November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Fænomenet,
der er dig
PRÆSIDENT JAMES E. FAUST
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Begynd at åbne op for viden om, hvem I virkelig er ved
at lære mere om jeres forfædre.
Mine kære brødre i Guds præstedømme
over hele verden,
vi sender til jer alle vores kærlighed
og hilsener, uanset hvor I er.
Forestil jer sammen med mig en
lille seksårig forældreløs pige, der rejser
tværs over USA’s prærie. Hun hedder
Elsie Ann. Hendes mor døde, da
hun var to år. Hendes far giftede sig
igen, og en tid havde hun en stedmor.
Så døde hendes far i Winter Quarters,
da hun var fem år. Hendes stedmor
giftede sig igen, flyttede væk og efterlod
den lille forældreløse hos Peter og
Selina Robison, som var i familie med
hendes stedmor. Elsie Ann forlod
Winter Quarters sammen med familien
Robison i juli 1849 for at rejse
vestpå. Når hun så Selina tage sig af
sin 10 måneder gamle datter, savnede
hun uden tvivl sin egen mors kærlighed.
Nogle gange spurgte hun tilmed:
»Hvor er min mor?«
Mit hjerte bløder for denne lille
pige, når jeg tænker på, hvordan
hun havde en usikker fremtid uden
nære slægtninge til at trøste og
hjælpe hende. Elsie Ann var min
oldemor, og først for nylig fandt vi
ud af, hvem hendes rigtige mor var.
I årevis troede vi, at Elsie Ann var
Jane Robisons datter. Omhyggelige
undersøgelser afslørede hendes
rigtige slægtskabsforhold, og efter
alle disse år er Elsie Ann nu blevet
beseglet til sin far John Akerley og
sin mor Mary Moore.
Mine bedsteforældre har haft stor
indflydelse på mit liv. Selv om de har
været døde i mange år, kan jeg stadig
føle deres kærlige støtte. Min farfar
James Akerley Faust døde, før jeg blev
født. Jeg kendte ham kun gennem
historier, som min bedstemor og
mine forældre fortalte om ham. Men
jeg føler et stærkt slægtskab med
ham, for jeg er til dels, hvad han var.
Blandt meget andet var han cowboy,
gårdejer og postmester i en lille by
i det centrale Utah. Engang rejste
bedstefar om vinteren til Idaho, hvor
han mødte en bekendt, som det gik
skidt for. Det var koldt, og bedstefars
ven havde ingen frakke. Bedstefar tog
sin frakke af og gav den til ham.
I aften opfordrer jeg jer unge
mænd til at begynde at åbne op for
viden om, hvem I virkelig er, ved at
lære mere om jeres forfædre. Alex
Haley, forfatteren til bogen Rødder,
sagde: »I os alle er der en sult, helt
ind til marven, efter at kende vores
afstamning – at vide, hvem vi er,
og hvor vi er kommet fra. Uden
denne berigende viden er der en
hul længsel. Uanset, hvad vi præsterer
i livet, er der stadig et, vakuum,
et tomrum og den mest forstyrrende
ensomhed.« 1 Vi kan få spændende
oplevelser, når vi lærer om vores
spændende og dynamiske forfædre.
De var rigtige mennesker af kød og
blod med problemer, håb og
drømme, ligesom vi har i dag.
På mange måder er vi alle summen
af det, vore forfædre var. De dyder, de
havde, kan være vore, deres styrke
vores styrke og på en måde kan deres
udfordringer være vore udfordringer.
Nogle af deres kendetegn kan være
vore kendetegn. For nogen tid siden
bemærkede jeg, at en af mine oldesønner,
en tumling, syntes at gå på en
interessant måde. Min hustru sagde:
»Han går ligesom dig!« Nu spekulerer
jeg på, hvem jeg har arvet denne
egenskab fra.
Det er sjovt at lære at kende vore
forfædre, som døde for længe siden.
Vi har alle en fascinerende slægtshistorie.
At finde jeres forfædre kan være
et af dem mest interessante puslespil,
som I unge mænd kan arbejde på.
Vi må alle begynde denne opgave
et sted, og det kan gøres af unge eller
gamle. Denne sommer arbejdede 170
børn i Lartebiokorshie Stav i Accra i
Ghana på deres fire-generationers
stamtræ i en to timers periode, og
flere end 74 færdiggjorde og viste
deres stamtræ frem.
Som præsident Boyd K. Packer har
LIAHONA NOVEMBER 2003 53