November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

MØDET SØNDAG FORMIDDAG
5. oktober 2003
Brobyggeren
PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Jesus Kristus ... har bygget broer, som vi må over, hvis vi
skal nå vor himmelske Faders hjem.
For mange år siden læste jeg
en bog med titlen The Way to
the Western Sea, af David S.
Lavender. Den giver en fascinerende
beretning om Meriwether Lewis og
William Clarks episke rejse, da de
ledte deres berømte ekspedition
tværs over det nordamerikanske
kontinent for at finde en landrute
til Stillehavet.
Deres tur var et mareridt med
udmattende arbejde, dybe kløfter, som
skulle krydses og store strækninger,
der skulle rejses til fods, mens de bar
deres både, der var fyldt med udstyr,
for at finde den næste flod, som de
kunne rejse ad.
Da jeg læste om deres oplevelser,
tænkte jeg ofte: Hvis der bare havde
været moderne broer, der kunne
strække sig over kløfterne med de
frådende vande. Mine tanker blev
fyldt af storslåede broer fra vor tid,
som med lethed kunne udfylde
denne opgave: Den smukke Golden
Gate Bridge i San Francisco, den
robuste havnebro i Sydney i
Australien og andre i mange lande.
I virkeligheden er vi alle rejsende –
udforskere af jordelivet. Vi har ikke
gavn af tidligere personlig erfaring. Vi
skal gå over stejle afgrunde og urolige
vande i vores egen rejse her på jorden.
Måske var det en sådan melankolsk
tanke, der inspirerede digteren Will
Allen Dromgoole i hans klassiske digt
med titlen »Brobyggeren«.
En gammel mand gik ad den
ensomme vej.
Han kom om aftenen, kold og bleg,
til en afgrund, bred og dyb og vid,
hvor den dystre flod løb kold og
strid.
Den gamle mand krydsed’ ved
tusmørkets komme
Den dystre strøm ej trued’ den
fromme
Men da han kom til den anden side
han bygged’ en bro over kløften den
vide.
»Gamle mand«, var der en pilgrim,
som sagde,
»at bygge en bro er ej værd at mage,
Din rejse er slut, når dagen er
omme,
Du denne vej ej mere skal komme.
Du har rejst over kløfter så dybe og
vide -
hvorfor bygge bro ved aftenstide?«
Brobyggeren løfted’ sit hoved så
gråt,
»Gode ven, på den svære sti, jeg har
trådt
der følger en dag herefter mig,
en yngre, hvis sti går den samme
vej.
Denne kløft, der for mig var let som
få,
vil for denne yngling som fælde stå.
Også han må krydse ved aftenstid,
Gode ven, for ham har jeg bygget
med flid.« 1
Digtets budskab tilskyndede mig til
at tænke og trøstede min sjæl, for vor
Herre og Frelser, Jesus Kristus var den
højeste arkitekt og brobygger for jer,
for mig, for hele menneskeheden.
Han har bygget broer, som vi må over,
hvis vi skal nå vor himmelske Faders
hjem.
Frelserens mission var forudsagt.
Matthæus optegnede: »Hun skal føde
en søn, og du skal give ham navnet
Jesus; for han skal frelse sit folk fra
deres synder.« 2
Herefter fulgte miraklet i forbindelse
med hans fødsel og indsamlingen
af hyrderne, som kom med
hast til stalden, til denne moder, til
dette barn. Selv de vise mænd, som
rejste fra Østen, fulgte denne stjerne
og overdrog deres kostbare gaver til
det lille barn.
Skrifterne optegner, at Jesus
»voksede op, blev stærk og fyldt med
visdom, og Guds nåde var over ham« 3 ,
og at han »færdedes overalt og gjorde
vel«. 4
Hvilke personlige broer byggede
han og krydsede han her i jordelivet,
som viste os den vej, vi skulle følge?
Han vidste, at jordelivet ville være
fyldt med farer og vanskeligheder.
LIAHONA NOVEMBER 2003 67