Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

18 Kurt Christensen kirke og samfund, kirke og stat var der i samtiden flere løsningsforslag, der bød sig til. Luther blev således hen ad vejen konfronteret med mindst fire mere eller mindre forskellige opfattelser af, hvordan forholdet mellem kirke og samfund, kirke og stat burde løses. Opfattelserne, som Luther måtte overveje, var: Skulle man fastholde og fortsætte – renset for misbrug – den traditionelle romersk-katolske opfattelse, ifølge hvilken kirken (paven) principielt ikke blot havde den afgørende religiøse autoritet, men også sad inde med det politiske primat? Eller skulle man, som “pacifisterne” blandt døberne (eller sværmerne, som de også benævnes) mente, som evangelisk kristen helt afsondre sig fra samfundet og eksempelvis ikke søge ansættelse hos en fyrste, altså vælge radikal verdensforsagelse? Eller skulle man, som “aktivisterne” blandt døberne hævdede, i videst mulig udstrækning søge at forme samfundet efter evangeliets retningslinjer? Eller skulle man endelig, som Thomas Müntzer gik ind for, foretage en religiøs – social revolution for med magt at indføre Guds rige på jorden, altså foretage en radikal verdensforandring? (Christensen 1964, 13-14; Ebeling 1978, 143; Luther 1523, 203 note 49; Larsen 1998, 59ff, 62, 78ff). luthers løsning: toregimentelæren Luther valgte som bekendt en helt femte løsning, nemlig toregimentelæren. Og skønt toregimentelæren på visse felter kan trække på tankegange fra både Det nye Testamente og fra middelalderens Romerkirke, regnes den ikke desto mindre for at være Luthers værk, som på en måde udfolder hans syn på skabelse og genløsning, lov og evangelium m.m. (Schrey 1969, ix; Joest 1969, 196; Ebeling 1978, 142 og 144; Mortensen 1980, 61-65). Og toregimentelæren – læren om “the two kingdoms” – bliver Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 nu om dage vidt og bredt betragtet som en luthersk specialitet (Kunhiyop 2008, 93-94). Luther var imidlertid ikke ene om i samtiden at være fortaler for en toregimentelære. Det samme var Calvin – og med stort set de samme argumenter som Luther (Schrey 1969, xvii). Hvad angår betegnelsen “toregimentelæren”, er der både en vis tøven med hensyn til, om man snarere burde tale om to “riger” end om to “regimenter”, og om, hvor vidt man med rette kan tale om en “lære”. Ikke desto mindre er betegnelsen toregimentelæren blevet den gængse (Austad 1972, 1-2). om lydighed mod statsmagten Luther har både før og efter skriftet Om lydighed mod statsmagten fra 1523 skrevet om forholdet mellem kirke og samfund. Men det er givetvis i Om lydighed mod statsmagten, at Luthers forståelse af forholdet mellem kirke og samfund, kirke og statsmagt – altså toregimentelæren – kommer klarest og mest principielt til udtryk. Det er tilfældet, selvom man også i dette skrift kan iagttage, hvordan Luther på nogle punkter i løbet af skriveprocessen udvikler sin forståelse (Kinder 1969, 53). Og Luther uddyber ganske vist senere forskellige aspekter ved sin lære om de to regimenter blandt andet ved udtrykkeligt at udlede øvrigheden af det fjerde bud, ved at udvide “det verdslige regimente” til ikke blot at omfatte den verdslige magt, men alle de skabelsesbaserede ordninger så som ægteskab og ejendom, som Gud bruger til at opretholde liv, orden og fred (Althaus 1965, 58), og hvad angår de evangeliske fyrsters ret til at yde modstand mod kejseren. Ikke desto mindre udgør forståelsen, som vi finder den i Om lydighed mod statsmagten, rammen for alt, hvad han senere skriver om samfundsrelaterede emner.
Luther afviser således Romerkirkens skelnen mellem to niveauer i Guds ord og to tilsvarende niveauer blandt de kristne for i stedet at indføre en skelnen mellem den kristne som “embedsperson” og som “privatperson” Jeg vil derfor gribe tingene an på den måde, at jeg vil skitsere centrale aspekter ved toregimentelæren via en præsentation af hovedindholdet af Om lydighed mod statsmagten, idet jeg samtidig vil påvise, hvordan Luther i dette skrift løbende tager stilling til alternative opfattelser af, hvordan forholdet mellem kirke og samfund, kirke og stat burde ordnes. Afslutningsvis vil jeg så sammenfatte Luthers anliggende med sin lære om de to regimenter, som vi møder den i Om lydighed mod statsmagten, samt sammenfatte, hvad han dermed siger om samtidens alternative synspunkter på ordningen af forholdet mellem kirke og samfund, kirke og stat. kan man være kristen og samtidig udøve en fyrstes embede? Ingen har formentlig i samtiden for alvor betvivlet, at det var Guds vilje, at kirken og den kristne forkyndelse fandtes i verden. Problemet var derimod, om den verdslige øvrighed kunne siges at være udtryk for Guds vilje. Og især var det omdiskuteret, om man på samme tid kunne være kristen og indehave et verdsligt embede, eksempelvis være fyrste med alt, hvad det indebar af magtudøvelse. Dette var en af de konkrete anledninger til skriftet Om lydighed mod statsmagten (158). Romerkirkens løsning på denne sidste problemstilling bestod i at skelne mellem to niveauer inden for Guds ord: Absolutte toregimentelæren i dens kirkehistoriske kontekst “bud” og supplerende “råd”, og tilsvarende at sondre mellem to niveauer blandt de kristne: De “almindelige” og de “fuldkomne”. Ordene om at “vende den anden kind til” (Matt 5,39) og tilsvarende, som kunne synes at stå i vejen for udøvelsen af en fyrstes pligter, forstod Romerkirken da udelukkende som “råd” til de “fuldkomne”. Hvis man derfor nedgraderede fyrsterne til at være “almindelige” kristne, var de ikke længere forpligtet på disse ord og kunne følgelig med god samvittighed udøve deres embede som fyrster. Denne løsning afviste Luther som værende uden grund i Skriften (159). I stedet hævdede han, at fordi det ud fra Skriften er indlysende, at det verdslige embede er indstiftet af Gud, kan man selvfølgelig også tjene Gud ved at gøre tjeneste i den verdslige sfære: “Derfor, hvis du ser, at der mangler bøddel, retsbetjent, dommer, herre eller fyrste, så skal du tilbyde dig og søge at blive det, hvis du synes, du er kvalificeret” (170). Men hvad så med ordene om at “vende den anden kind til” og tilsvarende, som synes at stå i vejen for en fyrstes magtudøvelse? Disse udsagn tager Luther akkurat lige så alvorligt som ordene om magtudøvelse. Men han opfatter ikke disse to rækker af skriftudsagn som modsætninger. De gælder nemlig for den kristne i to forskellige henseender. Luther mener nemlig, at man bør skelne mellem et menneske i “det ydre” og i “det indre”, mellem fyrsten som “em- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 19
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72:
er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74:
friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?