Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

76 lars løkke Rasmussen har sat sig helt bredt i samfundet, så kan vi give friheden tilbage. Og jeg vil benytte lejligheden til at opfordre forældre, lærere og ledere på de frie skoler til at lade jeres stemme høre i debatten. I er et af redskaberne til at øge friheden i det danske samfund. Vi har brug for jer. * * * For mig er Grundtvig ikke til at komme udenom. Det er han heller ikke for jer. Det er han slet ikke for Danmark. Ifølge Grundtvig er mennesket en “mageløs, underfuld skabning” og “så vidunderlig en gåde”. Ja, sådan udtrykte han det, for Grundtvig var ikke bare liberal til benet, han var også romantiker med stort R. Han havde en stærk tiltro til det levende menneske. Og her inde- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 holder Grundtvigs menneskesyn et stærkt politisk budskab: Hans stålfaste tiltro til, at vi alle bliver større, når vi giver plads til forskellighed og respekterer også dem, vi er mest uenige med. Hans tiltro til, at vi kan udvikle os, blive klogere og sammen skabe et bedre samfund. Hans tiltro til, at frihed forpligter både over for de svage, men også over for dem, vi er uenige med. Dét er et meget stærkt menneskesyn, som jeg har taget til mig, og som har fulgt mig gennem hele min politiske karriere. Og som vil følge mig resten af mit liv. Og som jeg introducerer over for mine børn. Den uforfærdede tro på, at vi mennesker, trods alle vores fejl og mangler, kan udrette noget, der nytter. Og med det ønske, som er Grundtvigs, vil jeg gerne sige tak for ordet! Og tak til Grundtvig!
dansk oases vision for kirkens enhed – i krydsfeltet mellem luthersk forankring og økumenisk åbenhed FolkekIrken skAber sAmmenHænG Folketingsmedlem og kirkeordfører Charlotte dyremose Indlevelsesevne og villighed til dialog kræver, at man erkender sit eget ståsted. Så nytter det ikke, at man tror, at religion bare kan puttes væk og holdes bag lukkede døre. Man hverken kan eller skal fornægte sin kultur og sine traditioner. Derfor er debatten om at adskille politik og religion i virkeligheden en stor gang vrøvl. Desværre har vi oplevet nogle grupper i samfundet, der ikke har formået at skelne mellem religion og politik. De tager for eksempel religionen til indtægt for konkrete politiske forslag eller mener at religionen må stå over demokratiet. Det skal vi altid tage afstand fra. Men vi forbedrer intet ved at tro, at vi som mennesker kan lægge vores værdier – og herunder vores religion – på hylden, når vi træder ind i det demokratiske rum. Som konservativ vil jeg altid kæmpe for, at der er plads til andre og til forskellighed. Det kræver, at vi har stor tolerance overfor dem, der tænker anderledes og at vi altid kæmper hårdt for eksempel religionsfrihe- den. Men vi behøver ikke at smide vores eget væk af den grund. Tværtimod. Tolerance overfor andre mennesker er jo ikke ensbetydende med at være enig med dem. Man kan sagtens tolerere andre og respektere deres holdninger og værdier, men samtidig mene, at ens egne værdier nu engang er de mest rigtige. Det er vel i al sin enkelthed, hvad demokrati går ud på. Hvordan vi tænker og forholder os til andre mennesker, er i den grad udsprunget af vores kultur, vores værdier og vores traditioner, som vi har arvet fra Athen, Rom og Jerusalem. Athen og Rom har givet os nogle basale grundsætninger om demokrati og lighed for loven, som vi har kunnet bygge vores styreform og vores retsprincipper op efter. Og arven fra Jerusalem i form af kristendommen har givet os et antal fundamentale grundsætninger, som vi i høj grad lever vores liv efter, og som vi har baseret vores samfundsstruktur på. Der er altså tale om normer og værdier, som har betydning for os i vores dagligdag uanset om vi Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 77
Page 1 and 2:
Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4:
oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 7 and 8:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10:
Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22:
Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24:
nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26:
når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 43 and 44: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 81 and 82: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 83 and 84: Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 89 and 90: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92: TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?