29.07.2013 Views

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

hånd på os, kan vi ligesom Johannes<br />

blive levende i ham.<br />

For 24 år siden kæmpede vores<br />

lille nyfødte søn for sit liv på en intensiv<strong>af</strong>deling<br />

på hospitalet. Hans lunger<br />

var ikke fuldt udviklet på grund <strong>af</strong><br />

den for tidlige fødsel, og han kæmpede<br />

desperat for hver eneste vejrtrækning.<br />

Han var så lille, men havde<br />

så stor vilje til at leve. Som unge og<br />

uerfarne forældre bad min modige og<br />

altid trofaste hustru, Jan, og jeg om,<br />

at Herrens hånd vil blive udstrakt og<br />

på en eller anden måde hjælpe vores<br />

lille nyfødte dreng med fortsat at<br />

trække vejret. Da jeg lagde min rystende<br />

hånd ind i kuvøsen, følte jeg<br />

mig så utilstrækkelig og kr<strong>af</strong>tesløs.<br />

Jeg greb fat i vores nyfødte søns lille,<br />

men fuldkomne hånd, og der opstod<br />

en magtfuld åndelig forbindelse, som<br />

jeg aldrig har glemt. To <strong>af</strong> mine fingre<br />

på hver hånd dækkede hans lille<br />

hoved, mens jeg salvede ham.<br />

Vores ønske for ham var rent, men<br />

vi vidste, at hans jordiske liv hvilede i<br />

Herrens hænder og ikke i vores hænder<br />

eller lægeholdets hænder, som<br />

sørgede for ham. Jeg forstod ydmygt,<br />

at mine rystende hænder besad magt<br />

og myndighed, som gik langt udover<br />

min egen. Mine fingre på hans hoved<br />

symboliserede, at Gud lagde sine<br />

hænder og kr<strong>af</strong>t over vores søn. Efter<br />

denne velsignelse så min evige ægtefælle<br />

og jeg i et øjeblik med følelser<br />

<strong>af</strong> fred på hinanden henover kuvøsen<br />

og følte en fornyet ånd, fyldt <strong>af</strong> håb<br />

og trøst, født <strong>af</strong> tro på Herren <strong>Jesu</strong>s<br />

Kristus og på den personlige virkning<br />

<strong>af</strong> hans forsoning. Det var et magtfuld<br />

vidnesbyrd om hans kærlighed til en<br />

nyfødt søn, som netop havde forladt<br />

hans nærhed. Vi var nu bedre forberedt<br />

til at acceptere hans vilje for<br />

vores søn. Vi følte i sandhed, at vi<br />

havde lagt vore hænder i Frelserens<br />

hænder. Det var som Frelserens egne<br />

hænder tilvejebragte hjælpen fra<br />

respiratoren, hvilket gjorde det muligt<br />

for vores søn at trække vejret og indtage<br />

næring. Med hvert åndedrag og<br />

med hver eneste voksende grad <strong>af</strong><br />

udvikling udtrykte vi vores tak. I dag<br />

er vores sunde søn og hans taknemlige<br />

forældre fortsat taknemlige for<br />

Frelserens villige hænder.<br />

Blandt de guddommelige løfter<br />

om at komme frem i den første<br />

opstandelses morgen og arve troner,<br />

riger, fyrstendømmer og magter, herredømme,<br />

er løfter om alle højder<br />

og dybder (se L&P 132:19). Lykkens<br />

store plan omfatter en rutsjebane<br />

med udfordrende tidspunkter så vel<br />

som med de mest glædelige tider. Ja,<br />

vi har alle vore øjeblikke med vanskeligheder<br />

og hjertesorg. De er <strong>af</strong> og til<br />

så vanskelige for os, at vi bare ønsker<br />

at give op. Der er tider, hvor vore<br />

skridt er usikre, hvor vi føler os nede<br />

og desperat søger efter hjælp.<br />

Ældste Holland minder os om, at<br />

»symbolet med koppen, som man<br />

ikke kan lade gå forbi, findes både i<br />

vores liv såvel som i [Frelserens]. Men<br />

det er på en meget mindre måde og i<br />

en meget mindre grad, men det er<br />

ofte nok til at lære os, at vi må adlyde«<br />

(Trusting <strong>Jesu</strong>s, <strong>2003</strong>, s. 42).<br />

Vi må hver især vide, at vi kan fortsætte<br />

i Herrens styrke. Vi kan lægge<br />

vores hånd i hans og føle hans opretholdende<br />

nærhed løfte os til højder,<br />

som vi ikke kan nå alene.<br />

Da en sorgramt far bragte sin frygtelig<br />

syge søn til <strong>Jesu</strong>s, skrev Markus:<br />

»<strong>Jesu</strong>s tog hans hånd og fik ham til at<br />

rejse sig op« (Mark 9:27).<br />

Vi må stole på Herren. Hvis vi giver<br />

LIAHONA NOVEMBER <strong>2003</strong> 35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!