Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

40 William T. Cavanaugh rikanske liberalisme forskellige fra dens jacobinske kontinentale modstykke ved at være forpligtet på et begrænset statsapparat, som tillader pluralismen at blomstre: “Enheden udtrykt i det amerikanske begreb ‘E pluribus unum’ […] er en begrænset enhed” (Murray 1960, 45). Murray er yderst opmærksom på det enes tendens til at overtage de mange, så han understreger, at staten ikke er realiseringen af det fælles bedste, men blot det instrument, som skal opretholde offentlig ro og orden, så det fælles bedste kan blomstre. Stedet for det fælles bedste er samfundet, hvor en ihærdig, men høflig samtale udfoldes mellem forskellige ‘konspirationer,’ protestantisk, jødisk, katolsk og verdslig. “Det ene civilsamfund indeholder inden for dets egen enhed de samfund der ellers er splittede; men det søger ikke at reducere de splittende forskelligheder for at fremhæve enheden. Kort sagt er pluralismen ligeså virkelig som enheden. Den ene må ikke ødelægge den anden. Begge eksisterer i dens egen orden. Og de to ordener, det religiøse og det civile, forbliver distinkte, på trods af deres gensidige indbyrdes afhængighed” (Murray 1960, 45). Klausulerne omkring religion i den første amerikanske forfatningsændring handler derfor ikke om tro, men om fred; de skaber en religiøst neutralt civil sfære, som kun pådutter en begrænset enhed i forskelligheden for at opretholde freden blandt de mange (Murray 1960, 49). Ifølge Murray er der fire grundlæggende principper, der begrænser statsmagten. Her foretager Murray den vigtige opdeling af goder og opdeling af arbejdsområder, som den ene bys fred hviler på. Det første princip er opdelingen mellem hellig og verdslig, som følger den ovenstående opdeling mellem det religiøse og civile. Statsmagten er ‘ikke menneskets guide til himlen’, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 og har ikke nogen interesse i at bedømme transcendentale sandheder eller i at tjene kirken. Den anden opdeling er mellem samfundet og staten. Staten er blot en begrænset orden i det større samfund, om end den er det øverste lag i samfundet med ansvar for udøvelsen af dominans. Her er der sammenfald mellem Murrays brug af begrebet ‘samfund’, og den moderne brug af begrebet ‘civilsamfund’. Murray siger, at denne opdeling udspringer af en middelalderlig opdeling mellem ecclesia og imperium. Den imperiale magt spillede den begrænsede rolle inden for kristendommen, som staten nu spiller. Det tredje princip er opdelingen mellem det fælles bedste og offentlig ro og orden. Staten har ansvaret for det sidstnævnte men ikke det første, om end offentlig orden skaber de nødvendige forudsætninger for opblomstringen af det alment bedste. Det fjerde princip er ‘frihed under loven’. Loven eksisterer kun for at frembringe frihed, ikke for at diktere handling (Murray 1993, 144-146). Forsoningen af det ene og de mange fremkommer derfor gennem en række binære oppositioner, som opdeler et rum i to ‘bestemte ordener’ – hellig og verdslig, samfund og stat, fælles bedste og offentlig ro og orden, frihed og lov – i hvilket det sidstnævnte i hvert begrebspar har en beskyttende, men stærkt begrænset, magt over det førstnævnte. I teorien har vi opnået en balance mellem enhed og forskellighed hvor, som Murray siger det, “ingen må forsøge at ødelægge den anden.” Problemet som også Murray erkender er, at der er en indbygget ustabilitet i forholdet mellem staten og civilsamfundet. Selvom ingen ‘må’ forsøge at ødelægge den anden, virker det som om begge gerne vil. Pluralisme vedbliver at være en trussel. Murray beskriver den “krigeriske struktur der er underliggende i et pluralistisk samfund”; det er en “historisk ny krise” (Mur-
Fra en til to byer: kristen genforestilling af politisk rum Murrays løsning på dette problem er at artikulere en offentlig konsensus, som kan erstatte den krigeriske struktur med en fredelig pluralisme med konspirationer engageret i rationel debat i stedet for krigeriske slag ray 1960, 24). “Faktum er at civil høflighed – eller civil enhed om du vil – er en overfladeting. Den er let at gennembryde. Og når du gør det, får du et glimt af den faktiske virkelighed i et pluralistisk samfund. Jeg er enig med professor Eric Vogelins tese, der anfører, at vores pluralistiske samfund har fået dets struktur gennem krige, og disse krige foregår stadig under vores skrøbelige overflade af mere eller mindre forceret urbanitet. Det som Vogelin kalder det ‘skønne billede’ vil ikke kunne klare en konfrontation med fakta” (Murray 1960, 18-19). Murrays løsning på dette problem er at artikulere en offentlig konsensus, som kan erstatte den krigeriske struktur med en fredelig pluralisme med konspirationer engageret i rationel debat i stedet for krigeriske slag. Murray fremsætter nødvendigheden af en ‘amerikansk konsensus’ baseret på naturlove, som kan frembyde et moralsk fundament for en sådan samtale. Den amerikanske konsensus “ville ikke være mindre skarpt pluralistisk, men snarere mere skarp, idet de virkelige pluralismer ville blive udredt fra deres nuværende forvirring. Og ud af pluralismen vil man kunne ane en enhed – enheden af en ordentlig samtale” (Murray 1960, 24). Murray indrømmer, at en sådan konsensus engang eksisterede, men nu desværre er død. Som svar på Murrays opfordring til rationel debat omkring de moralske begrænsninger for krigsførelse, argumenterer Julian Hartt for, at USA ikke er et samfund med mulighed for at praktisere traditionen for en rationel diskurs om krigsførelse. Murray svarer: “Jeg ser mig desværre nødsaget til at medgive, at han har ret. Sådan er faktum. Det kan sågar være at det amerikanske samfund, og især dets officielle repræsentanter som er kustoder for den offentlige filosofi, ikke følger traditionen for rationalitet på nogen moralske områder overhovedet. Denne ældgamle tradition videreføres inden for det katolske samfund, som ikke magter at bringe det ind i en nødvendig relation med udenrigspolitiske problemstillinger” (Murray 1960, 291; Baxter 2004, 150-164). Murray konkluderer, “at det derfor ser ud til, at det moralske grundlag er eroderet under det politiske princip om konsensus, hvilket nu blot hentyder til en teknik for majoritetsvælde som en guide for offentlig handling – en teknik der lige så vel kan resultere i overilede politiske beslutninger og tyranniske regler, som visdom og retfærdighed” (Murray 1960, 293). Murray forsøger at håndtere problemet ved at appellere stærkere til en tabt tradition for rationalitet og en begrænset stat, men en tung fornemmelse af resignation mærker hans arbejde på dette punkt. Stat og civilsamfund virker til at være fastlåste i en evig krig over det samme rum. De mange truer altid med at overvælde det ene, men Murray kan ikke forøge det enes magt uden at volde skade på idealerne om en begrænset stat og en opblomstrende pluralisme. Pluralisme vir- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 41
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 83 and 84: Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 89 and 90: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92: TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?