November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

More documents

Recommendations

Info

50 Præstedømme, nøgler og magten til at velsigne ÆLDSTE MERRILL J. BATEMAN De Halvfjerds’ Præsidium Det forventes, at værdige bærere af det Melkisedekske Præstedømme vil bruge den magt, der er overdraget dem til at velsigne andre begyndende med deres egen familie. Et af de bemærkelsesværdige beviser på genoprettelsen er Joseph Smiths og Oliver Cowderys vidnesbyrd angående den måde, hvorpå præstedømmet og dets vejledende kræfter blev genoprettet på jorden. I hvert tilfælde blev præstedømmet og præstedømmets nøgler genoprettet af et guddommeligt sendebud, der havde båret dem i tidligere tider. Johannes Døber bragte Det Aronske Præstedømme tilbage med nøglerne til omvendelse og dåb. 1 Peter, Jakob og Johannes genoprettede ikke blot Det Melkisedekske Præstedømme, men også »nøglerne til [hans] rige«. 2 Moses og profeten Elias vendte tilbage med nøglerne til »indsamling« og »besegling«. 3 De begivenheder, der beskriver præstedømmets tilbagevenden, er bemærkelsesværdige på den måde, at de er i overensstemmelse med det bibelske mønster angående præstedømmmets genoprettelse i tidligere uddelinger. Tænk for eksempel på genoprettelsen og overførslen af præstedømmets magt på Frelserens tid. Nær enden af Jesu tjenestegerning lovede han Peter »nøglerne til Himmeriget« 4 , da han vidste, at Jesus snart skulle forlade dem, og at apostlene havde brug for præstedømmet, hvis de skulle lede værket efter hans himmelfart. For at de kunne modtage nøglerne, skriver Mattæus, at Jesus tog »Peter og Jakob og ... Johannes ... op på et højt bjerg, hvor ... han blev forvandlet for øjnene af dem ... Og se, Moses og Elias kom til syne for dem« 5 Kort efter denne begivenhed erklærede Frelseren, at apostlene nu havde nøglerne til at lede tjenestegerningen. 6 Profeten Joseph Smith sagde, at »Frelseren, Moses og Elias gav nøglerne til Peter, Jakob og Johannes på bjerget, da de blev forklaret for ham.« 7 Mønsteret i præstedømmets genoprettelse, som det bliver beskrevet af Mattæus, er det samme mønster, der bliver fulgt i vores uddeling. Apostle og profeter udset af Herren til at bære nøglerne i tidligere uddelinger gav dem tilbage til jorden, da denne uddeling begyndte. I modsætning dertil troede præsterne i Palmyra-område i det 19. århundrede, der ikke havde forstået det store frafald, der havde fundet sted, på at få præstedømmet på en helt anderledes måde. De troede på, at magten til at prædike kom gennem en indre kaldelse til et præstedømme for troende. De forstod ikke nødvendigheden af at modtage præstedømmet fra en person med myndighed ved håndspålæggelse. 8 De forstod heller ikke formålet og nødvendigheden af præstedømmets nøgler. Præstedømmet er Guds magt og myndighed overdraget til mennesket. Præstedømmets nøgler er retten til at lede anvendelsen af den magt. Præsidenten for Kirken bærer de nøgler, der er nødvendige for ledelsen af hele Kirken. Hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bærer også nøglerne til riget og handler under præsidentens ledelse. Stavspræsidenter, biskopper samt tempel-, missions- og kvorumspræsidenter får nøgler til at lede Kirken i deres område. Deres rådgivere bærer ikke nøgler, men »de uddelegeres myndighed ved deres kaldelse og hverv.« 9 Præstedømmet og præstedømmets nøgler åbner døren til forsoningens velsignelser. Ved præstedømmets magt bliver folk døbt til syndernes forladelse, gjort mulig af Frelserens store barmhjertighedsgerning.
