Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

68 lars løkke Rasmussen så var der holdningsmæssigt en klar rød tråd gennem hele hans tænkning: Frihed! Grundtvig var præst. Han var også alt muligt andet – politiker, poet, pragmatiker – men hans udgangspunkt var teologien. Hans menneskesyn bygger på det enkelte menneskes møde med Gud. På at mennesket er unikt og skabt i Guds billede. Ud af dette religiøst rodfæstede menneskesyn vokser hans samfundssyn med det enkelte menneske i centrum. For Grundtvig er det enkelte menneske myndigt til selv at tage beslutninger. Og heraf følger logisk hans frihedsbegreb: Et myndigt menneske skal have frihed. Det er tanker, som Grundtvig former omkring 1825. På det tidspunkt i virkeligheden som et ensidigt frihedsbegreb. Friheden gælder i første omgang ikke Loke, men kun Thor. Grundtvig kunne på det tidspunkt ikke unde sine teologiske modstandere megen frihed, og de kunne heller ikke unde ham frihed. Grundtvig var i en længere periode underlagt censur. Alt, hvad han skrev, skulle godkendes af den københavnske politicensur. Det krænkede ham dybt. Men da Grundtvig var Grundtvig, ansporede modstanden og ydmygelsen bare hans frihedstrang yderligere. Han rejste til England i 1829-31, hvilket gav ham et bredere frihedssyn: Han oplevede, hvad økonomisk frihed kan betyde for samfundets udvikling. Grundtvig var en begejstret fortaler for den økonomiske liberalisme, som gik sin sejrsgang på det tidspunkt. Han mente, at “Kræfternes frie udvikling er den store hemmelighed, der skaber blomstrende riger.” Her var han stærkt inspireret af den virkelyst og industri, han oplevede i England. Og det afgørende var, at den engelske virksomhed udfoldede sig i frihed. “Den fri og levende virksomhed” som han skrev. Grundtvig var også imponeret over den høje grad af tillid, han mødte i det engelske samfund. Og tillid er jo en forudsætning for Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 frihed. Det er en af det danske samfunds absolut største styrker. En styrke, som udfordres i disse år, hvor vi har kultursammenstød. Hvor vi skal håndtere mennesker, der ønsker at bo i vores samfund, og som er rundet af et andet værdisæt end vores. En af vores vigtigste styrker er lige præcis den grundfæstede tillid, som vi danskere har til hinanden. Den tillid, der betyder, at vi kan gå trygt på gaden. At vi har lyst til at gøre en indsats i lokalsamfundet. At vi føler, at vi skylder hinanden noget. Kort sagt: Den tillid, der er grundlaget for et frit, åbent og liberalt samfund. Det er den tillid, der kitter os sammen som folk. I sidste instans mente Grundtvig, var det kun produktion og velstand i samfundet, der kunne hjælpe de svageste. Det var de erfaringer, han tog med sig fra England. Jeg er fuldblodstilhænger af et moderne velfærdssamfund. Jeg er født ind i velfærdssamfundet. Det stod ikke skrevet over min vugge i Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle, at jeg skulle blive familiens første student og akademiker endsige statsminister. Jeg har været så privilegeret at være født ind i dette mulighedernes samfund. Og jeg kan ikke være mere enig med Grundtvig. Hvis frihed og ansvar er fundamentet, så er velstanden de sten, som vores fællesskab og samfund skal bygges med. Det havde Grundtvig et skarpt øje for. Uden velstand, ingen varig velfærd. Det kan lyde som en banal konstatering. Men der er partier i Danmark, der mener, at vi kan blive rigere af at øge skatterne og lade den frie verdens største offentlige sektor vokse sig endnu større på bekostning af de private virksomheder. Den går ikke. Jeg føler, at jeg har Grundtvig med mig, når jeg postulerer det. Under indtryk fra sine rejser nåede Grundtvig i 1830’erne frem til sit blivende frihedsbegreb: Det gensidige frihedssyn. “Frihed for Loke så vel som for Thor”. Grundtvigs frihedsbegreb
er frihed til forskellighed. Friheden gælder også dem, vi er uenige med. Grundtvigs udgangspunkt er det ultimative frisind. “Kun den er fri, som lader næsten være fri med sig”, som han siger det i sine Mands-Minde foredrag. Grundtvigs tanker om uddannelse fødes ud af samfundsudviklingen og næres af hans eget klarere frihedsbegreb. Grundtvig besøgte også Frankrig og oplevede junirevolutionen i Paris i 1830 på afstand. Han så juni-revolutionen som et udtryk for en uoplyst pøbel, der reagerede på tvang. Det bekræftede ham i, at folket skulle rustes gennem oplysning. Og Grundtvigs redskab til målet om at sikre åndelig frihed blev jo som bekendt højskolerne. Målet med skolen for livet er ifølge Grundtvig “en Høi-Skole for vor borgerlige Ungdom, hvorved den Dannelse og Oplysning, vi må ønske både hos Stats-Raadet og Dets Vælgere, omhyggeligt fremmes.” Gensidig frihed. Behov for folkeoplysning. Det er den Grundtvig, vi kender i dag. Det er også den