Betænkning 601 om privatlivets fred - straffelovsrådet 1971 - Krim

felovrådet fremhæver de betydelige fordele,
en beskyttelse af privatlivets fred gennem
presseetiske regler frembyder i sammenligning
med en retlig regulering. Man må
imidlertid erkende, at det presseetiske system,
som det indtil nu er udformet her i
landet, er behæftet med en række nærmere
præciserede svagheder, der reducerer systemets
betydning. Det antages, at en videre
udbygning af det presseetiske system ville
indskrænke behovet for anvendelsen af de
almindelige retsregler i forhold til pressen.
Straffelovrådets forslag til de fremtidige
beskyttelsesregler findes i kapitel VIII og
IX.
I kapitel VIII behandles problemets
strafferetlige sider. Bl. a. under hensyn til de
krav, der må opstilles med hensyn til en
præcis formulering af straffebestemmelser,
har man ikke fundet det muligt at udforme
en mere generel grundsætning om beskyttelse
af privatlivets fred sanktioneret gennem
straf; straffelovgivningen på området må
fortsat bygges op som en række bestemmelser,
der tager stilling til, hvor grænserne for
den strafbare adfærd skal sættes i forhold til
de enkelte krænkelsesmuligheder.
På grund af de udbredte legitime anvendelsesmuligheder
for komponenter, der indgår
i det såkaldte spionudstyr, finder straffelovrådet
ikke et almindeligt forbud mod
dette udstyr praktisk gennemførligt, jfr. nærmere
s. 49; straffebestemmelserne må rette
sig mod den uberettigede anvendelse af disse
apparater og udnyttelsen af informationer,
der fremskaffes på denne måde - og ikke
mod apparaternes indførelse, fremstilling
eller udbredelse.
Bortset fra en ajourføring af de allerede
gældende straffebestemmelser med henblik
76
på at klargøre disses rækkevidde og en forhøjelse
af strafferammerne m. v. foreslår
straffelovrådet gennemført nye straffebestemmelser
til beskyttelse mod aflytning og udspejdning
(fotografering) samt andres udnyttelse
af de oplysninger, der er fremkommet
ved den ulovlige virksomhed. Hovedpunkterne
i de foreslåede nye straffebestemmelser
er opregnet s. 56.
I kapitel IX behandles spørgsmålet om
en udvidet beskyttelse i form af økonomis!;:
godtgørelse for den tort, den krænkede lider.
Efter den gældende regel i § 15 i ikrafttrædelsesloven
til straffeloven er tilkendelse af
godtgørelse for det ikke-økonomiske tab ved
en privatlivskrænkelse betinget af, at der
foreligger en strafbar handling. Det følger
heraf, at der alene kan tilkendes offeret en
økonomisk godtgørelse, hvis der foreligger
en handling, der er omfattet af en straffebestemmelses
gerningsbeskrivelse, og der har
foreligget det fornødne forsæt fra gerningsmandens
side. Som berørt ovenfor i omtalen
af kapitel VI er der behov for en erstatningsretlig
beskyttelse, der rækker ud over
de tilfælde, hvor der kan statueres strafansvar.
Domstolene har allerede efter gældende
ret på grundlag af en almindelig retsgrundsætning
mulighed for at nedlægge forbud
mod en bestemt handling, der anses for
krænkende for privatlivets fred. Straffelovrådet
foreslår dette system udbygget, således
at offeret i tilfælde, hvor en forsætlig eller
uagtsom krænkelse allerede er sket, får krav
på godtgørelse for den derved tilføjede ikkeøkonomiske
skade. I de sjældnere tilfælde,
hvor krænkelsen tillige har medført et økonomisk
tab, skal der som hidtil være mulighed
for at få dette dækket gennem de almindelige
erstatningsretlige regler.