November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

68
Præsident Hinckley (i midten) og præsident Monson (til højre) hilser på medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum: (Fra venstre)
ældste Henry B. Eyring, ældste Jeffrey R. Holland, ældste Robert D. Hales og ældste Richard G. Scott.
Han erklærede: »Kom til mig, alle I,
som slider jer trætte og bærer tunge
byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit
åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig
og ydmyg af hjertet: så skal I
finde hvile for jeres sjæle. For mit åg
er godt, og min byrde er let.« 5
Jesus sørgede for Lydighedens
bro. Han var et ufejlbarligt eksempel
på personlig lydighed, da han holdt
sin Faders befalinger.
Da han af Ånden blev ført ind i
ørkenen for at blive fristet af Satan,
var han svækket af fasten. Satan var
på højden af sit bedrag i de tilbud han
kom med. Hans første tilbud var at tilfredsstille
Frelserens fysiske behov,
deriblandt hans sult. Til dette svarede
Frelseren: »Der står skrevet:
›Mennesket skal ikke leve af brød
alene, men af hvert ord, der udgår af
Guds mund.‹« 6
Dernæst tilbød Satan magt.
Frelseren svarede: »Der står også skrevet:
›Du må ikke udæske Herren din
Gud.‹« 7
Til sidst blev Frelseren tilbudt rigdom
og jordisk herlighed. Hans svar
var: »Vig bort, Satan! For der står skrevet:
›Du skal tilbede Herren din Gud
og tjene ham alene.‹« 8
Apostlen Paulus var inspireret af
Herren til at erklære for denne tid,
såvel som for sin egen: »De fristelser,
der har mødt jer, er kun menneskelige.
Og Gud er trofast; han vil ikke tillade,
at I fristes over evne, men vil
sammen med fristelsen også skabe
udvej, så I ikke bukker under.« 9
For at vi ikke skal gå udenom det,
nævner jeg en kommentar fra ABC
Nightlines Ted Koppel: »Det, som
Moses havde med ned fra Sinajbjerget,
var ikke de ti forslag, men de ti bud!« 10
Lidt underfundig humor findes i
en beretning om en samtale mellem
Mark Twain og en ven. Den rige ven
sagde til Twain: »Før jeg dør, vil jeg
foretage en pilgrimsrejse til Det
Hellige Land. Jeg vil klatre op på toppen
af Sinajbjerget og læse de ti bud
højt.«
Twain svarede: »Hvorfor bliver du
ikke hjemme og holder dem!«
Den anden bro, som Mesteren har
bedt os om at krydse er Tjenestens
Bro. Vi ser hen til Frelseren som
vores eksempel på tjeneste. Selv om
han kom til jorden som Guds Søn,
tjente han ydmygt sine omgivelser.
Han kom fra Himlen for at leve på jorden
som et jordisk menneske og for
at oprette Guds rige. Hans herlige
evangelium ændrede verdens tankegang.
Han velsignede de syge, fik de
lamme til at gå, de blinde til at se og
de døve til at høre. Han vakte endda
de døde til live igen.
I Matthæusevangeliets 25. kapitel
fortæller Frelseren os dette vedrørende
de trofaste, som vil være ved
hans højre hånd ved hans sejrrige
tilbagekomst:
»Da skal kongen sige til dem ...
Kom, I som er min faders velsignede,
og tag det rige i arv, som er bestemt
for jer, siden verden blev grundlagt.
For jeg var sulten, og I gav mig
noget at spise, jeg var tørstig, og I gav
mig noget at drikke, jeg var fremmed,
og I tog imod mig,
jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg
var syg, og I tog jer af mig, jeg var i
fængsel, og I besøgte mig.
Da skal de retfærdige sige: Herre,
hvornår så vi dig sulten og gav dig
noget at spise, eller tørstig og gav dig
noget at drikke?
Hvornår så vi dig som en fremmed
og tog imod dig eller så dig nøgen og
gav dig tøj?
Hvornår så vi dig syg eller i fængsel
og besøgte dig?