November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

80
næste valg: »John,« sagde biskoppen
til ham, »du får det sikkert svært, hvis
du tror, at du lige på en gang kan
blive fuldkommen. Du skal lære at
prioritere. Du må prioritere det vigtigste
først.«
I de fleste tilfælde kommer udvikling
langsomt – et skridt ad gangen.
Det forstår vi, når det gælder om at
mestre et musikinstrument, blive en
dygtig sportsudøver eller at flyve jetfly.
Alligevel kan vi ofte knap nok tilgive
os selv, når vi ikke gør de fremskridt,
vi forventer på alle områder i vores
eget liv.
Store billedhuggere og kunstnere
bruger utallige timer på at perfektionere
deres talent. De tager ikke bare
en mejsel eller pensel og palet og forventer
omgående fuldkomnenhed.
De ved, at de vil begå mange fejl,
mens de lærer, men de begynder med
det grundlæggende, grundprincipperne
først.
Sådan er det også med os.
Vi bestemmer selv over vores tilværelse
på samme måde – ved at
fokusere på det vigtigste først. Vi har
alle en ret god ide om de vigtigste
beslutninger, som vi er nødt til at
træffe – beslutninger som vil forbedre
vores tilværelse og give os større
glæde og fred. Det er der, vi må
begynde. Det er der, vi skal lægge
vores største indsats.
Hver aften inden jeg går i seng,
tager jeg et lille kort og skriver en liste
over det, jeg skal gøre næste dag i
prioriteret rækkefølge.
Når jeg ankommer på kontoret om
morgen, ser jeg på mit kort og bruger
al min energi på det første punkt på
listen. Når jeg har gjort det færdigt,
går jeg videre til det næste og så fremdeles.
Nogle dage når jeg alle punkter
på min liste. På andre dage bliver
nogle punkter ikke gjort færdige. Jeg
mister dog ikke modet, for jeg fokuserer
min energi på det, der betyder
mest.
John begyndte at forstå, at han
ikke kunne ændre alt det, der var galt
med hans liv på én gang, men at han
måtte vælge, hvad der var vigtigst.
Han kunne fokusere på det, der betød
mest, og med tiden ville hans liv
begynde at blive bedre.
Med hjælp fra ældsternes kvorumspræsident
fandt John et ordentligt
sted at bo. Han vidste, at han var nødt
til at finde en måde at forsørge sig
selv på, og efterhånden som hans helbred
og indstilling forbedredes, fandt
han et deltidsjob.
Hver aften inden John gik i seng,
lavede han en liste over de vigtigste
ting, han skulle gøre næste dag.
Med tiden fik John en fast indtægt.
Han flyttede til et bedre sted og købte
en bil. Men selv om han følte sig
meget bedre tilpas med sit liv, så følte
han stadig, at der manglede noget.
Derfor vendte John for tredje gang
tilbage for at mødes med sin biskop.
»Årsagen til, at du stadig føler dig
tom«, sagde biskoppen, »er at du stadig
ikke har truffet det tredje valg.«
John spurgte, hvad det var.
»Det er ikke nok at træffe valg og
beslutninger og at arbejde på dem
hver eneste dag,« sagde biskoppen.
»Mange har brugt deres liv på at
arbejde effektivt og har opnået meget.
Men de føler sig stadig tomme. Og
ved slutningen af deres dage begræder
de, at deres liv havde så lidt
mening.«
Det var præcis det, John havde følt.
Biskoppen fortsatte: »Det er ikke
nok at gøre ting. Vi må gøre de rette
ting – de ting, som vor himmelske
Fader ønsker, at vi skal gøre.«
»Hvordan kan jeg vide, hvad de
ting er?« spurgte John.
Biskoppen smilede og trak et sæt
af skrifterne frem fra sit skrivebord.
Læderindbindingen var slidt og rynket.
De forgyldte kanter på bladene
var næsten slidt af. »Ved hjælp af skriften
og de sidste dages profeters ord,«
svarede biskoppen. »Dette er de ›rette
ting‹. Nogle tror, at vor himmelske
Faders befalinger er begrænsende og
vanskelige. Tværtimod er de en håndbog
i glæde. Ethvert aspekt af Jesu
Kristi evangelium – principperne,
doktrinerne og befalingerne, er en del
af vor himmelske Faders plan for os til
at opnå fred og glæde.«
Biskoppen slog op i Mormons Bog
og læste kong Benjamins ord: Tænk
»på deres velsignede og lykkelige tilstand,
der holder Guds bud. Thi se,
de blev velsignet i alle ting, både timelige
og åndelige, og dersom de holder
trofast ud til enden, bliver de modtaget
i himlen for at bo hos Gud i evigvarende
salighed.« 2
Mens biskoppen talte, tænkte John
på sit eget liv. Det, han havde erhvervet,
havde ikke bragt ham lykke.
Måske var det, biskoppen sagde,
sandt. Måske kom glæde af at leve i
harmoni med vor himmelske Faders
befalinger.
»Husk Frelserens ord,« sagde biskoppen,
som om han vidste, hvad
John tænkte. »For hvad hjælper det
et menneske at vinde hele verden og
bøde med sit liv?« 3
Den bestemte aften forpligtede
John sig til at læse Guds ord og til selv
at lære vor himmelske Faders befalinger
og lærdomme at kende. Nu
gjorde han ikke længere oprør mod
Guds ord, nu favnede og påskønnede
ham dem snarere. Da han gjorde det,