Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oluf H. Krabbe, smstds. s. 293-301, C.<br />
Popp-Madsen, smstds. s. 325-32, A. Vinding<br />
Kruse, Erstatningsretten I, s. 195 ff m.<br />
yderligere henv.<br />
///. Lovudkast.<br />
På baggrund af de anførte betragtninger skal<br />
straffelovrådet foreslå, at ikrafttrædelseslovens<br />
§ 15 gives følgende affattelse:<br />
Stk. 1. Den, s<strong>om</strong> er ansvarlig for krænkelse<br />
af en andens legeme eller frihed efter dansk<br />
rets erstatningsregler eller for forsætlig eller<br />
uagts<strong>om</strong> retsstridig krænkelse af en andens<br />
<strong>fred</strong>, ære eller person i øvrigt, er pligtig til,<br />
foruden at yde erstatning for økon<strong>om</strong>isk<br />
skade eller tab, at betale den forurettigede<br />
en godtgørelse for lidelse, tort, ulempe, lyde<br />
og vansir samt for forstyrrelse eller ødelæggelse<br />
af stilling og forhold.<br />
Stk. 2. Godtgørelsens størrelse fastsættes under<br />
hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens<br />
beskaffenhed og <strong>om</strong>stændighederne<br />
i øvrigt.<br />
Stk. 3. Identisk med nugældende stk. 2.<br />
Stk. 4. Identisk med nugældende stk. 3.<br />
Bemærkninger til lovudkastet.<br />
Ad stk. 1.<br />
Med henblik på at skabe et udvidet og dermed<br />
mere tidssvarende værn for personligheden<br />
og <strong>privatlivets</strong> <strong>fred</strong> foreslås betingelsen<br />
i den nugældende § 15 <strong>om</strong>, at personkrænkelser<br />
- bortset fra fysiske legemskrænkelser<br />
og frihedskrænkelser - kun kan danne<br />
basis for et godtgørelseskrav, ders<strong>om</strong> krænkelsen<br />
har været strafbar, ophævet. Derimod<br />
stilles der krav <strong>om</strong>, at krænkelsen skal have<br />
været retsstridig, og at skadevolderen har<br />
handlet forsætligt eller uagts<strong>om</strong>t. Vedrørende<br />
den nærmere begrundelse herfor henvises til<br />
bemærkningerne i det foregående. S<strong>om</strong> det<br />
vil ses af formuleringen, er bestemmelsen<br />
gjort obligatorisk i modsætning til den nugældende<br />
fakultative formulering: »kan dømmes<br />
til«.<br />
I hvilke tilfælde, retskrænkelsen kan<br />
stemples s<strong>om</strong> retsstridig, kan, s<strong>om</strong> allerede<br />
72<br />
tidligere anført, ikke besvares ved en almindelig<br />
regel, men det må overlades til d<strong>om</strong>stolenes<br />
vurdering i de enkelte tilfældegrupper.<br />
S<strong>om</strong> følge af, at strafbarhedsbetingelsen er<br />
erstattet af en henvisning til retsstridighed og<br />
uagts<strong>om</strong>hed, skulle der s<strong>om</strong> tidligere anført<br />
ikke være nogen formel hindring for at anvende<br />
reglen i DL 3-19-2 <strong>om</strong> arbejdsgiverens<br />
ansvar for sine ansattes retsstridige krænkelser<br />
af en andens person, forudsat af 3-19-<br />
2's betingelser for principalansvaret i øvrigt<br />
er tilstede, hvilket bør henskydes til d<strong>om</strong>stolenes<br />
afgørelser i det enkelte tilfælde. Derimod<br />
må formuleringen af bestemmelsen forhindre,<br />
at d<strong>om</strong>stolene pålægger et rent objektivt<br />
ansvar for disse personkrænkelser, jfr.<br />
herved at det er en betingelse; at den direkte<br />
skadevolder har handlet forsætligt eller uagts<strong>om</strong>t.<br />
At man således har udelukket tilkendelse<br />
af godtgørelse i tilfælde, hvor der på grundlag<br />
af en særlig regel <strong>om</strong> objektivt erstatningsansvar<br />
ville være mulighed for at kræve<br />
erstatning for økon<strong>om</strong>iske tab af hændelige<br />
uheld, har meget ringe praktisk betydning.<br />
Der kan næppe tænkes tilfælde, hvor handlinger,<br />
der efter de i dag gældende regler<br />
kan medføre et objektivt erstatningsansvar,<br />
samtidig vil kunne medføre krænkelse af en<br />
andens <strong>fred</strong> eller ære. Det ville derfor ikke<br />
have betydet nogen praktisk forskel, hvis<br />
man ved de her <strong>om</strong>handlede krænkelser af<br />
en andens »<strong>fred</strong>, ære eller person i øvrigt«<br />
havde betinget godtgørelsespligten af, at den<br />
pågældende efter dansk rets erstatningsregler<br />
er ansvarlig for krænkelsen, i stedet for s<strong>om</strong><br />
i udkastet at udforme betingelsen på den<br />
måde, at der skal foreligge en forsætlig eller<br />
uagts<strong>om</strong> retsstridig krænkelse. Når man<br />
alligevel har valgt den sidstnævnte formulering,<br />
skyldes det dels, at man har fundet det<br />
rigtigst i selve lovteksten at pege på, at godtgørelse<br />
forudsætter skyld hos den, der har<br />
foretaget krænkelsen af den andens <strong>fred</strong> etc.,<br />
dels at man ikke på forhånd kan udelukke<br />
den mulighed, at der senere over for visse<br />
handlinger, der også kan medføre nogle af<br />
de her <strong>om</strong>handlede former for krænkelser,<br />
bliver indført et objektivt erstatningsansvar.