Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

44 William T. Cavanaugh finde en måde, hvorpå kirken kunne flytte sig videre fra en utidssvarende konstantinianisme, der krævede, at staten udøvede sin dominerende magt på vegne af kirkens interesser. Murray forsøgte derfor at opdele samfundets arbejdsområder og ansvar mellem to sfærer – helligt og verdsligt, uendeligt og begrænset, hver med sine retmæssige goder og funktioner. Ved at separere de hellige og verdslige sfærer åbnede Murray dog for muligheden for, at det førstnævnte i stigende grad ville blive “overjordisk”: “Hele menneskets eksistens bliver ikke opslugt i hans midlertidige og jordiske eksistens. Han eksisterer også for et transcendentalt formål. Statsmagtens arme kan ikke nå ind til denne højere hellige sfære af menneskelig eksistens” (Murray 1993, 144). Den synlige kirke er uundgåeligt viklet ind i jordisk liv, og i den forstand er kirken og staten beboere i den samme jordiske by. Nationalstaten er et primordialt rum, som kirken og statsmagten må manøvrere indenfor. Den konstantinske løsning på problemet med stat og kirke er, at kirken skal bruge staten til at regere byen. Den “sekteriske” løsning er, at kirken frasiger sig staten og lever separat fra byen. Murray og Martys løsning er, at kirken skal situere sig inden for byen, men uden for staten, og staten skal have en stærkt begrænset rolle i regeringen af byen. Alle disse løsninger deler en forestilling om en jordisk by, inden for hvilken menneskers politiske liv udfoldes. Der er én polis som kirken kan forsøge at styre, flygte fra, tjene, rådgive eller forandre. Den himmelske by henviser til andre goder end tidslig politik gør. Problemet bliver tydeligt, når vi ser på forskellen mellem Augustins “to byer formet af to kærligheder” (Augustin 1950 XIV, 28) og Pave Gelasius I berømte indflydelsesrige læresætning, “der er to […] gennem hvilke denne verden styres” (Pave Gelasius I 1999, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 179). For Augustin repræsenterer kirken og den dominerende statsmagt to byer. Det er to distinkte samfund, der repræsenterer to distinkte øjeblikke i frelseshistorien. Der er ikke et enkelt samfund, hvori der er en opdeling af arbejdsområder. I Gelasius’ ord et halvt århundrede senere er, at der er én by med to herrer, “præsters hellige autoritet og den kongelige magt” (Pave Gelasius I 1999, 179). Den eskatologiske reference er ikke fraværende; fordelingen af magt mellem præster og konge er for Gelasius et tegn på, at Kristi komme har sat begrænsninger for menneskelig stolthed. Ikke desto mindre er tidselementet blevet trykket fladt ud i rummet. Den ene by er nu blevet opdelt i “sfærer”, og ifølge Gelasius har “hver sfære en specielt kvalificeret og udlært profession” (Pave Gelasius I 1999, 178-179). Det er denne fladtrykken, der gør det muligt for Murray at sammenligne den moderne opdeling mellem stat og civilsamfund med den middelalderlige opdeling mellem imperium og ecclesia. I århundreder efter Gelasius kæmpede de to magter ofte om dominans over den ene by, Kristendommen. Carolingianske og ottonianske kejsere håndhævede deres kontrol over jordiske anliggender – i carolingianske tider var det normalt at ændre Gelasius læresætning til at sige, at der to gennem hvilken kirken bliver styret – indtil investiturkontroversen bekræftede præstedømmets kontrol med kirkens anliggender. Som Oliver O’Donovan påpeger, “viser kristendommens idéhistorie, at forskellighed er blevet ofret til fordel for ligevægt, og de to autoriteter blev til hinandens skygger; og den viser os, at den ene etablerer hegemoni over den anden, efterhånden som opmærksomheden falder på forskellen mellem ‘tidslig’ og ‘åndelig’ autoritet” (O’Donovan 1996, 204). 2 Den nuværende genoplivning af Augustins politiske tanker (Rowan Williams,
Fra en til to byer: kristen genforestilling af politisk rum Den nuværende genoplivning af Augustins politiske tanker (Rowan Williams, John Milbank, Oliver O’Donovan og andre) skyldes hovedsagligt den måde, hvorpå konceptet med de to byer konfigurerer rum og tid John Milbank, Oliver O’Donovan og andre) skyldes hovedsagligt den måde, hvorpå konceptet med de to byer konfigurerer rum og tid. Augustin har ingen teori om kirken og staten, og deler ikke et samfund op i indflydelsessfærer. Der findes på ingen måde ét enkelt offentligt rum, hvori kirken må finde sin plads. Augustin gør rummet mere komplekst ved at argumentere for, at kirken i sig selv er en slags offentlighed; ja faktisk er den det mest offentlige samfund. Guds by beskæftiger sig med det, der opfattes som offentlige anliggender, fordi Guds by gør brug af de samme tidslige goder som den jordiske by, om end på forskellige måder og til andre formål (Augustin 1950 XVIII, 54). Der findes ingen opdeling mellem jordiske og himmelske goder, verdslig og hellig; der findes ingen sfære af aktiviteter som kun den jordiske by har ansvaret for. Guds by er derfor ikke en del af et større hele, men er en offentlighed i sin egen ret. Ja, Guds by er ifølge Augustin den eneste sande “offentlige ting”, idet det hedenske romerske styre havde nægtet at indføre retfærdighed og tjene Gud, og derved fejlet i at blive en res publica (Augustin 1950 XIX, 21-25). Det følger heraf, at den jordiske by ikke er et neutralt fælles rum, afgrænset af “fredsparagraffer”, hvori de forskellige “konspirationer” kan mødes, sådan som Murray beskriver det. For Augustin er den jordiske by ikke religiøst neutral, idet dets medlemmer deler et fælles formål: “Kærlighed til selvet, og endda foragt for Gud” (Augustin 1950 XIV, 28). 3 Som John Milbank skriver, “er målene som civitas terrena stræber efter, ikke blot begrænsede goder, ifølge Augustin, men det er de begrænsede goder, der efterstræbes uden hensyn til det ubegrænsede gode, og følgelig er de dårlige mål” (Milbank 1990, 406). Der findes en enhed i den jordiske by, men det er en falsk enhed baseret på libido dominandi. Augustin skyer ikke væk fra at kalde denne falske enhed for religio, idet han observerer, at ordet religio ikke kun dækker tilbedelsen af Gud, men også “opretholdelsen af sociale relationer” generelt (Augustin 1950 X, 3). Kærlighed til selvet fører til en adspredende individualisme, men kærlighed til den ære og offentlige hæder, der følger af egenkærlighed begrænser de centrifugale følger af libido dominandi. Civil enhed opretholdes også gennem krigsførelse, hvilket forener en opdelt befolkning mod en fælles fjende (Augustin 1950 V, 12). Augustin ser det, som Murray ikke ser, nemlig at “krigsstrukturen, der understrømmer det pluralistiske samfund”, her med Murrays ord, har en tendens til at blive løst gennem en appel til enhed i den jordiske by i krig mod eksterne fjender. Dette skaber dog ikke ægte enhed og orden, men en falsk orden, en begrænsning af last gennem last (Augustin 1950 XIX, 25). Den jordiske by er derfor en tragisk realitet, på forhånd dømt til opløsning. Alligevel kan Guds by bruge den orden, som den jordiske by skaber, til sin fordel her på jorden (Augustin 1950 XIX, 26). De to byer deler denne mid- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 45
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 83 and 84: Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 89 and 90: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92: TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?