Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

10 hans Raun iversen en ufrugtbart fastlåst modstilling i kraft af den hårdhændede måde, som enevældens kirke mødte de spirende folkekirkelige vækkelser på. Det måtte og skulle folkekirken gøre bedre – når den først havde fået en ny ordning, hvor det folkelige indslag kunne komme til udtryk i kirkens liv og ordning. Der er meget mere at sige om grundlovens monradske folkekirkeforståelse. Og det er også en lang historie at udrede, hvorfor og hvordan dette syn kun er gennemført stykkevis og delt via blandt andet I. C. Christensens menighedsråd og provstiudvalg og senest den nye sognefuldmagt i folkekirkens økonomilov samt stiftsrådene. I mellemtiden har Grundtvig og mange andre i hans spor bidraget til en teologisk udbygning af den primært statsfilosofiske begrundede folkekirkeforståelse, som vi finder hos Monrad. Det afgørende særkende ved en folkekirke er tilliden til, at såvel kirkens organisation som dens arbejdsform og forkyndelse kan bygge på en tæt vekselvirkning mellem folk og kirke. For Grundtvig står og falder folkekirken med, at den er til for folks skyld, på folks præmisser og med folk og folkelige behov som de store drivhjul, som han siger det i en artikel fra 1851. Hvis ikke kirken tør gå ud fra, at folk har hjertet på rette sted, så kirkens opgave netop er at være tiltalende for folket, så er ordet folkekirke dog et ganske tomt ord, siger Grundtvig. Selv om det er afgørende for ham, at kristenlivet skabes af Jesu (og således Guds) egne mundsord, som “ingenlunde lader sig af støv udgrunde”, så gælder det lige fuldt for Grundtvig, at det kun er “den gode jord hermed”, som Gud selv vil “rense og frede til en himmelsk frugtbarhed” (DDS 320,8). Kristendommen bæres således i og af folket, i hvem “ånden selv skaber kirke bedst, trænger så lidt til drot som præst” (DDS 329,2). En grundtvigsk folkekirke Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 kan aldrig være kirke blot for folket – eller hen mod folket, endsige hen over hovedet på folket. En folkekirke må altid lade folket, det vil sige kirkens medlemmer, fremstå som kirkens menneskelige subjekter – i fornødent samspil med præsterne, sådan som det eksemplarisk, forudsættes i begravelseslovens bestemmelser om, at begravelsesgudstjenesten er en fælles opgave for præsten og de efterladte. Et holdbart forsvar for en folkekirke forudsætter derfor i dag, hvor det er vanskeligt at bruge Monrads hegelske statsfilosofi, en skabelsesteologi som heldigvis står meget stærkt i folkekirken - i forlængelse af Grundtvig. Begge parter i mødet, det folk kommer med og det evangeliet bringer, har deres oprindelse i skabelses Gud. En ægte folkekirke må altid tage udgangspunkt i folkets sprog og tankegang (konteksten) på linje med evangeliet/ bekendelsen (teksten), så kristendommen leves ud som en oversættelsesbevægelse. Sjællands biskop Mynster kom til at præge folkekirken fuldt så meget som Monrad og Grundtvig. For ham skal folkekirken som statens kirke være så åben og rummelig, at hveden kan gro blandt rajgræsset – med plads til brydninger, men også plads til, at den enkelte kan møde kristendommen til tro eller forkastelse. I forlængelse af den tankegang kan kirken også fungere som en værtskirke, der på forskellig vis giver plads til eller virker som paraplyområde for ikkemedlemmer, der skal begraves, og for andre trossamfund, der savner en talsmand. Folkekirkens hjertesag er oversættelsen af evangeliet i mødet mellem folk og kirke. Om den oversættelse finder sted, så kristendommen får skikkelse mellem mennesker i dag, er det ikke op til hverken rettroende teologer eller lovkyndige jurister at afgøre. Det afgøres først og fremmest i den enkelte menighed, hvor det er menighedens ansvar at tage stilling til, om kirken
Forholdet folk-stat-kirke i politisk og teologisk belysning Det er af evangelisk vigtighed, at folkekirken frigør sig fra sin gidselsituation ved statens slunkne kødgryder – og især er det vigtigt, at kristendom og religion får lov at være, hvad det er, nemlig en væsentlig identitetsfaktor i vores samfund, hvor staten reelt fører en ganske skrap sekularistisk politik og præsten peger hen på eller måske står i vejen for troen på Jesus Kristus som den levende Guds søn. Som et værn for evangeliet i forhold til en menighed, som er sløv eller underkuet i sin varetagelse af tilsynet med evangeliets frie løb i sognet, har biskoppen en overordnet tilsynsopgave med alle folkekirkelige menigheder og præster i stiftet. Den ordning kunne være anderledes og givetvis også bedre på flere punkter. Men i sin grundstruktur er den et solidt udtryk for det folkekirkelige i folkekirken. Ordningen er med til at fastholde folkekirken som en åben samtalestation med adgang for alle de forskellige grupperinger, der vil være med i folkekirken. Det folkekirkelige i folkekirken består altså i en teologisk begrundet åbenhed mod og ligebehandling af alle mennesker, bredt sammensatte menighedsråd og en høj grad af decentralt vægtet magtspredning. Det er her ved fastholdelsen af det folkekirkelige i folkekirken, kampen står. Det er ingen stor kunst at lave en ny styringsordning for kirken – eller en nye teologisk formulering af kirkens bekendelse. Det er også overkommeligt at lave en ny kirke, som for eksempel bygger på præsten frem for samvirket mellem folk og kirke. Den afgørende kunst er at fastholde og udfolde det folkekirkelige i folkekirken, fordi folkekirken er den bedste missionsmodel i Danmark (Iversen 2008, kapitel 10). IV. Argumenter for at ændre statkirkeforholdet Som vi ovenfor samlede argumenterne for fastholdelsen af den nuværende stat-kirkeordning i otte punkter, kan vi her samle argumenterne for et ændret forhold mellem stat og kirke i fem punkter (jf. Iversen 2004): 1. Kirken bør frigøres for den form for gidseltagning og politisk manipulation, som ikke mindst de sidste 10 år har bragt alt for meget af. 2. Kirken bør for sin evangeliske troværdigheds skyld opgive de tilsyneladende privilegier, den har som statskirke, for at stå på lige fod med andre trossamfund. 3. I en tid, hvor den suveræne stat med dens mange statslige etater, er afløst af den forhandlende eller markedsbaserede stat (Knudsen 2008) med mange samarbejdspartnere, bør kirken stilles på linje med andre gamle etater som selvstændig samarbejdspartner for staten. 4. Dermed bør folkekirken bidrage til at få religion indplaceret som en normal del af samfundet, jf. grundlovens §4, i stedet for dagens situation, hvor religion helt urealistisk overeksponeres som en vigtig politisk faktor, som det ikke er i stærkt sekulariseret samfund som det danske. 5. Sidst men ikke mindst bør det ske for at kirken kan få en langt mere kvalifi- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 11
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 11: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64:
ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66:
I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68:
var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70:
FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72:
er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74:
friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?