Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke, at Gud
er tilbageholdende, som om Gud kun delvist
vil afsløre sit rige i forventning. Som
Gerhard Lohfink bemærker, “kan vi ikke
sige sådan, ligesom vi heller ikke kan sige,
at Gud kun blev åbenbaret delvist i Jesus,
i forventning, og absolut ikke endegyldigt”
(Lohfink 1999, 138). Endnu ikke er ikke bevirket
af, at Gud er tilbageholdende, men
af menneskers tilbageholdenhed. Og der er
intet “naturligt” eller skæbnebestemt ved
menneskelig synd. Historien om syndefaldet
gør det klart, at menneskelig synd ikke
var meningen, og ej heller hvad det virkelig
er.
For Augustin er syndefaldets konsekvens
ikke blot en generisk pessimisme som
modvægt til optimismen, der udspringer af
Jesu Kristi komme. Syndefaldet er trods alt
ikke en tragisk eller pessimistisk doktrin.
Tværtimod viser syndefaldet os, at synd
ikke er prædetermineret. Synd er en betinget
virkelighed, et fald fra den originale
godhed (Augustin 1950 XIV, 11). Augustin
gentager vedholdende, at ondskab ikke er
en skabt virkelighed, men en snylter på det
gode. Guds fjender modsætter sig Gud gennem
perverteret vilje, ikke gennem naturen
(Augustin 1950 XII, 3). Ulig den babylonske
skabelsesmyte er verden ikke skabt ud af
behovet for at inddæmme en original vold.
Verden er skabt i fred, og godhed, ikkevold,
er dens virkelige tilstand. I modsætning
hertil blev Rom grundlagt gennem en
enestående voldelig handling, da Romulus
myrdede sin broder Remus. Augustin ser
“ingen forskel mellem grundlæggelsen af
denne by og den jordiske by” (Augustin
1950 XV, 5) for den jordiske by er grundlagt
i en vold, der overvinder tidligere vold, en
last der overvinder tidligere laster. Den jordiske
bys sygdom er derfor “ikke natur, men
last” (Augustin 1950 XV, 6).
For Augustin er en dominerende stats-
Fra en til to byer: kristen genforestilling af politisk rum
magt en konsekvens af syndefaldet og ikke
naturlig. Fra skabelsen “var det ikke Guds
mening, at hans rationelle skabning, skabt
i hans billede, skulle have magt over noget
andet end de irrationelle skabninger – ikke
mennesket over mennesket, men mennesket
over dyrene.” Det er kun synd, “der
bringer et menneske under sin medskabnings
herredømme” (Augustin 1950 XIX,
14-15). 5 For Augustin er en dominerende
statsmagt grundlæggende en tragisk realitet.
Det er ikke en del af Guds oprindelige
intention for skaberværket, men et middel
til at holde synd i skak med synd. Det giver
heller ikke mening for Augustin, at jorden er
naturligt inddelt i forskellige ‘jordiske byer’
eller nationer, hver med sin egen statsmagt.
Augustin udleder af historien om Babel, at
jorden blev inddelt med forskellige folkeslag
som en konsekvens af synd. Kristus
er derimod ham, der samler de mange i sig
selv (Augustin 1991 IV, 11). Den jordiske by
kan ikke løse problemet med de mange og
det ene, og derved vedbliver pluralisme at
være tragisk. Guds by er en universel virkelighed,
hvorimod den jordiske by er delvis
og bestemt. Guds by “samler borgere fra
alle nationer når den går på jorden, og samler
et samfund af pilgrimme fra alle sprog”
(Augustin 1950 XIX, 17) og omvender derved
syndefaldets konsekvens. Derigennem
“bevarer og tilpasser den forskelligheder, i
stedet for at udviske og formindske dem”
(Augustin 1950 XIX, 17).
For Augustin skaber Gud i sit forsyn
orden på jorden ved blandt andet at bruge
statsmagten, men som en del af den jordiske
by “som ikke skal bestå evigt” (Augustin
1950 XV, 4) er den verdslige statsmagt midlertidig;
fordi Kristus har triumferet over
synden, skal den jordiske by forgå, opslugt
af Guds by. Som ordet antyder er det midlertidige
ikke et rum eller en realitetssfære,
men et tidsbegrænset styre. Og det er ikke
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11
47