Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

6 hans Raun iversen synsvinkler og argumenter. Vi er jo i en situation, hvor der kan forventes ændringer inden for en kortere årrække. Dels varsler en samlet opposition nedsættelse af en religionskommission, eller i hvert fald en slags udredningsudvalg, når eller hvis vi får en anden regering efter næste valg. Dels er det hæderkronede kirkeretsselskab på vej med et samlet forslag til en kirkeforfatning. Og sidst men ikke mindst smuldrer den folkelige tilslutning til den nuværende stat-kirkeordning. Den dag folk forstår gammelagtigheden i den nuværende statkirkeordning, vil der komme et flertal for at få den moderniseret. Meget dækkende for den samlede tendens i udviklingen er følgende enkle, ikke revolutionære, men alligevel tydelige spørgeundersøgelse, som Kristeligt Dagblad har fremlagt (22. maj 2010): Grundloven giver folkekirken en særstatus i forhold til andre trossamfund. Skal folkekirkens fortsat have en særstatus? År 1999 2006 2010 Procentdel af ja-svar 70 60 59 Man kan tænke, at spørgsmålet er forkert stillet, da en fuld formel ændring af folkekirkens særstatus kræver en grundlovsændring. Men grundlovens paragraf 4 forbyder ikke, at staten forholder sig til og eventuelt “støtter” alle trossamfund på en ligelig måde. Det er imidlertid vigtigt, at undersøgelsen ikke siger, at danskerne er imod kristendommens placering i det danske samfund, selv om man i stigende grad synes, at folkekirkens “særstatus” er forkert. En undersøgelse i MetroXpres (den 22. marts 2010) viser, at det kun er tyve procent af befolkningen, der ønsker konfirmationsundervisningen ud af skoletiden, selv om det sikkert er flere kommunalpolitikere og skolefolk, der ønsker det. Til sammen Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 giver de to undersøgelser – med alle deres begrænsninger – et ganske godt billede af, hvor danskerne er henne i forhold til kirke, kristendom og religionspolitik. Den selv samme borgerlige regering, som gennem ti år har vænnet danskerne til allehånde privatiseringer og moderniseringer, har også dermed fået flere og flere til at tænke, at der dog er underligt, at folkekirken ene af alle skal have en helt særlig statslig status. II. trekantforholdet folk-stat-kirke Grundfejlen i den danske stat-kirke debat er, at man sammenblander og ofte direkte forveksler stat-kirke forholdet og folk-kirke forholdet. Det skyldes blandt andet vores historiske arv og situation, herunder det særlige forhold, at Danmark – modsat alle vore nabolande – aldrig har haft et radikalt brud i trekanten folk-stat-kirke. Især efter 1864 er det let at forfalde til at påstå, at staten og folket er ét, og det er folk og kirke også, og ergo skal stat og kirke også være ét. Den påstand har en særlig slagkraft, fordi Danmark – som det eneste land i Europa – gennem mere end 450 år ikke har haft dybtgående borgerkri ge, revolutioner, kultur kampe, okkupationer, kirkesplittende vækkelser, succesfulde frikir kedan nelser eller store indvandringer af mennesker af anden kon fession eller religion, som har udfordret kir ken til at udvikle en selvstændig identitet i forhold til staten og folket. Hertil kommer at kristendommen er gammeldanskernes traditionelle religion, hvis de ellers har nogen. Og da den aldrig er blevet voldsomt udfordret – hverken politisk eller religiøst – er kristendommen også den religion, de fleste gammeldanskere henviser til som deres aktuelle religion, når de konfronteres med et behov for at angive et tilhørsforhold til en religion, sådan som mange oplever det i mødet med nydanskere med anden religion end kristendommen. Tyrkertroen på statkirkeforholdets ufor-
Forholdet folk-stat-kirke i politisk og teologisk belysning I teologisk forstand kan en stat ikke være kristen. Den kan hverken være døbt eller blive Kristus-troende. Den kan ikke engang synge salmer. Kun mennesker – og til nød mennesker i grupper eller folkefællesskaber – kan blive kristne anderlighed tjener bestemte magtpolitiske interesser blandt aktører i spidsen for såvel staten som kirke, når stat, folk og kirke fortsat gøres til ét og det samme i dag. Det, at stat, folk og kirke altid har levet i forskellige former for samspil og dermed gensidigt har præget hinanden, betyder jo ikke, at man ikke kan og bør skelne klart mellem de tre størrelser. Perspektiverne i den danske debat sættes på mange måder stadigt af P. G. Lindhardts forældede bog om Stat og kirke. Her citeres statsminister Hans Hedtoft for følgende ganske ædruelige udtalelse fra 1954: “demokratisk set må det være forkert med en “statsreligion” […]. Egentlig burde de religiøse samfund kræve spørgsmålet løst: det ville uden tvivl give en stimulans for kirken, om den skulle stå på egne ben. Men springet ind i det uvisse virker vel afskrækkende. Og fra politisk side vil man ikke stille forslag, der kan rejse uønsket strid” (Lindhardt 1960/1967, 160-161). Bort set fra, at staten vel ikke har en religion i Danmark – men just “støtter” én, og bort set fra, at kirkens lyst til selvstændighed selvsagt er afhængig af, om den udvikles frem mod selvstændighed, er udtalelsen, som P. G. Lindhardt bemærker, ganske træffende. Men straks herefter tilføjer Lindhardt én af stat-kirkedebattens mange manipulatoriske skræmmeargumenter, hvor han forudsætter, at folkekirken ikke er i stand til at leve for de medlemskontingenter, der indkræves i form af kirkeskat: “Efter at inflationen har ned- brudt den kirkelige formue og gjort kirken afhængig af statens og kirkeskatteydernes nåde – hvilke er overmåde sundt for den – ville springet ikke være “ind i det uvisse”, men ud i den visse fattigdom – og det morer vel ingen” (Lindhardt 1960/1967, 161). I 1984 kom Holger Bernt Hansens disputats, der fik nogle skel til at falde fra i hvert fald mine øjne. Når talen er om en kolonial situation, bliver det klart, at stat og kirke altid indgår i trekantforhold med en tredje part, nemlig folket. Staten, alias kolonimagten i Uganda ville gerne arbejde hånd i hånd med missionskirken, alias missionærerne. Men efterhånden måtte missionærerne besinde sig: Var det deres opgave at stå på god fod med kolonimagten eller at tjene kirkens Herre ved at forene sig med det ugandesiske folk? I sidste instans måtte kirken klargøre sin stilling, for dens mission gjaldt naturligvis folket og ikke kolonimagten. I teologisk forstand kan en stat ikke være kristen. Den kan hverken være døbt eller blive Kristus-troende. Den kan ikke engang synge salmer. Kun mennesker – og til nød mennesker i grupper eller folkefællesskaber – kan blive kristne. Derfor er kirkens dagsorden til enhver tid være mennesker eller folket, som vi ofte siger på dansk. Derfor er det også urimeligt, at ønsker om ændringer i stat-kirke forholdet straks udlægges som et ønske om ændringer i folk-kirkeforholdet – for eksempel at lave en elitær bekendelseskirke – eller en magtfuld politiserende kirke. Der er kun én Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 7
Page 1 and 2: Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4: oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 7: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 11 and 12: Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 15 and 16: linje med andre af slagsen, for eks
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60:
Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62:
Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64:
ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66:
I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68:
var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69 and 70:
FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 71 and 72:
er frihed til forskellighed. Frihed
Page 73 and 74:
friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76:
dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78:
Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80:
dansk oases vision for kirkens enhe
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86:
denne bog interessant. Wright viser
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92:
TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?