November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

18
ægteskabspagt og familieforpligtelser
og ofte sætter deres job på spil. Mange
bryder loven. Andre udvikler en tolerance
over for deres egen perverse
adfærd og satser endnu mere for at
tilfredsstille deres egen umoralske
afhængighed. Når afhængige mister alt
af virkelig og evig værdi, smuldrer ægteskaber
bort, og forhold svigter.
En socialforsker har udtalt:
»Fjernsynet ... har erstattet familien,
skolen og kirken – i den rækkefølge –
som det primære [instrument] til
interaktion og videregivelse af værdier
... Grådighed, udsvævelser, vold, ubegrænset
tilfredsstillelse, fravær af
moralsk tilbageholdenhed ... er det
vores børn dagligt udsættes for i en
glamourøs indpakning.« 3
Vi skal være bekymrede over de
voldelige og seksuelt ladede tekster,
der er i meget af nutidens musik og
den relativt ny »kunstform«, som
musikvideoer kaldes. Ifølge forskning
i industrien er 40 procent af dem,
der ser musikvideoer, under 18. En
rapport fremfører, at omtrent tre fjerdedele
af alle musikvideoer, som fortæller
en historie, bruger seksuelle
billeder, og i omtrent halvdelen er der
vold. 5 Og modens tendenser, som bliver
vist i disse billeder, er så langt fra
at være »dydigt, elskeligt, hvad der
har godt lov eller er prisværdigt«, som
noget kan være. Vor tid er vitterligt en
tid, hvor mennesket »kalder det onde
godt og det gode ondt« (Es 5:20).
Lad mig gentage, at familien er
hovedmålet for den ondes angreb, og
skal derfor være hovedmålet for vores
beskyttelse og forsvar. Som jeg har sagt
før, når man forsøger at tænke over det
fra et djævelsk-taktisk synspunkt, giver
det for Satan mening at bekæmpe
familien. Når han ønsker at skabe kaos
i Herrens værk, forgifter han ikke hele
verdens forsyning af jordnøddesmør,
for derved at bringe hele Kirkens missionering
i knæ. Han sender ikke en
plage med halsbetændelse til at ramme
Mormontabernakelkoret. Han lovgiver
ikke mod grøn frugtgele og sammenkogte
retter. Når det onde ønsker at
skade og forstyrre essensen af Guds
værk, så angriber det familien. Det gør
det ved at forsøge at lade hånt om
kyskhedsloven, at forvirre kønsroller,
at gøre os følelsesløse over for vold, at
gøre det normalt at bruge et groft og
blasfemisk sprog og at få umoralsk og
afvigende adfærd til at virke som
hovedreglen snarere end undtagelsen.
Vi skal huske Edmund Burkes
udtalelse: »Det eneste, der er nødvendigt
for, at de onde kan sejre, er, at de
gode ingenting gør.« 6 Vi skal sammen
med andre bekymrede borgere i hele
verden lade vores røst blive hørt i
modsætning til de nuværende tendenser.
Vi er nødt til at fortælle folkene
bag de stødende medier, at vi
har fået nok. Vi er nødt til at støtte
programmer og produkter, der er
positive og opløftende. Vi kan slutte
os sammen med naboer og venner,
der deler vores bekymring, og sende
et klart budskab til dem, der er
ansvarlige. Deres adresser kan findes
på deres internetsider og hos de
lokale filialer. Breve og e-mail har en
større påvirkning end de fleste mennesker
er klar over, især dem, der er
ligesom denne, som en søster fra
Hjælpeforeningen sendte, hvori der
stod: »Jeg repræsenterer en gruppe
på over hundrede kvinder, der mødes
hver uge og ofte taler om den skadelige
påvirkning, som jeres program
har på vores børn.«
Selvfølgelig er den enkleste måde
at protestere mod medier, der har en
skadelig påvirkning, blot at undlade
at se det, at læse det eller at spille det.
Vi bør lære vores familiemedlemmer
at følge Det Første Præsidentskabs
råd til de unge. Deres råd angående
underholdning og medier er meget
tydelig, som det ses i brochuren »Til
styrke for de unge«:
»Overvær, se eller deltag ikke på
nogen måde i underholdning, der er
vulgær, umoralsk, voldelig eller pornografisk.
Deltag ikke i underholdning,
der på nogen måde præsenterer
umoralitet eller voldelig adfærd som
acceptabel ...
Hav mod til at forlade en film eller
et videoparty, slukke for en computer
eller et fjernsyn, skifte radiokanal eller
lægge et blad fra dig, hvis det, der
vises, ikke lever op til vor himmelske
Faders standarder. Gør det, også selv
om andre ikke gør det.« 7
Brødre og søstre, lad jer ikke blive
misbrugt. Lad jer ikke blive manipuleret.
Støt ikke de programmer, der
krænker traditionelle familieværdier.
Vi er måske en lille røst til at begynde
med, men lad os desuagtet sige vores
mening og opmuntre medierne til at
være mere opløftende, inspirerende
og acceptable.
Ud over at lade vores røst blive
hørt, lad mig slutte med syv ting, som
hver forældre kan gøre, for at minimere
den negative påvirkning, som
medier kan have på vores familie.
1. Vi skal holde familieråd og
beslutte, hvordan vores mediestandarder
skal være.