Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

8 hans Raun iversen helt afgørende grund til ønske ændringer i stat-kirkeforholdet, nemlig den at styrke folk-kirkeforholdet! III. Argumenter for at fastholde det nuværende stat-kirkeforhold Der fremføres i den politiske debat i disse år følgende argumenter for bevarelse af det nuværende forhold mellem stat og kirke: 1. “Rør blot ikke ved min folkekirke” 2. Stat-kirkeordningen fastholder “danskheden” 3. En statsstyret kirke er den bedste forsikring mod for meget religion 4. Stat-kirkeordningen gør staten til en mere moralsk “kirkestat” 5. Kirken mister indflydelse på staten, hvis vi ikke har en statskirkeordning 6. Statstilknytningen gør folkekirken mere legitim i medlemmernes øjne 7. Ændringer i stat-kirkeforholdet vil medføre medlemsflugt 8. Kirken (eller nogle i kirken) vil misbruge friheden, hvis kirken skal styre sig selv Det første argument, som er det gammeldags konservative argument, er Birthe Rønn Hornbech en udpræget repræsentant for, ligesom Dansk Folkeparti er det for argument to, mens Edward Brandes’ gamle (dybt uværdige) argument tre fortsat fungerer blandt kulturradikale og sekularister. De øvrige fem argumenter kan man finde hulter til bulter i for eksempel Jan Lindhardts mange indlæg (mest samlet i Lindhardt 2005). Mange års studier og overvejelser omkring disse forhold gør, at jeg finder disse argumenter alle er så svage og/eller irrelevante, at de næsten kun har den styrke, de låner fra den patos, hvormed de fremføres. Jeg finder det derfor lidt pinligt at skulle afvise dem på tur og række. Man kan nøjes Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 med at stille nogle modspørgsmål: Hvor og hvordan støtter staten sig i dag til folkekirkeordningen på en måde, som den ikke kunne støtte sig til en fri folkekirke (fx ved statsligt foranledigede gudstjenester), hvis det var det, man ville? Hvilke statslige privilegier og hvilken indflydelse på staten er der reelt tilbage i folkekirken? Hvilken kirkegænger eller dåbsforældre eller pårørende ved en begravelse skænker statkirke-ordningen så meget som en tanke? Når vi i øvrigt overalt for eksempel i foreningslivet og skolen, kan få en demokratisk ledelsesform til at fungere uden manipulation, hvorfor skulle vi så ikke kunne det i folkekirken? Med den nuværende stat-kirkeordning har folkekirken siger og skriver én reel fordel, nemlig inddrivelsen af medlemsafgiften i form af kirkeskat. Det er imidlertid en ordning, som selv i Sverige fortsætter efter stat-kirkereformen – og sågar en ordning, der herefter kan komme andre trossamfund til gode. Stiftsamtmanden i Ålborg har i en artikel om stat og kirke i festskriftet til Lodberg Hvas fremsat følgende tankevækkende udtalelse: “Ønsker staten at få hjælp til at genfinde og genaktivere de værdier, som er livsnødvendige for at holde sammen på vores fællesskab, samfundet, vil det være nærliggende igen at vende ansigtet mod folkekirken for at få hjælp til opgavens løsning. Kirken kan være og kan blive den bærende kraft i forhold til vores værdier, etik og moral” (Sondrup 2010, 144). I 1950’erne appellerede statsministrene H. C. Hansen og Hans Hedtoft ved enkelte lejligheder til kirken om opbakning bag samfundet. Siden har ingen – slet ikke de borgerlige statsministre – gjort det. Skulle det endelig ske, ville der være en stor del af befolkningen, måske endda et flertal, der ville tage afstand fra det. Hertil kommer endelig, at der jo langt fra er folkekirkelig
Forholdet folk-stat-kirke i politisk og teologisk belysning Tyrkertroen på stat-kirkeforholdets uforanderlighed tjener bestemte magtpolitiske interesser blandt aktører i spidsen for såvel staten som kirke, når stat, folk og kirke fortsat gøres til ét og det samme i dag enighed om, at folkekirken skal bidrage til borgernes “værdier, etik og moral”. Stiftsamtmandens ord er uden politisk og folkelig realisme. I bedste fald bidrager folkekirken til kirke- og kulturkristendom i det danske folk, og dermed indirekte til menneskers etik. Folkekirken står og falder med det daglige arbejde i sognene i og for folket, og ikke med at være til nytte for staten. Det er i forhold til medlemmerne den får sin styrke, eller ikke får det, ikke i forhold til staten og andre eksterne instanser. Det er her det afgøres, om kirken kan bruges til noget, om medlemmerne melder sig ud, eller om kirken måske er så dygtig, at for eksempel skolen ikke kan undvære den som samarbejdspartner. Folkekirken lever af, hvad jeg kalder det folkekirkelige i folkekirken, som i dag snarere skades end fremmes af den nuværende stat-kirke ordning. Jeg holdt tiltrædelsesforelæsning om det emne, da jeg blev fastansat på Københavns Universitet i 1985 og har siden skrevet omkring 50 større og mindre artikler om emnet. Her nu kun en kort skitse af et par udgangspunkter for sagen. III. det folkekirkelige i folkekirken Et afgørende bidrag til forståelsen af det særligt folkekirkelige i folkekirken ydede allerede grundlovens forfatter D. G. Monrad. Når han i grundlovens paragraf 4 skriver, at kirken er evangelisk-luthersk, og at den skal støttes af staten (nemlig moralsk og praktisk og det i statens egen interesse), var der egentlig ikke noget nyt i det. Det nye var, at kirken fra 1849 – i øvrigt som den eneste af de nordiske kirker – pludselig blev kaldt en folkekirke i selve rigets grundlov. Det var et udtryk Monrad havde tænkt grundigt over. Essensen af hans folkekirkeforståelse giver han i et billede: Som Atlas i den græske mytologi bar jordkloden på sine skuldre, således bærer folket på sin ene skulder staten og på sin anden skulder kirken. Som staten skal være en folkestat, skal kirken være en folkekirke. De to er principielt uafhængige af hinanden, men dog tæt forbundne, fordi de bæres af og giver form og skikkelse til det samme folk. Fri- og sektkirkesystemet, som på den tid var under udvikling i USA, var for Monrad udtryk for et meget lavt udviklingstrin. Derimod kunne han sagtens forestille sig flere folkekirker i det danske folk, for eksempel en luthersk og en baptistisk, fordi kirken modsat staten er noget, man må have frihed til selv at vælge. Monrads folkekirke er altså først og fremmest en kirke ved folket – modsat enevældens kirke ved kongen. Det afgørende er, at kirken giver rum for, at folkelige kræfter, tanker og behov kan mødes med den kirkelige tradition og evangeliets forkyndelse, som især præsterne må repræsentere. Det er i dette møde, kristendommen bringes videre i folket, og folkets udvikles som kristent folk, siger Monrad. Og det var akkurat dette møde, der var ved at udvikle sig til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 9
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 13 and 14: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62:
Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64:
ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66:
I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68:
var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70:
FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72:
er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74:
friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?