November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

More documents

Recommendations

Info

112 styrke vores familie. Da Doug, som er far til tre små børn, uventet mistede sit arbejde, var hans arbejdsløshedsunderstøttelse samt deres lille opsparing og lidt hjælp fra den øvrige familie de midler, hvorved han kunne forsørge sin familie. Hans hustru, Lori, prøvede at være positiv, da de begge måtte tage forskellige småjobs som hjælp til at dække deres udgifter. De fortsatte med at gøre alle de rigtige ting – de bad, læste i skrifterne, gik i templet og betalte tiende. Og på trods af hundredvis af ansøgninger og mange jobforespørgsler, var der kun få jobinterviews og intet tilbud om arbejde. En dag – efter at have søgt arbejde i næsten seks måneder – ringede Lori til sin mor. Grådkvalt og med nogen vrede i sin stemme sagde hun: »Jeg tror ikke på, at vor himmelske Fader lytter til os. Jeg tror ikke, at jeg kan bede længere, for det hjælper ikke noget.« Under telefonsamtalen modtog Loris mor nogle inspirerede ord og tanker, mens hun bar vidnesbyrd og mindede sin datter om noget, som hun allerede vidste: »Lori, du ved bedre. Du ved, at vor himmelske Fader elsker dig og er opmærksom på dine behov. Men sommetider må vi vente. Måske er dette din renselses ild. Det ved jeg ikke. Men jeg ved med sikkerhed: Du har behov for omgående at gå ind i dit soveværelse og knæle ned og bede Herren om at trøste dig og give dig fred. Doug vil finde et arbejde, men det tager måske lidt tid endnu. Husk på alle, som elsker jer, og som beder for jer, og som hjælper jer. I er meget velsignede.« Det, som Lori blev klar over, da hun knælede i bøn – fordi hun fokuserede på Herren – var, at hun tænkte i nye baner. Hun bragte Frelserens kærlighed ind i sit eget liv og ind sit hjem. Kære søstre, jeg har ofte følt Herrens kærlighed i mit liv. På gode dage og på dage, hvor jeg har følt mig ude af stand til at klare de udfordringer, der lå foran mig, har jeg henvendt mig til Herren om hjælp. Jeg vidner om, at han altid er til stede. Hans barmhjertige, kærlige arme er udstrakt til mig og til jer. Med hele mit hjerte erklærer jeg, at Jesus Kristus er min styrke. Han er mit håb. Han er min Frelser og Forløser. Med jer siger jeg: »Jeg og mit hus vil tjene Herren.« 11 I Jesu Kristi navn. Amen. ■ NOTER 1. 2 Kor 3:3. 2. Gordon B. Hinckley, »De tider, vi lever i«, Liahona, jan. 2002, s. 83. 3. Fil 4:7. 4. Omni 1:26. 5. Gal 5:22. 6. 2 Nephi 25:26. 7. »En bøn for børnene«, Liahona, maj 2003, s. 87. 8. »Jeg prøver at bli’ som Jesus«, Børnenes sangbog, nr. 40. 9. L&P 64:33. 10. Alma 31:35. 11. Jos 24:15; fremhævelse tilføjet.
Til Kirkens kvinder PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY Tak, for at være gode mennesker og for at gøre det, I gør. Må Himlens velsignelser hvile på jer. Det er sagt: »Vær venlig over for kvinderne. De udgør halvdelen af befolkningen, og er mødre til den anden halvdel.