Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

More documents

Recommendations

Info

VI. GÆLDENDE RETLIGT VÆRN HVILENDE PÅ ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER Det er almindeligt antaget, at der i dansk ret gælder en beskyttelse af personligheden og privatlivets fred, der bygger på almindelige retsgrundsætninger og således rækker ud over den beskyttelse, der kan bygges på specielle lovregler. De handinger, der tænkes på i forbindelse med beskyttelse af personligheden, er navnlig anvendelse af en privatpersons navn, billede, stemme, f. eks. i en litterær eller scenisk fremstilling; der kan også være tale om tilfælde, hvor en persons levned eller egenskaber på genkendelig måde anvendes som model. Det er et fællestræk ved disse tilfælde, at sider af en privatperson anvendes af en anden, uden at denne har fået den fornødne tilladelse. Krænkelsen kan siges at bestå i, at egenskaber og træk ved en privatperson, som umiddelbart kan iagttages af den, der kommer i kontakt med den pågældende, gøres til et mere eller mindre offentligt anliggende. I modsætning hertil kan man tale om beskyttelse af privatlivets fred, når der sættes grænser over for blotlæggelse af forhold, der ikke er umiddelbart tilgængelige for andre, der kommer i forbindelse med den pågældende. Som eksempel på områder, der ikke falder ind under de gældende straffebestemmelser, men hvor en beskyttelse, der bygger på en almindelig retsgrundsætning kan blive aktuel, kan nævnes systematisk indsamling af oplysninger vedrørende en anden, skygning for at få et bestemt forhold oplyst, forfølgning med henvendelser m. v. De sanktionsmuligheder, der kan komme 40 på tale i tilfælde, hvor der på grundlag af en almindelig retsgrundsætning statueres retsstridighed, er i første række forbud, jfr. retsplejelovens § 646, stk. 1, og 650. Det vil sige, at den krænkede kan få retsmyndighedernes bistand til at få bragt forholdet til ophør. I det omfang, der ved den retsstridige hardling er tilføjet den krænkede et økonomisk tab, kan dette kræves erstattet efter almindelige erstatningsretlige regler. Derimod kan der ikke i disse tilfælde fås nogen godtgørelse for en ikke-økonomisk skade. Godtgørelse for tort o. 1. antages kun at kunne tilkendes på grundlag af en særlig lovhjemmel, jfr. ikrafttrædelseslovens § 15. Der kan blive tale om at anvende straf over for gerningsmanden på grundlag af den tidligere omtalte bestemmelse i straffelovens §265. Der kan bl. a. henvises til Borum, Personretten, s. 3, Hurwitz, spec.del, s. 296, og Koktvedgaard, Forhandlingerne ved det 24. nordiske juristmøde i Stockholm 1966, s. 279. Spørgsmålet har specielt været behandlet med henblik på beskyttelse mod billedgengivelse, jfr. navnlig Torben Lund, Billedkunsten i retlig belysning, 1944, s. 308, Richard, Juristen 1947, s. 205, Rasting, Presseretten 1951, s. 112, Torben Lund, Festskrift til Poul Andersen, 1958, s. 268, og Spleth, Ugeskrift for Retsvæsen, 1965 B, s. 227. I norsk ret antages at gælde en tilsvarende beskyttelse, der bygger på almindelige retsgrundsætninger, jfr. Andenæs, TfR, 1956, s. 369 (optrykt i Avhandlinger og foredrag, 1962, s. 378). Spørgsmålet har i øvrigt på
nordisk basis været behandlet på det 22. nordiske juristmøde i Reykjavik i 1960 og det 24. nordiske juristmøde i Stockholm i 1966. Dansk praksis på området er sparsom. Det er dog i flere domme fastslået, at det er retsstridigt i litteratur, film o. s. v. at benytte et navn på en sådan måde, at det med rimelighed kan sættes i forbindelse med en bestemt bærer af dette navn, jfr. henvisningerne hos Borum, Personretten, s. 8 f. Endvidere findes flere domme, der belyser spørgsmålet om beskyttelse mod billedgengivelse. I U 1916, s. 729 0 blev det fastslåeif at en person, der en tidlig morgen var kaldt til et hospital, hvor en af hans pårørende var blevet indlagt, og som, da han indfandt sig uden at have givet sig tid til at klæde sig ordentlig på, blev fotograferet af en pressefotograf, havde været berettiget til at forlange pladen udleveret, og - da fotografen nægtede dette - som sket at knuse fotografiapparatet. Sagen drejede sig om et erstatningskrav, som avisen, der ejede det pågældende fotografiapparat, anlagde mod den fotograferede. Det udtaltes i dommen, at han truedes af et retsstridigt indgreb i sit privatlivs fred, og at han havde haft ret til på den skete måde at søge at afværge det ved fotograferingen forberedte retsbrud. U 1965, s. 126 H: En fjernsynsproducent købte af et pressebureau forskellige billeder, herunder et billede fra en dansk film (temaet havde også været anvendt i en dansk fjernsynsserie) med en kendt skuespiller maskeret som klovn. Billedet blev uden navneangivelse eller kommentarer brugt i annoncer m. v. for en bestemt fjernsynsmodel, hvor det var indfældet i skærmen. Selskabet