Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

78 Charlotte morten munch Dyremose er aktive kristne eller vi er såkaldte kulturkristne. Den slags normer og værdier er uundværlige. Den demokratiske styreform sikrer godt nok, at flertallet bestemmer. Men flertalsstyre i sig selv sikrer jo ikke, at det, der besluttes, er godt, etisk overvejet eller sågar fornuftigt. Derfor må jeg som konservativ fastholde, at et samfund nødvendigvis må hvile på nogle grundlæggende værdier og normer for at demokratiet kan fungere positivt. Hele vores forståelsesramme er bygget op om den kristne kulturarv. Det er en sådan fælles forståelsesramme, der ligger til grund for vores samfund. Det er de værdier, der hver dag er med til at præge os. Luthers to-regimentelære har gjort os i stand til at forstå at skelne mellem religion og politik, sådan at vi på demokratisk vis kan føre en samtale, hvor det religiøse argument hverken vægter mere eller mindre i den offentlige debat. Og sådan at demokratiet er den højeste politiske instans i Danmark. Ikke Bibelen eller Koranen. Den kulturarv skal vi værne om uanset om man betragter den som en del af den kristne arv eller den danske tradition. Og det gælder lige fra grundsætningen om menneskers ligeværd til fastholdelse af helligdagslovgivningen. Vi konservative ønsker derfor at fastholde båndet mellem stat og kirke. Vi vil religionsfriheden. Men vi vil stå fast på folkekirkens forrang. Efter min bedste overbevisning skulle kirken såmænd nok klare sig glimrende uden staten. Måske en lang række mennesker ville blive mere engage- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 rede i deres lokale kirke, hvis staten ikke bare passede kirken for os. Jeg vil faktisk ikke udelukke, at det ligefrem ville kunne styrke både engagementet, kirkegangen og den kristne bevidsthed hos os danskere. Men hvordan ville staten klare sig uden kirken? Det er jeg mere i tvivl om. Og hvordan ville vi som danskere klare os, hvis vi blev fornægtet vores religiøse og kulturelle arv? Det er et trist samfund, der ikke vedkender sig sin historie. Risikoen er et rodløst folk. Et rodløst folk har ikke forståelse for andres værdier og traditioner. Et rodløst folk kan blive et konfliktfyldt folk og rodløsheden kan føre til, at vi ikke længere har de basale positive værdier, der hver dag sikrer, at vi bruger vores demokratiske rettigheder i en positiv ånd. For bagsiden af en adskillelse af kirke og stat kunne meget let blive en splittelse. Fronterne ville blive trukket op mellem troende og ikke troende og mellem forskellige trosretninger. Vores fundamentale værdier ville blive udvisket og fornægtet. Og med dem ville tolerancen og forståelsen for andre religioner ryge med. Vejen mellem kristen og muslim er jo ofte kortere end vejen mellem religiøs og ateist. Religion på den rette måde og i den rette form er fremmende for dialog og forståelse, hvorimod religionsfjendtlighed vil være med til at opbygge barrierer ikke bare overfor folkekirken men også overfor andre religioner. Vores samfunds fundament er den rummelige folkekirketradition. Et flot fundament, som vi for altid må holde fast i og fortsat bygge vores kirke og vores samfund på.
dansk oases vision for kirkens enhed – i krydsfeltet mellem luthersk forankring og økumenisk åbenhed mArtIn lutHer oG desmond tutu Fra fordømmelse til forsoning sognepræst leif bork Hansen Da Martin Luther i 1521 blev indkaldt til Rigsdagen i Worms, blev han spurgt, om han ville tilbagekalde det, han havde skrevet mod den katolske kirke. Han blev ligeledes spurgt, om han var enig med Jan Huus, som 100 år tidligere også havde haft et opgør med den katolske kirke. Selv om Jan Huus dengang var blevet lovet frit lejde i forbindelse med forhøret af ham, blev han alligevel brændt på bålet i Prag. Luther udbad sig betænkningstid til næste dag. Den næste dag svarer han, at han tror hverken på paver eller kirkemøder alene, eftersom det er tydeligt, at de ofte har taget fejl, og sagt sig selv imod, og hvis han ikke bliver overbevist gennem de udsagn fra Bibelen, han har fremført, vil han ikke tilbagekalde: “Det et ikke tilrådeligt at handle mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig. Amen.” Ligeledes tilføjede Luther, at han var enig med Jan Huus (jf. Johannes Møllehave: Katrines konfirmationsbog, Forlaget blandede bolsjer, 1986, s. 183). Men Luther blev ikke stående ved det, han sag- de i Worms. Han havde ikke sans for den enkeltes trosfrihed, når det gjaldt andre. Det er meget forståeligt, at Luther, der var oppe mod den største magt i Europa, den katolske kirke, i dette opgør allierede sig med fyrsterne. Det var fyrsternes opgave at beskytte kirkens ret til at forkynde evangeliet i kirkerne. Til gengæld skulle kirken ikke blande sig i det verdslige regimente. Dermed opstod en skæbnesvanger adskillelse af kristendom og politik. “Det særlige for Luther er, at han identificerer Kristi rige, det åndelige regimente, med en eksklusiv forkyndelse af evangelium, ’evangeliet alene’, mens han overfører administrationen af LOVEN på jorden til “fyrsten”, som har til opgave at regere i ’det jordiske rige’. Dette er luthersk – og det er et problem, at det er luthersk,” skriver den svenske Luther-forsker Gustaf Wingren i Konfrontationer (Forlaget Mimer 1989, s. 23). Gustaf Wingren tilføjer, at loven ifølge Luther altid kun er anklagende. Luther be- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 79
Page 1 and 2:
Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4:
oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 7 and 8:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10:
Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22:
Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24:
nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26:
når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28:
ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 43 and 44: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 83 and 84: Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 89 and 90: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92: TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?