Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

24 Kurt Christensen kan angå de kristne i to forskellige områder af det ene og samme liv (Althaus 1965, 58; Austad 1972, 2). Med toregimentelæren erklærer Luther sig enig med Romerkirken i, at det er muligt på samme tid at være kristen og indehave et verdsligt embede. Men begrundelsen er forskellig. Luther afviser nemlig, som vi har set, Romerkirkens dobbelte sondring mellem “bud” og “råd” og mellem “fuldkomne” og “almindelige” kristne. Og han afviser også, at kirken (paven) har den afgørende autoritet ikke blot på det åndelige, men også på det politiske område, ekklesiokratiet (Austad 1972, 10), og han kritiserer i skarpe vendinger den aktuelle sammenblanding af åndeligt og verdsligt regimente. I relation til “pacifisterne” “Pacifisterne” anså verden for at være i den ondes vold og mente derfor, at man som kristen burde holde sig mest muligt på afstand af verden og eksempelvis ikke kunne indehave et verdsligt embede; altså radikal verdensforsagelse. Luther er i Om lydighed mod statsmagten ikke helt afvisende til tanken om, at verden er i den ondes vold: “Verden er Guds fjende” (185). Men han mener ikke, at det verdslige embede, selvom han ikke er blind for, at det ofte misbruger sin magt, generelt kan siges at stå i den ondes tjeneste. Tværtimod er det en Guds tjener. Og derfor kan en kristen også med god samvittighed tjene i det verdslige embede. I relation til “aktivisterne” Luther er – i det mindste på dette tidspunkt – enig med “aktivisterne” i, at de sande kristne ikke har brug for det verdslige sværd og den verdslige lov: “Hvis hele verden bestod af ægte kristne, d. v. s. ægte troende, så ville det ikke være nødvendigt med fyrster, konger, herrer, sværd eller love”. Fordi de har Helligånden i hjertet, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 gør de kristne nemlig meget mere af sig selv, end nogen lov eller forskrift kan kræve af dem (163-164). Men hvor “aktivisterne” gør sig forestillinger om, at samfundet så også aktuelt udelukkende skulle regeres ud fra evangeliets retningslinjer, påpeger Luther, at det er ganske urealistisk og ville medføre en katastrofe for samfundets svageste. Det er tværtimod aldeles nødvendigt med en magtfuld verdslig øvrighed. Thomas Müntzers visioner om en religiøs-social revolution, der synes at have et vist slægtskab med “aktivisternes” tankegang, kan heller ikke hente støtte hos Luther. I bunden af Luthers samfundstænkning og dermed også af toregimentelæren ligger der nemlig en konservativ samfundsopfattelse og modstand mod selvtægt, der på ingen måde giver plads for en religiøspolitisk revolution, som den Thomas Müntzer forestillede sig (Althaus 1969, 139-140; Larsen 1998, 50). Fælles for Romerkirken og “aktivisterne” er, at de hver på sin måde ville give det åndelige regimente herredømme over det verdslige (ekklesiokratiet). Dette grunder sig ifølge Luther i, at både det traditionelle katolske syn og sværmernes, både “pacifisternes” og “aktivisternes”, i sidste instans havde det til fælles, at de manglede en rigtig teologisk forståelse af det verdslige virke og af nødvendigheden af at tage del i det (Ebeling 1978, 144). Overfor dette hævdede Luther, at var muligt for en kristen både at være lydig mod Bjergprædikenens radikale ord og at tage del i samfundet opgaver (Althaus 1965, 68-72). Toregimentelæren kan desuden siges at udgøre en mellemvej mellem “pacifisternes” og “aktivisternes” løsning. Ifølge Luther skal samfundet nemlig ikke struktureres efter evangeliets mønster, men i overensstemmelse med fornuften og “den naturlige lov”. Ikke desto mindre kan en kristen ef-
ter Luthers opfattelse med god samvittighed tage del i samfundslivets opgaver og eksempelvis indehave et offentligt embede. Det verdslige regimente er nemlig sat af Gud, og man kan derfor som kristen tjene Gud i det verdslige regimentes embeder. Litteratur Althaus, Paul 1965: Die Ethik Martin Luthers, Gütersloh: Gütersloher Verlagshaus Gerd Mohn. Althaus, Paul 1969: “Luthers Lehre von den beiden Reichen im Feuer der Kritik (1957)” i: Reich Gottes und Welt (Herausgegeben v. H.-H. Schrey), Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Austad, Torleiv 1972: “Luthers lære om de to regimenter og dens aktualitet” i: Ung Teologi. Teologisk tidsskrift utgitt av Menighetsfakultetets studenter, Oslo. Christensen, Torben 1964: “Evangelium og verden. Luthers samfundsforståelse” og “Kirke og statsmagt” i : Luthers Skrifter i udvalg Bind IV. Evangelium og Samfundsliv (red. Torben Christensen). København: G.E.C. Gads Forlag. Ebeling, Gerhard 1978: Luther. En innføring i hans tenkning, Oslo: Land og Kirke/Gyldendal Norsk Forlag. Grane, Leif 1983: Evangeliet for Folket. Drøm og virkelighed i Martin Luthers liv. København: G. E. C. Gads Forlag. Joest, Wilfried 1969: “Das Verhältnis der Unterscheidung der beiden Regimente zu der Unterscheidung von Gesetz und Evangelium (1958)” i: Reich Gottes und Welt (Herausgegeben v. H.-H. Schrey), Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Kinder, Ernst 1969: “Gottesreich und Weltreich bei Augustin und bei Luther (1955)” i: Reich Gottes und Welt (Herausgegeben v. H.-H. Schrey), Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Kunhiyop, Samuel Waje 2008: African Christian Ethics, Nairobi: Hippo Books. Larsen, Kurt E. 1998: Fra kirkens historie 1500-1700, Aarhus: Forlaget Kolon. Luther, Martin 1523: “Om lydighed mod statsmagten” i: Luthers Skrifter i Udvalg Bind IV. Evangelium og Samfundsliv (red. Torben Christensen), København: G.E.C. Gads Forlag. Mortensen, Viggo 1980: “Luther” i: Religionen i krise (red. H.C. Wind), København: Berlingske Forlag. Schrey, Heinz-Horst 1969: “Einführung” i: Reich Gottes und Welt (Herausgegeben v. H.-H. Schrey), Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. ForFatteropLysning Kurt Christensen Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75 8200 Aarhus N kch@teologi.dk +45 86 16 66 66 + 19 toregimentelæren i dens kirkehistoriske kontekst Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 25
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25: når Paulus taler om, at de kristne
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?