Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

egnet til at virke særlig generende eller provokerende.
Denne bestemmelse er anvendt
på privatdetektiver, der for at skaffe beviser
vedrørende en ægtefælles utroskab, har skaffet
sig adgang til lejligheder, jfr. U. 1956,
s. 158 0og J.D. 1957, s. 85.
D. Husfredskrænkelse for at gøre sig
bekendt med dokumenter m. v. ( §264 a).
1. Reglens formulering og motiver.
a. Ved straffelovsændringen af 1939 indføjedes
følgende nye bestemmelse:
Ȥ 264 a. Den, der skaffer sig adgang til
fremmed hus eller husrum, herunder offentlige
eller private kontorer, forretninger, fabrikker
o. lign., med det formål at tilegne sig
dokumenter, forretningsbøger o. lign. eller at
gøre sig bekendt med disses indhold, straffes
med fængsel indtil 1 år eller under formildende
omstændigheder med hæfte. Har handlingen
haft karakter af indbrud, eller er den
planlagt af en organisation, eller har den
været forbundet med vold på person, kan
straffen stige til fængsel indtil 4 år.«.
Af motiverne (Rigsdagstidende 1938—39,
tillæg A, sp. 3781 f.) fremgår, at bestemmelsen
var foranlediget af, at tilhængere af
yderligtgående politiske partier var brudt
ind i andre partiers kontorlokaler og havde
fjernet dokumenter. Forholdene kunne »selv
om der foreligger, hvad man i almindelighed
forstår ved indbrud«, ikke rammes som
tyveri på grund af manglende berigelseshensigt.
Derimod kunne man anvende § 263,
stk. 1, nr. 2, og § 264 samt efter omstændighederne
§ 291, stk. 1, om hærværk. Den
højeste strammeramme, der herved kunne
komme i betragtning, var fængsel i indtil 1
år. Man fandt det påkrævet med en højere
strafferamme over for de mest hensynsløse
retsbrud af denne art og ønskede samtidig
en straffebestemmelse, der i højere grad end
§ 264 tog sigte på sådanne handlinger, der
ikke alene indeholdt en grov krænkelse af
husfreden, men tillige en uberettiget indtrængen
i andres privathemmeligheder. Det
fremhævedes, at bestemmelsen også skulle
kunne anvendes på krænkelser, der ikke var
af politisk karakter, f. eks. på tilegnelse på
tilsvarende måde af fortrolige oplysninger
om en forretnings indre forhold m. m.
2. Fortolkning.
a. Der findes ingen trykte domme, der anvender
bestemmelsen, og den er kun kort
omtalt i den juridiske teori, jfr. Krabbe, s.
604, og Hurwitz, spec.del, s. 309.
b. Efter bestemmelsens motiver må det antages,
at den - selv om formuleringen afviger
betydeligt fra § 264 - alene tager sigte på
handlinger, der som husfredskrænkelser ville
kunne henføres under gerningsindholdet i
§ 264, stk. 1. Uden for bestemmelsen vil
herefter falde tilfælde, hvor den pågældendes
ophold på kontoret eller fabrikken m. v.
ikke i sig selv betegner et retsbrud. Noget
tvivlsomt er det formentlig om tilfælde, hvor
adgang opnås på grund af svigagtige oplysninger
om ærindet, er dækket af bestemmelsen.
Dette må dog antages, jfr. herved dommen
i U. 1956, s. 158 0, hvor § 264, stk. 3,
fandtes anvendelig over for en sådan handling.
c. Selv om skib ikke udtrykkeligt er nævnt
her - således som tilfældet er i § 264, stk. 1
- må undersøgelse af skibspapirer m. v., der
befinder sig f. eks. i kaptajnens kahyt, være
dækket af udtrykket »private kontorer ....
o. lign.«
d. Under udtrykket »»dokumenter, forretningsbøger
o. lign.«, kan næppe antages at
falde undersøgelse eller fotografering af maskiner
o. lign. i forbindelse med industriel
spionage.
E. Fredskrænkelser i strid med tilhold.
I straffelovens kap. 27 findes forskellige
andre bestemmelser, der tager sigte på at
værne det enkelte individs eller en særlig
befolkningsgruppes fred. I den her behandlede
sammenhæng har det kun interesse at
nævne § 265:
»Den, der krænker nogens fred ved trods
forud af politiet given advarsel at trænge ind
35