« Mine kære søstre, I vidunderlige kvinder, som har valgt den gode del. Jeg beundrer højt alt det, I gør. Jeg ser jeres hænder i alt. Mange af jer er mødre, og det er tilstrækkeligt til at være beskæftiget på fuld tid. I er ægtefæller – den allerbedste ven, som jeres mand nogensinde har haft eller nogensinde vil få. I passer hus. Det lyder ikke af så meget, vel? Men det er et stort arbejde at holde et hus rent og pænt. I er indkøbere. Indtil jeg blev ældre, tænkte jeg aldrig på, hvor krævende et ansvar det er at have mad på hylderne, holde tøjet pænt og præsentabelt samt at købe alt det, der er nødvendigt for at holde et hjem kørende. I er sygeplejersker. Ved enhver sygdom, der dukker op, er I den første, der hører om det, og den første, der kommer med hjælp. Ved alvorlig sygdom sidder I ved sengen, dag og nat, og trøster, opmuntrer, plejer og beder. I er familiens chauffør. I kører jeres børn til avisruter, til sportskampe, kører dem til wardsudflugter, fragter dem her, der og alle vegne, mens de lever deres travle tilværelse. Og således kunne jeg blive ved. Mine børn er nu alle vokset op. Nogle af dem er i 60’erne. Men når de ringer, og jeg tager telefonen, siger de: »Hvordan har du det?« Og før jeg kan svare, spørger de: »Er mor hjemme?« Hun har været deres faste holdepunkt hele livet. Siden de var spæde, har de henvendt sig til hende, og hun har altid været der med hengivenhed, vejledning, undervisning og velsignet dem på alle mulige måder. Nu har vi børnebørn, som er mødre. De besøger os, og jeg er forundret over deres tålmodighed, deres evne til at berolige deres børn, få dem til at holde op med at græde, og som jeg ser det, gøre tusind andre ting. De kører bil, de bruger computere, de deltager i deres børns aktiviteter, de laver mad og syer, de underviser, og de taler i Kirken. Jeg ser deres mænd, og jeg har lyst til at sige til dem: »Vågn op. Bær jeres del af læsset. Værdsætter I virkelig jeres hustru? Ser I, hvor meget hun gør? Roser I hende nogensinde? Siger I nogensinde tak til hende?« Nuvel, mine kære kvinder, jeg takker jer. Tak, for at være gode mennesker og for at gøre det, I gør. Må Himlens velsignelser hvile på jer. Må jeres bønner blive besvaret, og jeres håb og drømme blive til virkelighed. I tjener så flot i Kirken. I tænker, at det er meget krævende. Det er det. Men med enhver løst opgave, følger der en stor belønning. Mange af jer tror, at det er mislykket for jer. I føler, at I ikke gør det så godt, og at al jeres indsats ikke er tilstrækkeligt. Sådan har vi det alle. Jeg føler det sådan, mens jeg taler til jer i aften. Jeg længes efter, jeg beder om styrke og evne til at opløfte jer, inspirere jer, takke jer, rose jer og bringe en smule glæde til jeres hjerte. Vi bekymrer os alle om vore præstationer. Vi ønsker alle, at vi kunne gøre det bedre. Men desværre opfatter vi ikke, vi ser ikke ofte resultaterne af det, vi gør. Jeg husker, at jeg deltog i en stavskonference på østkysten for mange år siden. På flyet på vej hjem følte jeg, at det var mislykket fuldstændig for mig. Jeg følte ikke, at jeg havde hjulpet én eneste. Jeg havde det elendigt og følte mig utilstrækkelig. Så nogle år senere deltog jeg i en anden konference i Californien. Ved mødets slutning kom en mand op til mig og sagde: »Du deltog i en konference for nogle år siden på det og det sted.« »Ja,« sagde jeg, »jeg var der, og jeg kan godt huske det.« Manden sagde: »Du rørte mit hjerte. Jeg kom kun af nysgerrighed til det møde. Jeg var ikke rigtig interesseret. Jeg var på nippet til at forlade Kirken. Men da det blev bekendtgjort, LIAHONA NOVEMBER 2003 113
Page 1 and 2:
152. ÅRGANG • NUMMER 11 • JESU
Page 3 and 4:
