Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

80 leif morten Bork munch hansen nytter den latinske formulering, lex semper accusans: “loven er altid anklagende.” Det betyder, at den fordring, som evangeliet er, ikke lyder som en befrielse i den måde, vi politisk har med hinanden at gøre. En sådan fordring ville Luther ikke vide af. I det protestantiske bekendelsesskrift Confessio Augustana fra 1530 er der et udtryk, der går igen. Det er det latinske “Damnant”, “De fordømmer.” Luther kunne ikke selv direkte være med ved udformningen af den augsburgske bekendelse. Han havde ønsket en endnu skarpere konfrontation. Luther fordømmer katolikkerne. Han fordømmer muslimerne, og han fordømmer jøderne. Den tidligere chefredaktør på Politiken, Herbert Pundik, skriver, at det er “interessant at sammenligne Hitlers Nürnbergerlove fra 1935, som satte jøderne uden for lov og ret og indledte den proces, der endte i gaskamrene med, Martin Luthers “betænksomme råd” fra bogen Jøderne og deres løgne. Den udkom næsten 400 år før Mein Kampf. Rådene er rettet til fyrster og konger og ligner til forveksling Nürnbergerlovene. Luther slutter det syvende råd med en anvisning om at sende jøderne på tvangsarbejde med følgende opfordring: “Derfor væk med dem for altid”. Hitler beundrede Luther, som han anså for at være en “stor mand, en kæmpe. I ét tag brød han gennem tusmørket, og han så jøderne, som vi først i dag er begyndt at se dem”. Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938, dagen før Luthers fødselsdag. Den nat satte Hitlers stormtropper ild til 191 synagoger i de tyske byer, præcis som Luther anbefalede i det første af sine syv råd: “Først, at man skulle tænde ild paa deres Synagoger og Skoler og kaste Jord hen over det, der ikke vil brænde, saa at intet Menneske nogensinde skulde se en Sten eller en Slagge af det” (Chil Rajchman: Jeg er den sidste Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 jøde. Treblinka (1942-43). Forord af Herbert Pundik, Kristeligt Dagblads forlag, 2010, s. 16-17). Luther blev ikke stående i Worms. Luther tænkte totalitært. Han ville også bestemme, hvad de andre skulle tro. Det er bemærkelsesværdigt, at reformationstiden efterfulgtes af 150 års religionskrige, med udryddelsen af de anderledes. Luther var politisk pessimist. Jan Lindhardt citerer og kommenterer Luther i sin bog Mellem Djævel og Gud: “Verden er som en fuld bonde. Løfter man ham op i sadlen fra én side, falder han ned til den anden. Man kan ikke hjælpe den. Man kan gøre, hvad man vil, den vil alligevel høre Djævelen til.” Og i hvert fald er det vanvittigt at ville styre på grundlag af evangeliet: Gud har underlagt mennesker det verdslige styre “for at de ikke skal bringe deres ondskab til udførelse, hvor gerne de end ville. Og hvis de gør det, for at de ikke kan gøre det uden frygt eller i tryghed og med held. På samme måde binder man et farligt rovdyr med lænker, så at det ikke kan følge sin natur og bide, hvor gerne det end ville”, (Gads forlag 2000, s. 120). Hvor Luther eksklusivt anbragte evangeliet i kirkerne og satte skel i forhold til det samfundspolitiske, gør Desmond Tutu det modsatte. Hvordan kan han det i betragtning af den undertrykkelse, tortur og myrderier, som han er blevet konfronteret med under apartheidstyret i Sydafrika? Derfor er han ofte blevet spurgt: “Hvordan bærer du dig ad med at bevare din tro på menneskene, når du ser, hvor megen uretfærdighed, undertrykkelse og vold der er her i verden?”, “Hvad gør dig så sikker på, at verden en dag vil blive et bedre sted?” Som svar herpå har Desmond Tutu – sammen med datteren Mpho Tutu – skrevet bogen med den sigende titel: Skabt til godhed (Kristeligt Dagblad Forlag, 2010, s. 9).
Desmond Tutus udgangspunkt er det diametralt modsatte af Luthers. Hvor Luther politisk argumenterer ud fra menneskets ondskab tager Desmond Tutu udgangspunkt i, at mennesket er skabt til godhed. Hvor det hos Luther drejede sig om fordømmelsen af de anderledes – ja, i yderste konsekvens om udryddelsen af de andre – drejer det sig for Desmond Tutu om dette: Er det overhovedet muligt at nå hinanden? Ingen fremtid uden tilgivelse, kalder Des- martin luther og desmond dansk tutu - oases fra fordømmelse vision for kirkens til forsoning enhed 81 – i krydsfeltet mellem luthersk forankring og økumenisk åbenhed mond Tutu sin bog fra 2000 om sit arbejde i ‘Sandheds- og Forsoningskommissionen’ i Sydafrika. Desmond Tutu ophæver det uoverstigelige skel, som Luther satte mellem det åndelige og det verdslige regimente. Desmond Tutu rykker forsoningen ud af sin kirkelige isolation og med ind i det politiske. For hvad er det, at tro på forsoning, andet end selv at vise forsoning – også i den måde, vi politisk har med hinanden at gøre? Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11
Page 1 and 2:
Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4:
oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 7 and 8:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10:
Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22:
Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24:
nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26:
når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28:
ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30:
folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 43 and 44: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 89 and 90: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92: TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?