Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

22 Kurt Christensen lustrerer han ved at påpege, at det aldrig ville gå godt, hvis man prøvede at regere verden udelukkende efter evangeliets retningslinjer uden nogen form for verdslig lov og sværd: “At driste sig til at styre et helt land eller hele verden efter evangeliet, det er nøjagtigt det samme, som hvis en hyrde sætter ulve, løver, ørne og får sammen i én stald og lader dem færdes frit imellem hinanden og så siger: Æd nu af foderet, vær gode og fredelige mod hinanden, stalden står til jeres rådighed, foder er der nok af, hunde eller hyrdestave behøver I ikke at være bange for. Fårene skulle nok holde fred og fredeligt lade folk opdrætte dem og styre dem, men de ville ikke få noget langt liv. Det ene dyr ville ikke få lov til at leve for det andet” (166). Denne argumentation er i samtiden tydeligvis rettet mod “pacifisterne” blandt døberne, selvom den tankegang, som Luther gør op med, givetvis også har forekommet både før og efter Luthers tid. de to regimenters grænser Luther og hans tilhængere blev i januar 1521 lyst i pavens band, og den tyske kejser, Karl V, stillede sig på rigsdagen i Worms senere på foråret bag kirkens udstødelsesdom. Da adskillige tyske fyrster derpå gjorde foranstaltninger til at konfiskere Luthers skrifter og da der i Nederlandene var eksempler på, at evangeliske kristne var blevet dræbt af katolsk sindede myndigheder, blev spørgsmålet om de kristnes pligt til at adlyde øvrigheden for alvor aktualiseret, hvilket fremgår af titlen: Om lydighed mod statsmagten (Von weltlicher Obrigkeit, wie weit man ihr Gehorsam schuldig sei) (Christensen 1964, 13, 156; Larsen 1998, 40, 46). Dette spørgsmål kan imidlertid også formuleres som spørgsmålet om det verdslige regimentes grænser, og det er hovedtemaet for del II i Om lydighed mod statsmagten Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 (178). Men Luther er samtidig opmærksom på, at også det åndelige regimente har sine grænser (182). Del II kan derfor siges at beskæftige sig med de to regimenters grænser. Og Luther har klare udmeldinger i denne sag: Hvad angår det verdslige regimente påpeger han, at “det verdslige styre har love, der ikke strækker sig videre end til legeme og ejendom og de ydre ting på jorden” (178). Det vil sige, at øvrigheden ikke regerer over sjælen og troen. Det er derfor nytteløst og umuligt at befale eller tvinge nogen med magt til at tro noget bestemt (180). Troen er en frivillig sag, som man ikke kan tvinge nogen til. Den er en Guds gerning i Ånden og kan ikke fremtvinges eller skabes af en ydre magt (181). Hvad angår det åndelige regimente gælder tilsvarende, at det skal “regere i det indre over sjælene ved hjælp af Guds ord” og undlade at regere i det ydre som fyrster med love, der kun angår liv og ejendom (182). Et aspekt ved dette er så også, at det er biskopperne og ikke de verdslige fyrster, der skal bekæmpe falsk lære. Kætteri er nemlig “et åndeligt anliggende, det kan man overhovedet ikke slå ned med våben eller brænde med ild eller drukne med vand. Men Guds ord er alene om det” (186). De to regimenter har altså hver sin opgave og dertil hørende grænse. Men i den aktuelle situation er alting vendt på hovedet: Biskopperne har glemt at være biskopper og vil regere som verdslige fyrster. Og de verdslige fyrster har tilsvarende glemt at regere verdsligt og vil i stedet regere åndeligt over sjælene (182; jf. 187). lydighed mod øvrigheden Men skal man alligevel ikke som kristen adlyde øvrigheden? Paulus har jo i Rom 13 udtrykkeligt fremhævet, at “alle skal underordne sig under de øvrigheder, som står over dem.” Til dette svarer Luther, at
når Paulus taler om, at de kristne skal underordne sig øvrigheden, gælder det kun de ydre ting, ikke troen. Og Kristus er af den samme opfattelse, når han siger: “Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” Det viser, at kejseren skal holde sig fra Guds område, det vil sige sjælen og troen. Også Peters ord i ApG 4 (5,29) om, at man skal adlyde Gud mere end mennesker, begrænser tydeligt den verdslige magts område. Luthers konklusion bliver derfor, at hvis en fyrste befaler dig at blive katolik eller at udlevere Luthers oversættelse af Det nye Testamente, skal man som evangelisk kristen nægte ham lydighed (182ff). Senere, i del III, anbefaler Luther også ulydighed, hvis en fyrste fører sit folk ud i en uretfærdig krig (196). Med en moderne terminologi kan man altså sige, at Luther i disse situationer kræver passiv modstand. sammenfatning Luther har, som vi har set, flere anliggender, når han skriver Om lydighed mod statsmagten: Han vil i del I søge at komme til rette med to rækker af skriftudsagn med tilsyneladende uforeneligt indhold og dermed ud fra Skriften påvise, at ikke blot kirken, men også den verdslige øvrighed er udtryk for Guds vilje og ordning i verden. Dette anliggende må primært siges at være rettet mod sværmerne. Gerhard Ebeling hævder i øvrigt, at det var udfordringen fra den radikale sværmerbevægelse, der for alvor tvang Luther til at udarbejde sin lære om de to regimenter (Ebeling 1978, 143). Og fordi den verdslige øvrighed er en Guds ordning, kan det verdslige sværd selvfølgelig også bruges på en kristelig måde (158, 162). Dermed hjælper Luther de fyrster, der ønsker at leve som kristne. Luther vil for det tredje gennem en påpegning af nødvendigheden af at sondre mellem Guds to styreformer: Det åndelige toregimentelæren i dens kirkehistoriske kontekst og det verdslige regimente, imødegå Romerkirken og diverse “sværmere”. Begge regimenter er nødvendige, men til hvert sit formål (166). For det fjerde ønsker Luther med del II at påvise de to regimenters grænser, be- skrive, hvor langt man som kristen har pligt til at adlyde øvrigheden, og dermed give lægfolket ret til passiv modstand (158, 178, 184) (endelig vil han med del III give de kristne fyrster en vejledning i, hvordan de skal bruge den verdslige magt (189)). toregimentelæren i dens kirkehistoriske kontekst Som nævnt var en afklaring af forholdet mellem kirke og samfund, kirke og stat særdeles påtrængende for den reformatoriske bevægelse i første halvdel af det sekstende århundrede. Og der var flere løsninger, der bød sig til. Luthers lære om de to regimenter kan derfor på en og samme tid ses som Luthers forsøg på ud fra Skriften at vejlede de reformatoriske kristne til en ret tænkning og praksis på dette område og som en afvisning af alternative opfattelser af den samme problematik. Vi vil her afslutningsvis fokusere på det sidste aspekt, idet vi inddrager enkelte nye facetter ved denne problematik: I relation til romerkirken Luther er i Om lydighed mod statsmagten først stærkt påvirket af traditionen fra Augustin med dens tanker om fjendskab mellem det jordiske rige, “civitas terrrena”/ “civitas Diaboli”, og Guds rige, “civitas Dei” (Grane 1983, 160-161; Kinder 1969, 49). Denne dualistiske tankegang nedtones imidlertid efterhånden som Luther går over til at forstå “rige” som identisk med “regimente”. Og han ender med den opfattelse, at regimenterne ikke nødvendigvis angår to forskellige grupper af mennesker, men også Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 23
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?