152. ÅRGANG • NUMMER 11 • JESU
Page 5 and 6:
November 2003 152. årgang. Nummer
Page 7 and 8:
Medlemmer venter på, at et møde i
Page 9 and 10:
og bønner for Den Selvsupplerende
Page 11 and 12:
de havde ikke bragt nogen optegnels
Page 13 and 14:
tilståelse og for at bede om tilgi
Page 15 and 16:
ændende ønske om at følge Herren
Page 17 and 18:
Præsident Gordon B. Hinckley (i mi
Page 19 and 20:
eller film, kan vi, hvis vi ikke pa
Page 21 and 22:
2. Vi skal have kvalitetstid sammen
Page 23 and 24:
Det er også meget overbevisende fo
Page 25 and 26:
MØDET LØRDAG EFTERMIDDAG 4. oktob
Page 27 and 28:
jer] er en højt elsket søn eller
Page 29 and 30:
forårsaget ødelæggelse af civili
Page 31 and 32:
jorden. Joseph lærte, at disse med
Page 33 and 34:
adspørge Gud, den evige Fader, i K
Page 35 and 36:
Medlemmerne af Det Første Præside
Page 37 and 38:
hånd på os, kan vi ligesom Johann
Page 39 and 40:
Omvendelse og forandring ÆLDSTE DA
Page 41 and 42:
missionspræsident, generalautorite
Page 43 and 44:
Opnå jeres fulde potentiale ÆLDST
Page 45 and 46:
modtage en åndelig bekræftelse p
Page 47 and 48:
erkendelse var tydelig i en alvorli
Page 49 and 50:
åde denne myndighed og præstedøm
Page 51 and 52:
kvorumspræsidentskab for diakonern
Page 53 and 54:
En bærer af Det Melkisedekske Præ
Page 55 and 56:
Fænomenet, der er dig PRÆSIDENT J
Page 57 and 58:
afdøde. Han sagde: »Den ene dør
Page 59 and 60:
pligt, når han tjente Louis, at ho
Page 61 and 62:
Så følte jeg den ufejlbarlige til
Page 63 and 64: uheld kan bringes op imod jer af de
Page 65 and 66: Medlemmer overværerkonferencetrans
Page 67 and 68: Carlos H. Amado Neil L. Andersen Mo
Page 69 and 70: MØDET SØNDAG FORMIDDAG 5. oktober
Page 71 and 72: Og kongen vil svare dem: Sandelig s
Page 73 and 74: Enbårne og fuldkomne Søn, skabt i
Page 75 and 76: også de nutidige mirakler i Palmyr
Page 77 and 78: Tabernakelkoret synger ved et af ge
Page 79 and 80: Kirken er, at Herren gennem sin Ån
Page 81 and 82: tre valg i mit liv, som har betydet
Page 83 and 84: egyndte tomheden i hans sjæl efter
Page 85 and 86: Der er kræfter rundt omkring os, s
Page 87 and 88: værdifuld for dem, som ansætter o
Page 89 and 90: love og principper bringer velsigne
Page 91 and 92: Et vedvarende vidnesbyrd om profete
Page 93 and 94: »Derfor må vi stræbe fremad med
Page 95 and 96: »Kom ... følg mig« ÆLDSTE WILLI
Page 97 and 98: Er du en hellig? ÆLDSTE QUENTIN L.
Page 99 and 100: Ydmyghedens kraft BISKOP RICHARD C.
Page 101 and 102: eller pakke nødhjælp, som skal se
Page 103 and 104: især til menneskets inderste læng
Page 105 and 106: »Vågn op og rejs dig af støvet,
Page 107 and 108: noget andet ved at sige: Vælg den
Page 109 and 110: Vidnesbyrd: »Vælg den gode del«
Page 111 and 112: ige. Det er, hvad vi gør. Det er,
Page 113: manden til sin hustru og gav hende,
Page 117 and 118: Afvej omhyggeligt, hvad I gør. I h
Page 119 and 120: LIAHONA NOVEMBER 2003 117
Page 121 and 122: HJÆLPEKILDER TIL UNDERVISNING Vor
Page 123 and 124: Joel B. Macariola, »Tre centavos«
Page 125 and 126: Lektion 12: En fars velsignelse Bre
Page 127 and 128: Generalautoriteter og koret slutter
Page 129 and 130: FOTO: BRAGT MED TILLADELSE AF SANDR
Page 131 and 132: Templet i St. George, af Roland Lee
show all

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?