En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme kan overdrage Helligånden. Ved overdragelsen af Helligånden bliver medlemmer renset med ild, ledt til sandheden, trøstet, helliget og velsignet på mange måder, når de får del i forsoningens velsignelser. Beseglingsmagten kan binde en mand, en kvinde og deres børn sammen for evigt og gør ophøjelse mulig i den næste verden – igen en velsignelse fra Frelseren. Det forventes, at værdige bærere af det Melkisedekske Præstedømme vil bruge den magt, der er overdraget dem, til at velsigne andre begyndende med deres egen familie. En af de store følger af genoprettelsen er, at en far, der er ordineret til Det Melkisedekske Præstedømme, har retten til at velsigne sin hustru og børn, når han bliver tilskyndet til det, og når de ønsker en velsignelse. For mange år siden havde vores familie en oplevelse, der gjorde et uudsletteligt indtryk angående vigtigheden og værdien og styrken i en fars velsignelse. Det, vi lærte, kan være af interesse for jer. Da vore ældste børn var parate til at begynde i skole, besluttede søster Bateman og jeg, at hvert barn i begyndelsen af skoleåret skulle have en fars velsignelse. Lejligheden til det var familieaftenen lige før skolestarten. Det år, vores ældste søn Michael begyndte i tredje klasse, indeholder særlige minder for os. I løbet af den foregående sommer havde han deltaget i lilleput-baseball. Han elskede sporten. Da vi samledes til familieaften, lige inden skolen skulle begynde, sagde Michael, at han ikke behøvede en velsignelse. Han havde færdiggjort første sæson på lilleputholdet, og velsignelser var for yngre børn. Søster Bateman og jeg var forbløffede. Vi opmuntrede ham ved at foreslå, at en velsignelse kunne hjælpe ham med lektierne. Det ville være en beskyttelse for ham. Det ville hjælpe ham i forbindelse med hans brødre, søstre og venner. Vores opmuntring sammen med lidt lokken slog fejl. Han var for gammel. Da vi tror på princippet om handlefrihed, ville vi ikke tvinge en otteårig til at få en velsignelse. Alle børnene undtagen Michael fik en velsignelse det år. Skoleåret forløb normalt. Det gik godt for Michael og de andre børn i skolen, og familien nød samværet med hinanden. Så kom den følgende maj, og det var tid til, at lilleput baseball skulle begynde. Efter den sidste dag i skolen sammenkaldte Michaels træner til holdtræning. Michaels forventning kunne ikke have været større. Hans drøm var ved at blive opfyldt. Han skulle være griber. Baseballbanen var kun nogle få blokke fra vores hus. Når drengene og træneren gik hen til baseballbanen, krydsede de en travl landevej. Efter træningen begyndte drengene og træneren at gå hjemad. Michael og en ven løb foran træneren og de andre drenge. Da de to drenge kom hen til den travle landevej, undlod Michael at se sig for og for ud foran en bil, der blev kørt af en 16-årig ung mand, der var ude at køre for første gang. Kan I forestille jeg den skræk, som den unge mand må have følt. Han trådte hårdt på bremsen og drejede i et forsøg på at undgå at ramme drengen. Uheldigvis ramte den forreste skærm og kofangeren Michael og kastede ham ned på landevejen. Kort tid efter modtog søster Bateman og jeg en telefonopringning fra politiet. Michael, der var kommet alvorligt til skade, var i ambulance på vej til hospitalet. Det var vigtigt, at vi skyndte os. Før vi tog af sted, ringede jeg til en ven og bad ham møde os på hospitalet og være med til at give en velsignelse. Den 20 minutter lange tur til hospitalet var den længste i hele vores liv. Vi bad inderligt for vores søns liv og for at kende Herrens vilje. Da vi parkerede vores bil ved indgangen til skadestuen, så vi en politimand på vej ud med en ung mand, der græd. Politimanden genkendte os og præsenterede den unge mand som føreren af bilen. Vi kendte nok til historien til at lægge vore arme rundt om ham og fortælle ham, at vi vidste, LIAHONA NOVEMBER 2003 51
