Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

88 morten munch grebet. Flett peger på, at dialektisk teologi spillede en afgørende rolle for denne udvikling, men hans argumentation for, at Hartenstein spillede en særdeles vigtig rolle for denne udvikling, er ganske interessant og vel også ny. Hans argumentation virker overbevisende, og det nyttigt at få dette klargjort. I de næste tre kapitler udfolder han en systematisk-teologisk analyse af en missional treenighedslære og ekklesiologi, kunne man sige, for endelig i kapitel otte at samle op og perspektivere. Det vil blive for omfattende at give en større præsentation og vurdering af Fletts systematisk-teologiske analyser her. Lad mig blot pege på, at Flett til tider er ganske radikal i sin udfoldelse af konsekvenserne af forståelse af, at Gud er missional af natur. Dette får for eksempel Flett til at mene, at sendelsen af Kristus ikke primært skyldes en falden verden i nød, men sendelsen af Kristus skal først og fremmest forstås som en afspejling af Guds missionale natur (side 327 i den upublicerede afhandling). Fører man dette argument endnu videre, må Flett vel også mene, at Jesu forsoningsdød ikke er den primære motivation for sendelsen af Kristus, men blot en implicit del af sendelsen af Kristus. Dette er et ganske interessant synspunkt efter min mening. Det er også tydeligt, som nævnt, at Flett er inspireret af barthiansk dialektisk teologi. Udgangspunktet for hans tale om missio Dei er netop, at Gud er Gud, og skabningen er skabning, og at Gud ønsker at overvinde gabet mellem sig selv og verden. Den, der vil tage livtag tematikkerne, som Flett her arbejder med, bør også konsultere en artikel af fire ph.d.-studerende fra Luther Seminary, som – uden at nævne Fletts navn overhovedet, selvom de så udmærket er bekendt med hans afhandling – præsenterer en kritik af en sådan tilgang til missio Dei-teologien (publiceret i tids- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 skriftet Missiology – hovedforfatter: Johannes Gerhardus Swart). Selvom udgangspunktet for Flett er læren om mission og treenighedslæren, får dette alligevel tydelige konsekvenser for forståelsen af kirken. Her når Flett frem til to interessante konklusioner. For det første argumenterer han for, at Gud er “missionary” af natur, og at kirken fundamentalt set er sendt af Gud. For det andet er Guds mission orienteret mod det endelige gudsrige, og kirken er (kaldet til) fundamentalt set (at være) orienteret mod dette gudsrige. Missiologi og eskatologi får således paradigmatisk funktion for teologi og ekklesiologi. Grundanliggendet for Flett er vel, at når dette ikke anerkendes, får det skadelige konsekvenser for vor forståelse af Guds relation til verden og kirkens deraf afledte kaldelse eller sendelse (se fx bagsiden af bogen). Princeton har haft ry for at udvikle en ret så sofistikeret dogmatisk teologi. Og denne afhandling er da heller ikke just let sommerlekture. Men skal der skrives foredrag, specialer eller afhandlinger om missio Dei-teologien, er denne bog uomgængelig. Siden midten af det tyvende århundrede har missionsteologer ikke blot argumenteret for nødvendigheden af at udvikle en teologi om mission, men en fundamental missional teologi. Udgangspunktet for en sådan fundamental missional teologi er, at Gud ikke har en mission, men er missional af natur, og følgelig at Gud ikke er missional som en konsekvens af en falden verden, men fra evighed af. Hvis dette er sandt, får det konsekvenser for alle teologiske doktriner. Flett har præsenteret et vægtigt bidrag til vor forståelse af udgangspunktet for en sådan fundamental missional teologi. Flett kan således også meget vel blive en central skikkelse inden for den missionsteologiske forskning i årene fremover. Dette være sig blot et lille hint om denne vigtige bog.
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS GUD Jesu lignelse om den fortabte søn er måske den, flest kender, men samtidig den, færrest forstår. Timothy Keller introducerer her læseren til alle personerne i denne tidløse historie og viser, at den ikke kun handler om en bortløben søn, men også om en fordømmende ældre bror og – vigtigst af alt – en kærlig far. Du bliver inviteret ind i lignelsen om de to fortabte sønner. Udgivet ism. LogosMedia. EUGENE H. PETERSON LIV MED MENING POINTER FRA JEREMIAS LIV Med udgangspunkt i udvalgte passager fra Jeremias’ Bog tager Eugene Peterson os med på en rejse gennem Jeremias’ liv. Med indlevelse, skarpsindighed og sans for detaljen, viser han os, at profetens budskab ikke kun var beregnet for samtiden, men i høj grad er aktuelt for os i dag. Eugene H. Peterson var teologisk professor ved Regent College i Vancouver frem til sin pensionering i 2006. Udgivet ism. LogosMedia. 112 sider 129,95 kr. FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK 232 sider 199,95 kr. FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK
Page 1 and 2:
Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4:
oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 7 and 8:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10:
Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22:
Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24:
nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26:
når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28:
ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30:
folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32:
to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34:
gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36:
som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38:
av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 43 and 44: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72: er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 83 and 84: Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 89: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?