Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

12 hans Raun iversen Den danske stats politiske idioti er enkel: Man “støtter” kun én kirke, nemlig en evangelisk-luthersk, men man støtter kun uddannelser, der ikke er konfessionelle – og som ikke kan formodes at bidrage til at “støtte” religion. Mere forvrøvlet kan det næsten ikke være ceret ledelse end det gammelagtige bureaukrati, som Kirkeministeriet leverer i dag. Det er af evangelisk vigtighed, at folkekirken frigør sig fra sin gidselsituation ved statens slunkne kødgryder – og især er det vigtigt, at kristendom og religion får lov at være, hvad det er, nemlig en væsentlig identitetsfaktor i vores samfund, hvor staten reelt fører en ganske skrap sekularistisk politik. Selv om forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen – som den første af slagsen – gik direkte ind i kampen for, at religionen skal “ud af det offentlige rum” (Lodberg red. 2007), bidrog han i første omgang til disse års voldsomt overdimensionerede, symbolpolitiske debat om religion i det offentlige rum (Rosenfeld 2007). Men i anden omgang har statsministeren og hans formodede flertal af ligesindede politikere magt til at trænge religionen tilbage med politiske tiltag – for eksempel i kampen mod drenges omskærelse og kvinders tørklæder. Man kan ligeledes afskære tilskud til de former for aktivitet, for eksempel uddannelse, som potentielt har med religion at gøre, som det for eksempel skete med Undervisningsministeriets brev af 2. oktober 2008, hvor man afslog oprettelse af en ny professionsbachelor i Kristendom, Kommunikation og Kultur (bl.a. m.h.p. sognemed- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 hjælperstillingen i folkekirken) med følgende argumentation: “Der er lagt til grund for afgørelsen, at de kirkelige organisationers behov for uddannet arbejdskraft til formidling af kristendom mv. ikke skal dækkes af uddannelser efter Undervisningsministeriets lovgivning. Forskningsbaseret viden om kristendommen kan opnås gennem universiteternes teologiske uddannelser, der udbydes på såvel bachelor- som kandidatniveau, mens undervisning i de fag, der specifikt retter sig mod arbejdet som præst i den danske folkekirke, tilbydes på pastoralseminariet, som efter- og videreuddannelse til teologiske kandidater. Yderligere behov for uddannede til formidling af kristendommen bør efter Undervisningsministeriets vurdering varetages af de kirkelige organisationer selv.” Hvad vi møder her, er en form for sekularisme, in casu en politik, som søger at privatisere religion. Skønt uddannelsen anbefaledes stærkt af de ansøgende professionshøjskoler (VIA i Aarhus og METROPOL i København), ligesom aftagerne (Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, de frie kirkelige organisationer og frikirkerne) ønskede uddannelsen til et ansættelsesområde på cirka 1200 kirkelige stillinger, blev ansøgningen afslået. Ikke fordi den var dårlig eller uden arbejdsmarked. Ej heller fordi den var “religiøs”, for den er tænkt som en regulær professionsuddannelse på
linje med andre af slagsen, for eksempel læreruddannelsen. Uddannelsen blev afslået, fordi den tog sigte på kirkelig beskæftigelse, som potentielt kan være med til at støtte religionens stilling i Danmark! Alt kan man få statsligt støttet uddannelse til, hvis der ellers er et arbejdsmarked, blot ikke kirkelig virksomhed, medmindre man skal være præst. Henvisningen til de teologiske fakulteter er patetisk: Man tør ikke røre ved det bestående, men siger nej til en uddannelse i kristendomskundskab, som er tænkt som en genoptagelse af den indsats for kompetence til kristendomsundervisning, som så sent som i begyndelsen af 1970’erne lå i seminarernes kristendomsfag, Lærerhøj- skolens cand.pæd. i kristendomskundskab og universiteternes cand. mag. i kristendomskundskab, der nu alle er nedlagt eller ændret til ubrugelighed, når det gælder kirkens behov for kompetente lærere i kristendom. At den konkret-strategiske begrundelse måske er angst for, at “andre” – for eksempel muslimer eller scientologer – skal komme med en lignende uddannelsesplan, gør principielt hverken fra eller til. Holdningen er netop principiel: Staten støtter alle former for uddannelse til alle former for (lovligt) arbejde, dog ikke uddannelser, der primært vil levere arbejdskraft til et kirkeligt eller religiøst arbejdsmarked. Den danske stats politiske idioti er enkel: Man “støtter” kun én kirke, nemlig en evangelisk-luthersk, men man støtter kun uddannelser, der ikke er konfessionelle Forholdet folk-stat-kirke i politisk og teologisk belysning – og som ikke kan formodes at bidrage til at “støtte” religion. Mere forvrøvlet kan det næsten ikke være. En fornyet udgave af ansøgningen passerede Undervisningsministeriets politiske screening i juni 2009 – efter nogle ændringer (med mere vægt på andre religioner og ansættelsesmuligheder uden for kirkeligt regi) og lobbyarbejdet. Eksemplet viser, at der kan være grænser for sekularismen i dansk politik, selv om de er svære at finde – og sikkert også vanskelige at trække – i en situation, hvor religion optræder som symbolpolitisk kastebold – foruden i grundlovens paragraf 4. Undervisningsminister Bertel Haarder godkendte endelig uddan- I Norge kan man for fuld alvor diskutere om Kirkedepartementet eller Kirkerådet er dygtigst til at lede kirken. I Danmark er Kirkeministeriet helt uden konkurrence den dårligste til det nelsen ultimo december 2009 med følgende udtalelse på Undervisningsministeriets hjemmeside: “I min tid som kirkeminister gjorde biskopperne mig opmærksom på et behov for, at sognemedhjælperne i folkekirken får en reel uddannelse, der klæder dem godt på til deres arbejde. Den nye uddannelse kombinerer tradition med moderne organisationsværktøjer og teorier på en spændende måde. Det har glædet mig at godkende den og fire andre nye videregående uddannelser, der på hver sin måde dækker nogle vigtige behov i samfundet.” Her har vi et af de senere års meget få eksempler, hvor kristendommen – og grundlovens §4 – er taget alvorligt i politisk praksis. Min vurdering er, at Bertel Haarder er den eneste politiker, der i dag har styrke og indsigt til at bære denne historiske afgø- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 13
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 13: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66:
I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68:
var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70:
FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72:
er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74:
friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?