ophørte straks med at benytte billedet, da skuespilleren protesterede. Det fandtes at følge af almindelige retsgrundsætninger, at en sådan anvendelse af en persons billede uden hans tilladelse var uberettiget, og under hensyn til den økonomiske værdi, der for skuespilleren var knyttet til anvendelse af hans billede i reklameø]'emed, døm- tes producenten til at betale en skønsmæssig fastsat erstatning på 3.000 kr. Dommen er kommenteret af Spleth i U 1965 B, s. 227. Det anføres, at der i teorien har været nogen tilbøjelighed til at antage, at personer af en vis offentlig interesse må finde sig i, at deres billeder offentliggøres, og at Torben Lund har givet udtryk for, at benyttelsen af et filmbillede af en skuespiller er tilladelig, medens et privat billede af en skuespiller ikke må offentliggøres uden den pågældendes samtykke. Disse synspunkter kunne ikke føre til beskyttelse for skuespilleren i det foreliggende tilfælde. Billedet var optaget med hjemmel i kontrakten med filmselskabet, og meningen var, at det skulle offentliggøres i pressen. Figurer fra filmen var også i anden forbindelse med den pågældende skuespillers tilladelse anvendt i reklameøjemed. Der kunne således ikke være noget krænkende for skuespilleren i den anvendelse, der var gjort af billedet. Højesteret antog imidlertid, at den økonomiske interesse, skuespilleren havde i at kunne udnytte billedets reklameværdi, var beskyttet. Af dommen kan således ikke udledes noget almindeligt om retsstillingen med hensyn til offentliggørelse i pressen af billeder af skuespillere eller andre kendte personer. Der kan heller ikke siges at være taget stilling til spørgsmålet om lovligheden af i reklameøjemed at anvende et billede af en ukendt person, hvor der ikke bliver tale om at udnytte billedets genkendelsesværdi. Der henvises i denne forbindelse til, at den internationale reklamekodex, jfr. U 1961 B, s. 169, forbyder i reklamer at anvende billeder af bestemte, levende personer uden tilladelse, men Dansk Salgs- og Reklameforbund havde i en erklæring udtalt, at dette kun gjaldt, når publikum kunne genkende en bestemt person i billedet. Uanset, at der således ikke ved dommen er taget stilling til spørgsmålet om retsstridighed i tilfælde, hvor der ikke foreligger en økonomisk interesse, finder Spleth det dog på grundlag af præmissernes udformning nærliggende at antage, at man også vil statuere retsstidighed i andre tilfælde, hvor en 41
Page 1 and 2: STRAFFELOVRÅDETS BETÆNKNING OM PR
Page 3 and 4: INDHOLD Side Indledning 5 I. De sen
Page 5 and 6: Straffelovrådet blev nedsat ved ju
Page 7 and 8: finde frem til fælles forslag. Som
Page 9 and 10: I. DE SENERE ÅRS DISKUSSION AF PRO
Page 11 and 12: 3. Spørgsmålets behandling i Nord
Page 13 and 14: at aflytte samtaler, der føres i d
Page 15 and 16: Konklusionen af drøftelserne var,
Page 17 and 18: ettiget bryter brev eller annet luk
Page 19 and 20: etale slik oppreisning som retten f
Page 21 and 22: Till böter eller fängelse i högs
Page 23 and 24: I slutningen af 1967 f remlagdes i
Page 25 and 26: IV. GÆLDENDE STRAFFEBESTEMMELSER O
Page 27 and 28: vægt på at bevare indholdet for s
Page 29 and 30: Forretningsforhold, private Forenin
Page 31 and 32: 2° Ved referater af udtalelser, de
Page 33 and 34: man bestemmelsens stk. 1 op i to be
Page 35 and 36: egnet til at virke særlig generend
Page 37 and 38: fremme i den offentlige debat. Man
Page 39: Dette er imidlertid ikke ensbetyden
Page 43 and 44: kræve optagelsen udleveret eller t
Page 45 and 46: adio- og fjernsynsudsendelser (nr.
Page 47 and 48: sådant system ikke kunne føre til
Page 49 and 50: hederne ved et upræcist straffekri
Page 51 and 52: strafværdige bør modarbejdes genn
Page 53 and 54: som udspejdning med kikkert normalt
Page 55 and 56: striel spionage, ansattes hemmeligh
Page 57 and 58: 3. Forslag til ændrede straffebest
Page 59 and 60: ved en analogi, jfr. straffelovens
Page 61 and 62: for s. 55 skitserede ændring af ko
Page 63 and 64: stemmeise også med hensyn til priv
Page 65 and 66: hvilke ansvarsgrundlag og hvilke sk
Page 67 and 68: Erstatningsret, medens Gomard i Jur
Page 69 and 70: på anden måde end aftalt. Ved Ø.
Page 71 and 72: foreslå, at bestemmelsen gøres ti
Page 73 and 74: Hvad derimod angår legemskrænkels
Page 75 and 76: x. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER Str
Page 77 and 78: GOD PRESSESKIK VED OMTALE AF STRAFF
Page 79 and 80: form og indhold klart fremgå, at d
Page 81 and 82: 1. Pressenævnets virksomhed er bas
Page 83 and 84: sen af privatlivets fred. Af nyere
Page 85 and 86: normalt kun kan få tilkendt skades
Page 87 and 88: Uhjemlet anvendelse af en andens na
Page 89 and 90: Til trods for de væsentlige forske
Page 91 and 92:
Photography Act, it being deemed mo
show all

Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?