Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

denne bog interessant. Wright viser stort
overblik og stor viden i sin kortlægning af
en lang række strømninger i tiden op til
den lutherske reformation, og hvordan disse
strømninger påvirkede Luther og andre
centrale reformatorer. Hovedpåstanden,
som Wright forsøger at påvise, er, at Luthers
toregimentelære ikke først og fremmest af
Luther selv var tænkt som en politisk ordning,
men som et modsvar til den humanistiske
skepticisme, hvor kun det rationelle
kunne defineres som sikkert, der prægede
hans samtid. Som jeg forstår Wright er læren
et svar på spørgsmålet: “Hvordan opnås
sikkerhed i frelsen?” Wrights påstand er:
“Luther was deeply affected by the intellectual
uncertainty of his time. In response to
this, Luther developed his understanding of
the two kingdoms” (side 51).
Som læser i 2011 giver denne tilgang
faktisk nye og interessante overvejelser,
både over for de gentagne udtalelser fra
politisk side om, at kirken bør “blande sig
udenom” og over for visse kirkelige sammenhænges
modvilje mod at engagere sig i
politiske spørgsmål, socialt arbejde og miljømæssige
spørgsmål. Ifølge Wright kan toregimentelæren
ikke bruges som undskyldning
for ikke at gøre disse ting. Derudover
giver det stof til eftertanke i en tid, hvor
skepticisme og relativisme præger mange
sammenhænge og debatter, at Luther formede
toregimentelæren netop som værn
mod disse ting.
dansk oases vision for kirkens Anmeldelse
enhed
– i krydsfeltet mellem luthersk forankring og økumenisk åbenhed
Der er altså masser af godt diskussionsstof
og solidt teologisk gods i Martin Luther’s
Understanding of God’s Two Kingdoms, og
det er bestemt et stort plus. Introduktionen
er udmærket, men på vej gennem første hoveddel
er man stadig lettere forvirret over,
hvad der egentlig er på spil. Bedre bliver
det ikke i den ret så lange gennemgang af
et væld af italienske filosoffers tanker og
indbyrdes relationer, og den kirkehistoriske
vinkel gør bogen meget kompleks og tung,
fordi man hele tiden får de forskellige tænkeres
udvikling af tanker, indbyrdes relationer
med videre præsenteret.
Dertil kommer, at der ikke er givet plads
til en eneste konklusion eller delkonklusion,
som jo kunne have givet lidt klarhed
og overblik. Det er først langt inde i bogen
at man for alvor får greb om anliggendet, og
det er synd, for der er faktisk rigtig meget
godt og reelt nyt at hente i den.
Det er bestemt ikke en begynderbog, og
jeg forestiller mig, at den må være svær at
få greb om uden i forvejen at have et ret
solidt kendskab til den lutherske dogmatik
og reformationshistorie samt et vist kendskab
til de humanistiske grundtanker. Når
det er sagt, er Wright grundlæggende tese
ganske interessant og må inddrages, når
Luthers toregimentelære forsøges relateret
til forholdet mellem kirke og samfund i
Danmark anno 2011.
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11
83