November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

16
Lad vores
røst blive hørt
ÆLDSTE M. RUSSELL BALLARD
De Tolv Apostles Kvorum
Lad os sige vores mening og opmuntre medierne til at være
mere opløftende, inspirerende og acceptable.
Efteråret er der, hvor tv-serier
begynder igen, og tv-selskaberne
viser deres nye serier.
En ven fortalte mig, at der begyndte
37 nye TV-serier i USA her i efteråret.
Da han læste anmeldelserne,
fandt han, at der var meget få, hvis
overhovedet nogen, som han ville
ønske, at hans børn så. De fleste TVserier,
film og reality TV indeholder
umoral, vold og en diskret latterliggørelse
af traditionelle værdier og
traditionelle familier. Hvert år virker
det som om, de nye serier bliver
værre og skubber grænsen for, hvad
fjernsynsseerne vil acceptere. Det,
der kommer fra Hollywood, fra
internettet og i meget af nutidens
musik skaber et net af forfald, der
kan tage vores børn til fange og
skade os alle.
Kirkeledere har til ansvar at tale
om moral og at vejlede individer
og familier. Familien er samfundets
grundlæggende enhed, det er evighedens
grundlæggende enhed. Og når
kræfter truer familien, må Kirkens
ledere derfor reagere.
Familien er centrum i vor
Himmelske Faders plan, fordi vi alle
er del af hans familie, og fordi det
jordiske liv er vores mulighed for at
skabe vores egen familie og påtage
os rollen som forælder. Det er i vores
familier, at vi lærer ubetinget kærlighed,
som er det tætteste, vi kan
komme på at efterligne Guds kærlighed.
Der er i familierne, at værdier bliver
belært, og karakteren bliver
opbygget. Far og mor er kaldelser,
som vi aldrig bliver afløst fra, og der er
ingen ledelse, der er vigtigere end det
ansvar, vi har for Guds åndebørn, som
kommer ind i vores familier.
Når man ser familier, og de farer
familier står over for i vor tid, i denne
sammenhæng, er det ikke overraskende,
at Det Første Præsidentskab og
De Tolv Apostles Kvorum bruger magtfulde
ord i familieproklamationen: »Vi
advarer om, at personer ... som ikke
opfylder ansvarene i familien, en dag
skal stå til ansvar over for Gud. Vi
advarer endvidere om, at familiens
opløsning vil påføre enkeltpersoner,
lokalsamfund og nationer de ulykker,
som er forudsagt af fordums og nutidige
profeter.« 1 En sådan profet var
Malakias, der formanede forældre at
vende deres hjerte til deres børn og
børnenes til deres forældre, så landet
ikke skal slås med forbandelse (se
Mal 3:24).
Til disse advarsler, der er så gamle
som Det Gamle Testamente og så
nuværende som familieproklamationen,
tilføjer jeg min egen advarselsrøst,
især angående nutidens medier og den
magtfulde, negative påvirkning, de kan
have på familier og på familielivet.
På grund af dens utrolige størrelse
udtrykker medierne i vor tid umådelige
mange holdninger, der står i
skarp kontrast til hinanden. Som
modsætning til den meget skadelige
og eftergivende side tilbyder medierne
meget, der er positivt og godt.
Fjernsynet tilbyder kanaler med historie,
videnskab og uddannelse. Man
kan stadig finde film og komedier og
dramaer, der underholder og opløfter
og som tydeligt afspejler konsekvenserne
ved ret og forkert. Internettet
kan være et vidunderligt værktøj til at
finde information og til at kommunike,
og der er en utømmelig forsyning
af god musik i verden. Derfor er
vores største udfordring at træffe
kloge valg om, hvad vi lytter til, og
hvad vi ser på.
Som profeten Lehi sagde, så er vi,
på grund af Kristus og hans forsoning,
»fri for evigt, til at handle for sig selv
og ikke lade sig påvirke af noget ...
[fri] til at vælge frihed og evigt liv ...
eller fangenskab og død« (2 Nephi
2:26-27).
De valg, som vi træffer med hensyn
til medierne, kan være symbolske for
de valg, som vi træffer i vores tilværelse.
Hvis vi vælger de smarte, de pirrende,
de tarvelige tv-programmer