Page 1 and 2: 152. ÅRGANG • NUMMER 11 • JESU
Page 3 and 4: 152. ÅRGANG • NUMMER 11 • JESU
Page 5 and 6: November 2003 152. årgang. Nummer
Page 7 and 8: Medlemmer venter på, at et møde i
Page 9 and 10: og bønner for Den Selvsupplerende
Page 11 and 12: de havde ikke bragt nogen optegnels
Page 13 and 14: tilståelse og for at bede om tilgi
Page 15 and 16: ændende ønske om at følge Herren
Page 17 and 18: Præsident Gordon B. Hinckley (i mi
Page 19 and 20: eller film, kan vi, hvis vi ikke pa
Page 21 and 22: 2. Vi skal have kvalitetstid sammen
Page 23 and 24: Det er også meget overbevisende fo
Page 25 and 26: MØDET LØRDAG EFTERMIDDAG 4. oktob
Page 27 and 28: jer] er en højt elsket søn eller
Page 29 and 30: forårsaget ødelæggelse af civili
Page 31 and 32: jorden. Joseph lærte, at disse med
Page 33 and 34: adspørge Gud, den evige Fader, i K
Page 35 and 36: Medlemmerne af Det Første Præside
Page 37 and 38: hånd på os, kan vi ligesom Johann
Page 39 and 40: Omvendelse og forandring ÆLDSTE DA
Page 41 and 42: missionspræsident, generalautorite
Page 43 and 44: Opnå jeres fulde potentiale ÆLDST
Page 45 and 46: modtage en åndelig bekræftelse p
Page 47 and 48: erkendelse var tydelig i en alvorli
Page 49 and 50: åde denne myndighed og præstedøm
Page 51: kvorumspræsidentskab for diakonern
Page 55 and 56: Fænomenet, der er dig PRÆSIDENT J
Page 57 and 58: afdøde. Han sagde: »Den ene dør
Page 59 and 60: pligt, når han tjente Louis, at ho
Page 61 and 62: Så følte jeg den ufejlbarlige til
Page 63 and 64: uheld kan bringes op imod jer af de
Page 65 and 66: Medlemmer overværerkonferencetrans
Page 67 and 68: Carlos H. Amado Neil L. Andersen Mo
Page 69 and 70: MØDET SØNDAG FORMIDDAG 5. oktober
Page 71 and 72: Og kongen vil svare dem: Sandelig s
Page 73 and 74: Enbårne og fuldkomne Søn, skabt i
Page 75 and 76: også de nutidige mirakler i Palmyr
Page 77 and 78: Tabernakelkoret synger ved et af ge
Page 79 and 80: Kirken er, at Herren gennem sin Ån
Page 81 and 82: tre valg i mit liv, som har betydet
Page 83 and 84: egyndte tomheden i hans sjæl efter
Page 85 and 86: Der er kræfter rundt omkring os, s
Page 87 and 88: værdifuld for dem, som ansætter o
Page 89 and 90: love og principper bringer velsigne
Page 91 and 92: Et vedvarende vidnesbyrd om profete
Page 93 and 94: »Derfor må vi stræbe fremad med
Page 95 and 96: »Kom ... følg mig« ÆLDSTE WILLI
Page 97 and 98: Er du en hellig? ÆLDSTE QUENTIN L.
Page 99 and 100: Ydmyghedens kraft BISKOP RICHARD C.
Page 101 and 102: eller pakke nødhjælp, som skal se
Page 103 and 104:
især til menneskets inderste læng
Page 105 and 106:
»Vågn op og rejs dig af støvet,
Page 107 and 108:
noget andet ved at sige: Vælg den
Page 109 and 110:
Vidnesbyrd: »Vælg den gode del«
Page 111 and 112:
ige. Det er, hvad vi gør. Det er,
Page 113 and 114:
manden til sin hustru og gav hende,
Page 115 and 116:
Til Kirkens kvinder PRÆSIDENT GORD
Page 117 and 118:
Afvej omhyggeligt, hvad I gør. I h
Page 119 and 120:
LIAHONA NOVEMBER 2003 117
Page 121 and 122:
HJÆLPEKILDER TIL UNDERVISNING Vor
Page 123 and 124:
Joel B. Macariola, »Tre centavos«
Page 125 and 126:
Lektion 12: En fars velsignelse Bre
Page 127 and 128:
Generalautoriteter og koret slutter
Page 129 and 130:
FOTO: BRAGT MED TILLADELSE AF SANDR
Page 131 and 132:
Templet i St. George, af Roland Lee
show all

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?