Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

14 hans Raun iversen relse igennem. I den overspændte religionspolitiske situation, vi står i, kan man ikke vente noget som helst af de kirkepolitisk stadigt mere uvidende, inkompetente og vrangvillige folketingspolitikere. Fra Venstre beretter Britta Schall Holberg og fra SF Pernille Vigsø Bagge, at behandlingen af kirkepolitik kan være direkte pinlig i deres respektive – kirkeligt uvidende – folketinggrupper. Pernille Vigsø Bagge arbejder efter eget udsagn for en selvstændigt ledet folkekirke, fordi kun 20 ud af folketingets 179 medlemmer har begreb skabt om kirke- og religionspolitik (Paneldebat på Danske kirkedage i Viborg den 14. maj 2010 og Religionsrapport på DR1 3. januar 2011). Det er en vigtig folkekirkelig sag, at folkekirkens medarbejdere kan uddannes på linje med alle andre i det danske samfund – inden for det statsanerkendte uddannelsesvæsen. Styrken til at fastholde den situation afhænger ikke længere af statkirkeordningen, som ikke fungerer som et argument i sig selv, men alene af folkekirkelige kræfter, der fastholder folkekirkens folkelige stilling. Det betyder allerede i dag meget lidt, at man kommer fra folkekirken. Hver på vores sted må vi klare os med den kvalitet, vi står for, og de relationer, vi har til de mennesker, vi skal samarbejde med. V. konsekvenser af folkekirkens ledelsesunderskud på landsplan Jeg tillægger alle de anførte argumenter for ændring af stat-kirkeforholdet væsentlig betydning. Det er et problem, at folkekirken ikke har en mund, så den kan svare, når for eksempel den bliver spurgt af staten (Arendt 2011). Men det mest afgørende er spørgsmålet om, hvordan folkekirken kan klare sig uden fælles ledelse – i en situation, hvor kirkeministeriet ikke har og ikke kan have en indholdsmæssig politik for folkekirken (Iversen 2010). I Norge kan man Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 for fuld alvor diskutere om Kirkedepartementet eller Kirkerådet er dygtigst til at lede kirken. I Danmark er Kirkeministeriet helt uden konkurrence den dårligste til det. Det er folkekirkens akilleshæl, at den savner et beredskab til rettidig omhu i en tid, hvor der er akut brug for udviklingsarbejde, koordination og indimellem regulering på landsplan, og hvor det er helt til Klodshans, når hvert enkelt sogn, provsti eller stift selv skal opfinde den dybe tallerken – eller bruge tiden til rådvildhed. Jeg skal nøjes med at nævne tolv punkter, hvor folkekirken mere eller mindre akut mangler en undersøgelse og fælles stillingtagen, som det åbenbart ikke er muligt at gennemføre inden for den gældende styrelsesordning. Hvordan får folkekirken: 1. En fælles politik i forhold til den bølge af udmeldelser, der er på vej (medlemspleje og/eller offentlighedsarbejde)? 2. En klar kommunikation til medlemmerne om, hvad de får for kirkeskatten – og hvorfor det er godt og rigtigt at sætte kirkeskatten op, når det ellers er det (måske med kirkeskat pålignet sognevis)? 3. En fælles holdning til arbejdsindsatsen uden for medlemskredsen – hvordan skal man forholde sig til betjening af ikke-medlemmer og direkte missionsvirksomhed? 4. En fælles rammepolitik omkring (selvbærende) kirkegårde (med teologisk begrundede kirkeligt tilskud)? 5. Afklaring af den økonomiske stilling, når landskirkeskatten betragtes som statslig (undergivet skattestop), mens kirken generelt betragtes som ikkestatslig (uden momsfritagelse)? Hvordan får folkekirken en god model for bloktilskud fra, eller rettere mellemregning med, staten (fx så statens “tilskud”
Forholdet folk-stat-kirke i politisk og teologisk belysning I den overspændte religionspolitiske situation, vi står i, kan man ikke vente noget som helst af de kirkepolitisk stadigt mere uvidende, inkompetente og vrangvillige folketingspolitikere går til vedligeholdelse af kirkebygninger)? 6. Udmøntning af betydningen af Grundlovens §4 med hensyn til kirkens placering i samfundet, herunder samarbejde med skoler og institutioner, placering i mediebilledet med kanaler og Public Service, adgang til det offentlige rum, lukkelov og så videre? 7. En kvalificeret undersøgelse af og politik for menighedsrådsvalgordningen og rekruttering til menighedsråd – og ditto til bispevalg? 8. En frigørelse af nadverens fra dens babyloniske fangenskab i højmessen? 9. Fælles indsats omkring forskellige helligdages, for eksempel juleugens brug? 10. Rette præsteklæder? 11. Fornøden kirkeforskning? 12. Fælles uddannelsestænkning og – plan- lægning? Der er sikkert folk, der er imod det ene eller det andet punkt, for eksempel en bedre præstekjole. Hertil må siges, at det ikke er hverken kirkeligt eller demokratisk overbevisende at hindre en diskussion, blot fordi man frygter resultatet. Hvad man derimod må frygte – og konsekvent må modarbejde, er en yderligere top-bureaukratisering af folkekirken, det har vi allerede for meget af. VI. Fra administrationsselskab til samarbejdspartner Folkekirkens direkte “politiske” indflydelse på staten er minimal, men politikernes styring og misrøgt af folkekirken via staten er markant. Historisk, mentalt og juridisk er der en dyb forbindelse mellem stat og kirke, som man ikke kan skære over med enkle politisk gennemførte ændringer. Hertil kommer, at folkekirken fortsat har 80 procent af landets indbyggere som medlemmer. En så stor forening kan staten ikke have gående helt frit omkring. Det er naturligt, at man vil have hånd i hanke med den. Selv om kirken får – hvad den nødvendigvis gør – større frihed inden for rammerne af grundlovens paragraf 4, vil der fortsat være en række vigtige berørings- og samarbejdspunkter mellem stat og kirke, som skal reguleres ved lovgivning og på anden måde. Ser vi på alle vore nabolandes lutherske kirker, for eksempel i Tyskland, hvor man har en høj grad af principiel adskillelse, så har man her en ganske righoldig kirkeret, der fortsat regulerer forholdet mellem stat og kirke. Man kan forestille sig en minimumslov for kirken a la den svenske, der siger at kirken skal være evangelisk-luthersk, landsdækkende, demokratisk og episkopal. Afgørende er det, at kirken bliver et selvstændigt retssubjekt med egen regelgivning og selvstændig ledelsesmæssig kompetence, selv om der fortsat vil være en række ting, hvor ændringer kan kræve godkendelse af staten, for eksempel vedrørende kirkebygninger, kirkegårde og grundlæggende struktur- og bizart nok bekendelsesspørgsmål, jf. grundlovens paragraf 4. Men i en sådan ordning vil staten blive fritaget for at være overordnet regelgiver og administrationsselskab for folkekirken. I stedet vil der Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 15
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68:
var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70:
FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72:
er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74:
friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?