November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

98
men alle deltager regelmæssigt i deres
møder og kæmper privat med livets
udfordringer.
Dét er de mange medlemmer, som
jeg ser, beundrer og er taknemlig for.
De stræber ikke efter stillinger, ære
eller berømmelse, men hver især gør
sig fortjent til en plads i vor Faders
rige ved at udføre deres daglige opgaver.
I ydmyghed og retfærdighed gør
de ufortrødent det, som ingen lægger
mærke til, og som ikke tiltrækker sig
nogen opmærksomhed, men som er
vigtigt. De har også deres udfordringer,
men i deres bitre kampe
finder de også den trøst, som så ofte
er modgangens tavse ledsager. Sådan
former livet sig for hundredvis af
medlemmer i tusindvis af menigheder
over hele verden. De udgør Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige.
Ja, Kirkens styrke ligger i de millioner
af ydmyge medlemmer, som hver
dag bestræber sig på at gøre Frelserens
vilje – dag efter dag ét skridt ad
gangen. Disse ydmyge medlemmer
kommer fra alle nationaliteter, alle
sociale lag og alle økonomiske forhold.
Det er de mest veluddannede såvel
som de mest ydmyge, som bor i
de mindste landsbyer i verdens fjerneste
afkroge. I hver enkelt medlems
bankende hjerte findes et levende vidnesbyrd
om Jesus Kristus og et ønske
om at tjene Herren.
Når jeg tænker på disse trofaste
medlemmer, lægger jeg mærke til to
egenskaber, som de alle synes at have
til fælles. For det første fører deres
ydmyghed – uanset social eller økonomisk
stilling eller status – til underkastelse
af Herrens vilje. Og for det
andet er de – på trods af livets vanskeligheder
og prøvelser – i stand til at
være taknemlige for Guds velsignelser
og livets glæder. Ydmyghed og
taknemlighed er i sandhed de to
egenskaber, som kendetegner lykken.
Der fortælles en historie om
engang, hvor profeten Joseph Smith
og Brigham Young havde et sammenstød.
I overværelse af en stor gruppe
brødre gav profeten broder Brigham
en alvorlig irettesættelse for et eller
andet, han havde forsømt. Alle var
sandsynligvis noget lamslåede og
afventede Brighams reaktion.
Brigham, som senere blev kendt som
Herrens Løve, var jo på ingen måde
nogen bly viol. Brigham rejste sig
langsomt og med ord, som afspejlede
hans sande karakter og hans ydmyghed
bøjede han hovedet og sagde:
»Joseph, hvad ønsker du, at jeg skal
gøre?« Efter sigende løb Joseph
grådkvalt ned fra forhøjningen, tog
Brigham i sin favn og sagde: »Du
har bestået, broder Brigham! Du
har bestået« (se Truman G. Madsen,
»Hugh B. Brown – Youthful Veteran«,
New Era, april 1976, s. 16).
Mange af os bor eller arbejder i
omgivelser, hvor man ofte misforstår
ydmyghed og betragter det som en
svaghed. Der er ikke mange virksomheder
eller institutioner, som medtager
ydmyghed som en kvalifikation
eller som en af de egenskaber, de
ønsker at ledelsen skal besidde. Men
når vi lærer, hvordan Gud virker, bliver
det indlysende, hvor stor kraft en
ydmyg og underdanig ånd besidder.
I Guds rige begynder storhed med
ydmyghed og lydighed. Disse to
dyder er de første forudsætninger for,
at Gud åbner døre for sine velsignelser
og præstedømmets magt. Det
har ingen betydning, hvem vi er, eller
hvor gode vore anbefalinger ser ud.
Ydmyghed og lydighed over for
Herren er sammen med et taknemligt
hjerte vores styrke og vores håb.
Da Herren kundgjorde, hvad der
kræves for at blive medlem af hans
kirke, sagde han: »Alle, der ydmyger
sig for Gud og ... kommer med et sønderknust
hjerte og en angergiven ånd
... [det er dem, som] skal optages i
kirken ved dåb« (L&P 20:37).
Og således ser vi blandt Kirkens
medlemmer mænd og kvinder alle
med forskellige baggrunde, som
ydmygt underordner sig Guds råd. Vi
ser en fremtrædende virksomhedsleder,
som underdanigt og ydmygt bliver
undervist af en ydmyg og til tider
sågar beklemt hjemmelærer. Vi ser de
højtuddannede ydmygt tage imod råd
fra deres biskopper, som nogle gange
ikke har fået megen formel uddannelse.
Vi ser tidligere biskopper og
stavspræsidenter, som taknemligt og
ydmygt tager imod et kald til at undervise
i Primary, hjælpe til i børnehaven