November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hånd på os, kan vi ligesom Johannes<br />
blive levende i ham.<br />
For 24 år siden kæmpede vores<br />
lille nyfødte søn for sit liv på en intensiv<strong>af</strong>deling<br />
på hospitalet. Hans lunger<br />
var ikke fuldt udviklet på grund <strong>af</strong><br />
den for tidlige fødsel, og han kæmpede<br />
desperat for hver eneste vejrtrækning.<br />
Han var så lille, men havde<br />
så stor vilje til at leve. Som unge og<br />
uerfarne forældre bad min modige og<br />
altid trofaste hustru, Jan, og jeg om,<br />
at Herrens hånd vil blive udstrakt og<br />
på en eller anden måde hjælpe vores<br />
lille nyfødte dreng med fortsat at<br />
trække vejret. Da jeg lagde min rystende<br />
hånd ind i kuvøsen, følte jeg<br />
mig så utilstrækkelig og kr<strong>af</strong>tesløs.<br />
Jeg greb fat i vores nyfødte søns lille,<br />
men fuldkomne hånd, og der opstod<br />
en magtfuld åndelig forbindelse, som<br />
jeg aldrig har glemt. To <strong>af</strong> mine fingre<br />
på hver hånd dækkede hans lille<br />
hoved, mens jeg salvede ham.<br />
Vores ønske for ham var rent, men<br />
vi vidste, at hans jordiske liv hvilede i<br />
Herrens hænder og ikke i vores hænder<br />
eller lægeholdets hænder, som<br />
sørgede for ham. Jeg forstod ydmygt,<br />
at mine rystende hænder besad magt<br />
og myndighed, som gik langt udover<br />
min egen. Mine fingre på hans hoved<br />
symboliserede, at Gud lagde sine<br />
hænder og kr<strong>af</strong>t over vores søn. Efter<br />
denne velsignelse så min evige ægtefælle<br />
og jeg i et øjeblik med følelser<br />
<strong>af</strong> fred på hinanden henover kuvøsen<br />
og følte en fornyet ånd, fyldt <strong>af</strong> håb<br />
og trøst, født <strong>af</strong> tro på Herren <strong>Jesu</strong>s<br />
Kristus og på den personlige virkning<br />
<strong>af</strong> hans forsoning. Det var et magtfuld<br />
vidnesbyrd om hans kærlighed til en<br />
nyfødt søn, som netop havde forladt<br />
hans nærhed. Vi var nu bedre forberedt<br />
til at acceptere hans vilje for<br />
vores søn. Vi følte i sandhed, at vi<br />
havde lagt vore hænder i Frelserens<br />
hænder. Det var som Frelserens egne<br />
hænder tilvejebragte hjælpen fra<br />
respiratoren, hvilket gjorde det muligt<br />
for vores søn at trække vejret og indtage<br />
næring. Med hvert åndedrag og<br />
med hver eneste voksende grad <strong>af</strong><br />
udvikling udtrykte vi vores tak. I dag<br />
er vores sunde søn og hans taknemlige<br />
forældre fortsat taknemlige for<br />
Frelserens villige hænder.<br />
Blandt de guddommelige løfter<br />
om at komme frem i den første<br />
opstandelses morgen og arve troner,<br />
riger, fyrstendømmer og magter, herredømme,<br />
er løfter om alle højder<br />
og dybder (se L&P 132:19). Lykkens<br />
store plan omfatter en rutsjebane<br />
med udfordrende tidspunkter så vel<br />
som med de mest glædelige tider. Ja,<br />
vi har alle vore øjeblikke med vanskeligheder<br />
og hjertesorg. De er <strong>af</strong> og til<br />
så vanskelige for os, at vi bare ønsker<br />
at give op. Der er tider, hvor vore<br />
skridt er usikre, hvor vi føler os nede<br />
og desperat søger efter hjælp.<br />
Ældste Holland minder os om, at<br />
»symbolet med koppen, som man<br />
ikke kan lade gå forbi, findes både i<br />
vores liv såvel som i [Frelserens]. Men<br />
det er på en meget mindre måde og i<br />
en meget mindre grad, men det er<br />
ofte nok til at lære os, at vi må adlyde«<br />
(Trusting <strong>Jesu</strong>s, <strong>2003</strong>, s. 42).<br />
Vi må hver især vide, at vi kan fortsætte<br />
i Herrens styrke. Vi kan lægge<br />
vores hånd i hans og føle hans opretholdende<br />
nærhed løfte os til højder,<br />
som vi ikke kan nå alene.<br />
Da en sorgramt far bragte sin frygtelig<br />
syge søn til <strong>Jesu</strong>s, skrev Markus:<br />
»<strong>Jesu</strong>s tog hans hånd og fik ham til at<br />
rejse sig op« (Mark 9:27).<br />
Vi må stole på Herren. Hvis vi giver<br />
LIAHONA NOVEMBER <strong>2003</strong> 35