eventuelt kunne ændre titlen på de presseetiske regler, så de ikke kun fremtræder s<strong>om</strong> <strong>om</strong>handlende »pressens behandling af straffesager«. Fællesrepræsentationen ville overveje disse spørgsmål. Pressenævnets formand oplyste, at man i nævnet i et vist <strong>om</strong>fang havde behandlet sager, hvor det var evident, at injurielovgivningen var overtrådt. Han fandt det rigtigt, at de presseetiske regler således til dels dækkede forhold, s<strong>om</strong> i forvejen var dækket af retsregler, til dels <strong>om</strong>fattede forhold, der lå uden for den retlige normering. Overlapningens betydning lå i, at den krænkede fik mulighed for en hurtig behandling, men så til gengæld gav afkald på en retlig reaktion. Man havde ikke i pressenævnet kendskab til noget tilfælde, hvor en sag, der havde været behandlet af nævnet, senere var blevet indbragt for d<strong>om</strong>stolene. Man kunne derfor gå ud fra, at det ikke var forek<strong>om</strong>met. Sammenfattende gav man fra Fællesrepræsentationens side udtryk for, at man tillagde ordningen stor pædagogisk betydning, idet pressen altid måtte arbejde med bevidstheden <strong>om</strong>, at der findes et presseetisk organ. Journalistforbundet kunne derimod ikke dele denne positive vurdering, da reglernes snævre <strong>om</strong>råde og nævnets sammensætning har bevirket, at journalisterne ikke har anerkendt den eksisterende ordning. 3. Straffelovrådets vurdering. En beskyttelse af <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong> gennem presseetiske regler frembyder betydelige fordele sammenlignet med en almindelig retlig regulering. Systemet kan virke smidigere og hurtigere; pressenævnets behandling kan foregå med udgangspunkt i en formløs klage fra den, der føler sig krænket, og juridisk bistand for de implicerede er ikke påkrævet. 46 Hertil k<strong>om</strong>mer, at en krænket, der viger tilbage for den yderligere belastning, en retssag vedrørende en sket privatlivskrænkelse kan betyde, ikke vil have tilsvarende betænkeligheder ved at sende en klage til pressenævnet. Det må imidlertid erkendes, at det presseetiske system, s<strong>om</strong> det indtil nu er udformet her i landet, er behæftet med en række svagheder, der reducerer systemets betydning: 1°. De presseetiske regler er udformet med henblik på politireportagen. Efter at pressenævnets k<strong>om</strong>petence er udvidet, således at man også kan behandle privatlivskrænkelser, der sker uden for politireportagen, er udformningen af reglerne ikke længere dækkende. Pressen er, s<strong>om</strong> det fremgår af det ovenfor anførte, selv indstillet på at gennemføre en revision, der vil imødek<strong>om</strong>me dette kritikpunkt. 2°. De presseetiske regler er fastsat af Danske Dagblades Fællesrepræsentation og dækker det store flertal af dagblade. Der er s<strong>om</strong> tidligere nævnt givet tilsvarende regler for Danmarks Radio. Derimod er andre periodiske skrifter - f. eks. ugeblade og distriktsblade - ikke <strong>om</strong>fattet af reglerne. 3°. En anden afgørende begrænsning i det gældende presseetiske system ligger i det forhold, at det alene er udgiverne, der anerkender pressenævnets k<strong>om</strong>petence, medens journaliststanden s<strong>om</strong> ovenfor nævnt afviser den gældende ordning. 4°. Endelig må det nævnes, at det presseetiske system kun i begrænset <strong>om</strong>fang vil kunne fungere s<strong>om</strong> alternativ til almindelige retsregler, så længe den eneste sanktionsmulighed består i pressenævnets misbilligelse af en eventuel overtrædelse. Det ville være klart util<strong>fred</strong>sstillende, såfremt man ved alvorligere krænkelser skulle nøjes med den reaktion, der ligger i en nævnstilkendegivelse. Straffelovrådet mener at burde fremhæve de muligheder, der ligger i en udbygning af det presseetiske system på de nævnte punkter. Selv <strong>om</strong> en fremtidig udvikling af et
sådant system ikke kunne føre til ændring af de lovbestemmelser, der nu foreslås opstillet til værn <strong>om</strong> <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong> - bl. a. fordi det langt fra er således, at en krænkelse kun kan ske gennem pressen - måtte man regne med, at en udbygning af det presseetiske system ville indskrænke behovet for anvendelsen af de almindelige retsregler i forhold til pressen. 47
- Page 1 and 2: STRAFFELOVRÅDETS BETÆNKNING OM PR
- Page 3 and 4: INDHOLD Side Indledning 5 I. De sen
- Page 5 and 6: Straffelovrådet blev nedsat ved ju
- Page 7 and 8: finde frem til fælles forslag. Som
- Page 9 and 10: I. DE SENERE ÅRS DISKUSSION AF PRO
- Page 11 and 12: 3. Spørgsmålets behandling i Nord
- Page 13 and 14: at aflytte samtaler, der føres i d
- Page 15 and 16: Konklusionen af drøftelserne var,
- Page 17 and 18: ettiget bryter brev eller annet luk
- Page 19 and 20: etale slik oppreisning som retten f
- Page 21 and 22: Till böter eller fängelse i högs
- Page 23 and 24: I slutningen af 1967 f remlagdes i
- Page 25 and 26: IV. GÆLDENDE STRAFFEBESTEMMELSER O
- Page 27 and 28: vægt på at bevare indholdet for s
- Page 29 and 30: Forretningsforhold, private Forenin
- Page 31 and 32: 2° Ved referater af udtalelser, de
- Page 33 and 34: man bestemmelsens stk. 1 op i to be
- Page 35 and 36: egnet til at virke særlig generend
- Page 37 and 38: fremme i den offentlige debat. Man
- Page 39 and 40: Dette er imidlertid ikke ensbetyden
- Page 41 and 42: nordisk basis været behandlet på
- Page 43 and 44: kræve optagelsen udleveret eller t
- Page 45: adio- og fjernsynsudsendelser (nr.
- Page 49 and 50: hederne ved et upræcist straffekri
- Page 51 and 52: strafværdige bør modarbejdes genn
- Page 53 and 54: som udspejdning med kikkert normalt
- Page 55 and 56: striel spionage, ansattes hemmeligh
- Page 57 and 58: 3. Forslag til ændrede straffebest
- Page 59 and 60: ved en analogi, jfr. straffelovens
- Page 61 and 62: for s. 55 skitserede ændring af ko
- Page 63 and 64: stemmeise også med hensyn til priv
- Page 65 and 66: hvilke ansvarsgrundlag og hvilke sk
- Page 67 and 68: Erstatningsret, medens Gomard i Jur
- Page 69 and 70: på anden måde end aftalt. Ved Ø.
- Page 71 and 72: foreslå, at bestemmelsen gøres ti
- Page 73 and 74: Hvad derimod angår legemskrænkels
- Page 75 and 76: x. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER Str
- Page 77 and 78: GOD PRESSESKIK VED OMTALE AF STRAFF
- Page 79 and 80: form og indhold klart fremgå, at d
- Page 81 and 82: 1. Pressenævnets virksomhed er bas
- Page 83 and 84: sen af privatlivets fred. Af nyere
- Page 85 and 86: normalt kun kan få tilkendt skades
- Page 87 and 88: Uhjemlet anvendelse af en andens na
- Page 89 and 90: Til trods for de væsentlige forske
- Page 91 and 92: Photography Act, it being deemed mo