Grundtvig, jeg selv er inspireret af. * * * Grundtvig kæmpede for åndelig frihed, dvs. tros-, ytrings- og samvittighedsfrihed. Eller som Grundtvig sagde det, når han var i det romantiske hjørne: “Hjertefrihed”. Ytringsfriheden er en grundlæggende dimension for Grundtvig, men hans anliggende er større. Det er også åndens og tankens frihed. Det er borgernes ret til at ytre sig om offentlige anliggender og til at kritisere magten. Det er ikke en frihed til at håne og genere alt og alle. Ytringsfriheden er vigtig. Det var det dengang. Og det er uhyggeligt blevet bekræftet i moderne tider. Ytringsfriheden er vigtig. Det mærkede Grundtvig på egen krop i den lange periode, han var underlagt censur. Men frihed er mere end det. Frihed er “hjertefrihed”. Hvad ville Frihed og fællesskab – arven efter Grundtvig Grundtvig have ment om hele dagens debat om tro og religion i det offentlige rum? Om hvor meget må tro og religion fylde i et moderne samfund? Det er en debat, der kører ind imellem. Senest var det Helle Thorning Schmidt, der greb den og udtalte, at religion skal ud af det offentlige rum. Stop engang må jeg sige. Hvad med “hjertets frihed”? Debatten kan have en undertone af, at tro og religion er noget gammeldags. Noget, der står i modsætning til demokrati og oplysning. Stop engang må jeg sige igen. Grundtvig er jo modbeviset på den tese. Grundtvig er oplysning ud fra et religiøst ståsted. En samfundsbevægelse, som demokrati og grundlov voksede ud af. Jeg tror, at Grundtvig også i dag klart ville være imod, at man skulle skjule sin tro. Troen skal ikke skjules under en skæppe, men tages frem og sættes på en stage. Så ved jeg godt, at det på snævre områder giver god mening at rense det offentlige rum for religiøse symboler. De steder, hvor vi skal sikre, at vi er på neutralitetens grund. Det er baggrunden for regeringens forbud mod, at dommere bruger religiøse eller for den sags skyld politiske symboler. Men det er et særligt område. Det er neutralitetens område. Hele december har vi i det offentlige rum oplevet, hvordan det har vrimlet med julestjerner og andre religiøse symboler! Det giver for mig at se ingen mening at opfordre til, at det religiøse holdes inden for hjemmets fire vægge. Det ville med Grundtvigs ord være at blande sig i “hjertets frihed”. Grundtvig var en stærk fortaler for religionsfrihed, hvor mange i hans samtid var bange for religionsfriheden - ville man nu se katolske processioner i gaderne? I dag lever vi i en anden tid, hvor de færreste, heldigvis, sætter spørgsmålstegn ved religionsfrihed. Men vi lever også i en tid, hvor vi udfordres, når andre religioner end den evangelisk-lutherske kirke vokser sig store i Danmark. Vi udfordres af islam. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 02 / 11 69
Page 1 and 2:
Dansk tidsskrift for teologi og kir
Page 3 and 4:
oG polItIk IntroduktIon Er kirken p
Page 5 and 6:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 7 and 8:
Fra en til to byer: kristen genfore
Page 9 and 10:
Forholdet folk-stat-kirke i politis
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
linje med andre af slagsen, for eks
Page 17 and 18:
Page 19 and 20: 360-graders teologi i en smedje tor
Page 21 and 22: Luther afviser således Romerkirken
Page 23 and 24: nemlig på den ene side Romerkirken
Page 25 and 26: når Paulus taler om, at de kristne
Page 27 and 28: ter Luthers opfattelse med god samv
Page 29 and 30: folkningen er muslimer. 1 Ellers er
Page 31 and 32: to-regimentslæren i dagens norge M
Page 33 and 34: gere å hevde at en her bygger på
Page 35 and 36: som gjerne går under navnet ekkles
Page 37 and 38: av hva den enkelte ‘føler’ er
Page 39 and 40: FrA en tIl to byer Kristen genfores
Page 41 and 42: Svaret synes at ligge i den måde,
Page 43 and 44: Fra en til to byer: kristen genfore
Page 45 and 46: modstridende ansigter, som Alasdair
Page 49 and 50: endnu ikke er fuldbyrdet, er ikke,
Page 53 and 54: Ariadne auf Naxos metaforen udspill
Page 57 and 58: missional teologisk uddannelse: det
Page 59 and 60: Grundtvig, kristendom og politik At
Page 61 and 62: Grundtvig, kristendom og politik Gr
Page 63 and 64: ske og de jordiske ting, og heraf k
Page 65 and 66: I det følgende citeres nogle af di
Page 67 and 68: var Danmark i det 19. århundrede m
Page 69: FrIHed oG FællesskAb - ArVen eFter
Page 73 and 74: friheden derimod: Ytringsfrihed ska
Page 75 and 76: dagsorden for de vestlige samfund.
Page 77 and 78: Men det kan lade sig gøre, hvis l
Page 79 and 80: dansk oases vision for kirkens enhe
Page 83 and 84: Desmond Tutus udgangspunkt er det d
Page 85 and 86: denne bog interessant. Wright viser
Page 89 and 90: Anmeldt af Jeppe bach nikolajsen da
Page 91 and 92: TIMOTHY KELLER DE FORTABTE SØNNERS
show all

Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?