Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

52
William T. Cavanaugh
krig til et middel, der fremmer integrationen
af de mange i det ene; vi må alle stå
sammen over for en fælles fjende.
Den anden by opføres ved, at kirken
tilstræber at skabe en anden offentlig forestilling,
en mere universel offentlighed end
USA. Kirkens rolle ville være at improvisere
et andet drama med forsoning i stedet
for krig. Voices in the Wildernes, en gruppe
bestående af både kristne og ikke-kristne,
er forbilledlig i denne henseende. Da Irak i
et årti var ramt af dødelige sanktioner, brød
Voices in the Wildernes amerikansk lov ved
at fragte medicin, legetøj og mad ind i landet.
En sådan handling udspiller et andet
drama ved at afskrive nationale grænser
som uvirkelige. Når det gælder den nuvæ-
noter
1 Se Council on Civil Society, A Call to Civil
Society (Chicago: Institue for American Values,
1998). Jeg citerer dette værk som bevis
på forfaldet af civilsamfundet, ikke fordi jeg
er enig i værkets løsningsforslag. Jeg mener,
at forfatterne ikke begriber i hvor høj grad
amerikansk liberalisme i sig selv destruerer
civilsamfundets mellemste institutioner. For
en uddybning af, hvordan den moderne nationalstat
er fjendtlig over for civilsamfundet, se
Cavanaugh 2004.
2 Om præster og konger som hinandens skygger
som følge af investiturkontroverset, se også
Kantorowicz 1957.
3 Robert Markus har positioneret Augustin som
den første kristne teoretiker om det verdslige
“religiøst neutrale civilsamfund”. Denne læsning
er korrekt blevet afvist af blandt andre
Williams, Milbank og O’Donovan (se Markus
1970, 166-178).
4 For Niebuhr er det underliggende problem i
socialt og politisk liv ikke ulig Murrays ‘krigsstruktur’,
og Kristi kongedømme har ingen
umiddelbar relevans: “Jesu etik beskæftiger
sig overhovedet ikke med det umiddelbare
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11
rende krig bliver den anden by formet, når
kirken sammen med andre aktører nægter
at acceptere en rolle som præsidentens rådgivere,
og træffer dens egen dom angående
krigens retfærdighed. Det betyder, at kirken
ikke blot taler imod en uretfærdig krig,
men helt nægter at udkæmpe den. Dette
vil selvfølgelig kræve en betydelig ændring
væk fra den normale kristne amerikanske
måde at tænke stat og kirke på som to dele
af et hele. Men anger over vores deltagelse
i vold må nødvendigvis medføre, at vi fremmer
en eskatologisk fornemmelse af, at den
jordiske by er ved at forsvinde, og at kirken
igennem sit offentlige liv er kaldet til
at vidne om en ny orden med fred og forsoning.
moralske problem i ethvert menneskes liv –
problemet med at finde frem til en slags våbenhvile
mellem forskellige stridende faktioner
og kræfter. Den siger intet om forholdene
i politik eller økonomi, og ej heller noget om
de nødvendige magtbalancer, der må eksistere
i selv de mest intime sociale relationer” (Niebuhr
1963, 23).
5 Tolkningen af disse passager er ikke ukontroversiel.
I et efterskrift til sin bog undersøgte
Markus beviserne og viser definitivt, at Augustin
mente at statsmagten ikke er naturlig,
men en konsekvens af synd (se Markus 1970,
197-210).
6 Jeg skylder Doug Asbury, en studerende ved
Seabury-Western Seminary, tak for at gøre
mig opmærksom på denne opera i forbindelse
med en gruppediskussion af min bog Torture
and Eucharist.
7 Wells pointerer, at improvisation ikke handler
om at være original, men om at gøre det åbenlyse.
Ved at være trænet i at tænke med den
større historie får skuespilleren udbygget sit
instinkt for, hvad det skal ske i dramaet (Wells
2004, 12).
Litteratur
Augustin (1950): The City of God, oversættelse ved Marcus Dods. New York: Modern Library.